Alma Maria Mahler (Wien, 31. august 1879 - New York, 11. december 1964). Hendes forældre var landskabsmaleren Emil Jakob Schindler (1842-92) og dennes hustru Anna Sofie Bergen (1857-1938), der var født i Hamburg og havde påbegyndt en karriere som sangerinde ved forskellige teatre i Wien. Sangerbanen opgav hun ved ægteskabets indgåelse (den 4.2.1879), hvor hun allerede var svanger med Alma. Året efter, den 16. august 1880, fik hun datteren Margarethe Julie (kaldt Grete).
Alma blev tidligt interesseret i musik, fik privat klavertimer og begyndte også at komponere. Som lærere havde hun bl. a. Alexander Zemlinsky, med hvem hun havde en affære (ufuldbyrdet). I november 1901 mødte hun den 19 år ældre operadirektør og komponist Gustav Mahler, der forelskede sig over hals og hoved i hende. En måned efter blev de officielt forlovet, og den 9. marts 1902 blev de gift.Mahler havde forinden betinget sig, at hun opgav sine kunstneriske interesser, for at hun fuldt ud kunne hellige sig ægteskabet og hans musik. Hun var på det tidspunkt allerede gravid med datteren Maria Anna (f. 3. januar 1902), og to år efter kom der endnu en datter til verden: Anna Justine (1904-1988).
Alma havde ved ægteskabets indgåelse henved 100 kompositioner eller kompositionsforsøg bag sig. Det var for det meste sange, hvoraf kun 14 senere blev udgivet i tre hefter, det første på Mahlers foranledning (1910, 1915 & 1924). To yderligere sange er fundet og udgivet.
Ægteskabet var ulykkeligt, fordi Alma ikke kunne indordne sig efter Mahlers ønsker og krav, og fremfor alt elskede hun ham ikke og lod sig gerne opvarte af andre mænd. I sommeren 1907 døde den ældste datter, og et halvt år efter drog ægteparret til New York, hvor Mahler havde fået en økonomisk fordelagtig kontrakt med Metropolitan Operaen, hvor han skulle dirigere 3-4 måneder hver vinter.
Det blev kun til to sæsoner, men fra efteråret 1909 blev Mahler leder af New York Philharmonic Orchestra. Imidlertid blev han syg i løbet af den 2. sæson (1910-11) og måtte opgive at fuldføre sine dirigentforpligtelser. Hans sygdom blev alvorligere, hvorfor han blev bragt til Wien, hvor han døde 18. maj 1911.
I sommeren 1910 havde Alma haft et intimt forhold til arkitekten Walter Gropius, hvilket blev opdaget af Mahler, der naturligvis blev dybt ulykkelig. På trods af sine løfter opretholdt Alma forbindelsen med Gropius, men da denne efter Mahlers død erfarede, at Alma og Mahler havde været i seng med hinanden under deres sidste ophold i New York, trak Gropius sig jaloux tilbage.
Ved sin død havde Mahler sørget så godt for Alma, at hun var en økonomisk fri kvinde.
Alma indledte derefter fra efteråret 1911 en lidenskabelig affære med maleren Oskar Kokoschka. Den ophørte med 1. verdenskrigs udbrud i 1914. Hun fik atter kontakt med Gropius og ægtede ham i Berlin (18. august 1915). Sammen med ham fik hun året efter datteren Manon (1916-35). Under Gropius's fravær fra Wien lærte hun forfatteren Franz Werfel (1890-1945) at kende. Hun blev skilt fra Gropius og levede de følgende årtier sammmen med Werfel. De blev først gift i 1929. Da nazisterne fik magten i Østrig måtte de flygte til Frankrig og senere til USA, hvor de først boede i New York, senere i Californien.
Tom Lehrer skrev visen Alma om hendes ægteskaber og elskere.
