Spelt er en af de ældgamle sorter af hvede. Man anser den i dag for at være en hybrid mellem urhvedesorterne Emmer (''Triticum dicoccon'') og Enkorn (''Triticum monococcum''). Den kendes fra mellemøstlige landbrugskulturer i det 2. årtusinde f.Kr., og den har været dyrket lige siden. Ved overgangen til det intensive landbrug blev spelt dog fravalgt, da udbyttet i kilogram kerne pr. hektar var mindre end hos nogle af de højtydende hvedetyper.
Produkter med spelt har dog i de seneste år vundet stor popularitet, hvorfor typen atter indgår i landbrugsproduktionen. Dog stadig i mindre målestok i forhold til andre hvedetyper. Spelt udmærker sig ved at have en anden glutensammensætning end de højtydende hvedetyper.
Visse steder i Bayern og Schweiz fortsatte man dog med at dyrke spelt, og derfor var der materiale til rådighed, da der blev efterspørgsel efter en mindre højtydende, men mere velsmagende og sund hvede.
Af speltkerner fremstilles:
