Solbær sorbet fra La Glace
Sorbet:
- 500 g solbær
- 150 g sukker
- 3½ dl vand
Pynt:
- 1 dl piskefløde
- 50 g marcipan
- evt. frugtfarve
1 Nip bærrene og pres dem gennem en sigte - eller blend dem. Kog en lage af sukker og vand. Bland frugtmos og lage. Hæld massen i en lav form og stil den 4-5 timer i fryseren. Rør godt i ismassen af og til.
2 Pisk fløden stiv. Top isen op i portionsglas, kom en klat flødeskum oven i. Skær fine blade ud af den udrullede marcipan (farv den evt. med frugtfarve af godkendt type). Læg „blade“ samt cocktailbær i hvert glas. Hæld et glas solbærlikør over hver portion ved serveringen.
4 personer ca. 1 liter
JK: Giver en meget fin solbærsorbet. Kan evt. blandes med ribs.