Hvede som kornsort har sin oprindelse i den frugtbare halvmåne. De ældste arkæologiske vidnesbyrd om dyrkning af hvede, stammer dermed fra Syrien, Jordanien, Tyrkiet og Iraq. For omtrent 10.000 år siden opstod der en mutation eller en hybrid blandt de vildtvksende hvedearter, der skabte en plante med større frø, som den ikke tabte ved vindens bevægelse. Man har forkullede rester af primitiv hvede, emmer (Triticum dicoccoides)<ref name=kent13>Norman Leslie Kent: Technology of Cereals: An introduction for students of food science and agriculture, 1983, side 13.</ref> og spor efter korn i lerkar, der er fundet brændt en Jarmo (det nordlige Iraq), som er dateret til år 6.700 f.Kr.<ref name=camacho912>Rubén Ruiz Camacho: Cultivo del Trigo y la Cebada, 1981 side 9-12.</ref>

Under dyrkning giver hveden mer mad, målt i forhold til menneskenes antrengelser, og man kunne ikke have overlevet på nogen anden måde under de daværende forhold. Denne levevis fremkaldte en sand fødevarerevolution i den ”frugtbare halvmåne”. På samme tid foregik tæmningen af fåret og geden, der er arter, som levede vildt i området. Tilsammen skabte det grundlaget for en forøgelse af befolkningstallet og dermed for dannelsen af komplekse, menneskelige samfund, hvilket kan ses af skrivekunstens opfindelse – konkret i form af kileskrift – der foregik hos sumererne. Dermed sluttede forhistorien, og historien tog sin begyndelse.

thumb|250px|right|Hvedekorn Det begyndende jordbrug og husdyrhold skabte en vedvarende omhu, som på sin side lagde grunden til en skærpet bevidsthed om tid og årstidernes skiften, fordi disse små samfund blev nødt til at skaffe sig forråd til dårlige tider. Det gav dem lang tids erfaring om hvedens værdi som næringsmiddel.

Den dyrkede hvede blev indført hos den ægyptiske civilisation, da man begyndte at dyrke den i Nildalen under de første dynastier, og derfra spredtes kendskabet til grækerne og romerne. I den græske mytologi var Demeter gudinde for brød og jordbrug, og hendes navn betyder ”frue”. I den romerske version blev det til Ceres og deraf kommer udtrykket cerealier om kornprodukter.

I romertien sikrede regeringen livsgrundlaget for indbyggere uden indkomster ved at skaffe hvede til en lav pris og ved at regulere formalingen af korn og fremstillingen af brød, hvad der svarede til en offentlig rationering. Formaling og brødfremstilling var statslige arbejder, sådan at man havde fælles mølleerier i det gamle Rom - ovne med en høj produktionskapacitet.

Spisning af hvede og brød i det romerske imperium fik stor betyding, og det bekræftes af Bibelen, hvor de mest præcise oversættelser gør det muligt at optælle 40 steder, hvor ordet ”hvede” bliver nævnt, mens der er 264 omtaler af ”brød” og 17, der handler om ”mad”. Det skal dog tages i betragtning, at de sidstnævnte kan dreje sig om både hvede- og bygbrød (som var almindelige i denne periode), og at de bibelske tekster ofte bruger den bredeste opfattelse af begreberne, når der er tale om livsnødvendigheder. I lignelsen om sædemanden omtales frøenes urenhed, opblandingen af hveden (det gode) med Rajgræs (det onde).

thumb|left|Vindmøller Indtil det 17. århundrede foregik der ikke nogen forbedringer i dyrkningsmetoder eller forarbejdning af hvede. I næsten hele Europa dyrkede man hvede, mens nogle egne foretrak at dyrke Rug og Byg (særligt i Nordeuropa). Indførelsen af vindmøllen gav adgang til en ny energikilde, men derudover var der ingen ændringer i de anvendte arbejdsmetoder.

Ved afslutningen af det 18. århundrede fik man nogle mekaniske processer i formalingen af kornet, som f.eks. forken, løfteanordninger og moderne metoder til kraftoverførelse, som øgede produktionen af mel.

I løbet af det 19. århundrede fik man dampdrevne møller med møllehjul eller valser af jern, som førte til et radikalt skift i formalingsprocessen. Hvededyrkningen blev forøget i takt dermed og også som følge af mange andre teknologiske opfindelser, som gjorde det muligt at forbedre plantens ydelse og sprede dyrkningen til andre egne af kloden som f.eks. Nordamerika og Oceanien.

Den største medproducent var i mange år Sovjetunionen, som fremstillede mere end 100 millioner tons p. år. For tiden er det Kina, der er den største producent med ca. 96 millioner tons (16%), fulgt af Indien (12%) og USA (9%).

Hvede vokser i miljøer, som kan beskrives ved følgende karakeristika: * Klima: temperaturer på mindst 3°C og højst 30 til 33°C, mens den bedste temperatur ligger mellem 10 og 25deg;C.<ref name=camacho1920>Rubén Ruiz Camacho: Cultivo del Trigo y la Cebada, 1981 side 19-20.</ref> * Fugtighed: Arterne kræver en relativ fugtighed mellem 40 og 70%. I tidsrummet mellem fremspiring og høst er arterne mest krævende, for da foretrækker de en relativ fugtighed mellem 50 og 60% samt et tørt klima for at kunne modnes rigtigt. * Vand: Arterne har lave krav til vand, og de kan vokse i områder, hvor nedbøren er mellem 25 og 2800&nbsp;mm pr. år. Den optimale mængde ligger på 400-500&nbsp;mm/år. * Jordbund: De bedste jorde til hvedearterne bør være porøse, dybmuldede, rige på næringsstoffer og fri for oversvømmelser. De bør desuden have et pH mellem 6,0 og 7,5, for meget sure jorde gør det vanskeligt at skabe tilstrækkelig vækst.<ref name=camacho1920 />

Udlæg i sædskifte med hvede er meget gavnlig for jordbunden, for hvede har det som de fleste kornarter at rodnettet danner rodfilt, og på den måde bidrager udlægget til en forbedring af jordstrukturen, et bedre luftskifte, en større gennemtrængelighed og en bedre evne til at fastholde vand.

thumb||Ilustration af hvedens morfologi. Hvedens forskellige dele kan beskrives som følger:

Hvedearterne har et rodnet, som er enten trævlet eller filtagtigt, dvs. med mange forgreninger, hvor de fleste af rødderne findes indenfor en jorddybde på 25&nbsp;cm, mens nogle få når helt ned i 100&nbsp;cm dybde.<ref>Se: [http://www.infoagro.com/herbaceos/cereales/Hvede.asp InfoAgro: Hvedens botanik] es_sprog</ref>

Hvedeskud er hule rør med 6 led (afstanden mellem stråenes ”knæ”), son bliver længere op mod toppen. De når en længde på 0,5 til 2 m, men er svagt forgrenede.

Bladene hos hvedarterne er linjeformede til smalt lancetformede, flade, helrandede og med tydelig spids. Græsarternes karakteristiske træk: skede, skedehinde og akselblade er tydelige.

Blomsterstanden er et aks, der er sammensat af 20-30 småaks, som er bløde eller kompakte.<ref name=camacho912 />

Frøene er ovale med afrundede ender. Kimen sidder i den ene ende af frøet. Resten af frøet (endospermen) er oplagsnæring for kimen, og den udgør 82% af frøets vægt. På forsiden af frøet findes en fure, og ved enden af den er der et område med kraftig mørkfarvning. Perikarpen danner sammen med frøkappen hvedefrøets skal (avne). Hvedefrø indeholder et protein, som kaldes gluten. Dette stof bidrager til at give melet en høj bageevne, som er eftertragtet, når man skal bage brød af melet.

Hvedearternes arvelige forhold er mere indviklede end hovedparten af de andre dyrkede plantearter. De dyrkede hvedearter er dels meget gamle krydsninger og dels kromosomfordoblede varianter af oprindelige arter. Både durumhvede (”hård hvede” og Triticum turgidum er opstået som tetraploide krydsninger mellem to vilde arter, Triticum urartu og en formodet uddød Triticum sitopsis. Brødhvede (Triticum aestivum) er udviklet som en hexaploid art for ca. 2.000 år siden på grundlag af en spontan krydsning mellem Triticum turgidum og Aegilops spetoides.

* Den primitive, dyrkede Enkorn (Triticum monococcum) er diploid (2n = 2 x 7 = 14 kromosomer).<ref>Bob Belderok, Hans Mesdag og Dingena A. Donner: Bread-Making Quality of Wheat side 3.</ref>

* De tetraploide hvedetyper, f.eks. durumhvede, nedstammer fra Emmer (Triticum dicoccoides) og har 4 x 7 = 28 kromosomer. Den er på sin side resultatet af en krydsning mellem to vildarter: Triticum urartu og en art af græsarten Gedeøje, enten Aegilops searsii eller Aegilops speltoides. Krydsningen, som frembragte emmer, skete i vild tilstand, dvs. længe før dyrkningen blev indledt. <ref name=kent />

* De hexaploide typer opstod, efter at dyrkningen var indledt. Både emmer og durumhvede blev krydset med yderligere en art af gedeøje, Aegilops tauschii, hvorved de hexaploide (6 x 7 = 42 kromosomer), Spelt (Triticum spelta) og Brød-Hvede (Triticum aestivum) opstod.

Heterosis eller krydsningsvitalitet findes hos de hexaploide hvedetyper, men det er vanskeligt at frembringe frø af dyrkede hybrider i en økonomisk fordelagtig mængde, da hvedens blomster er frugtbare og normalt selvbestøvende. Frø, der forhandles af hvedehybrider, er produceret ved hjælp af kemiske hjælpemidler, som regulerer plantens spiring og griber selektivt ind i dannelsen af pollen eller blokerer de systemer i cytoplasmaet, som skaber hanlig sterilitet. Hybridhvede har opnået begrænset anvendelse i Europa (særligt i Frankrig), i USA og i Sydafrika.

Grundlæggende klassificerer man Hvede i forhold til kimens tekstur, da dette karaktertræk hos frøet er forbundet med den måde, det lader sig knuse ved formalingen<ref name=kent />. Den kan være glasagtig eller melet, og det er på sin side forbundet med proteinndholdet, da melets egenskaber og dets anvendelse til forskellige formål også er forbundet med disse karaktertræk. På den måde kan man opregne de forskellige typer hvede: *Triticum aestivum *Triticum aethiopicum *Triticum araraticum *Triticum boeoticum *Triticum carthlicum *Triticum compactum *Triticum dicoccoides *Triticum dicoccum *Triticum durum *Triticum ispahanicum *Triticum karamyschevii *Triticum macha *Triticum militinae *Triticum monococcum *Triticum polonicum *Triticum repens *Triticum spelta *Triticum sphaerococcum *Triticum timopheevii *Triticum turanicum *Triticum turgidum *Triticum urartu *Triticum vavilovii *Triticum zhukovskyi.

Hvedetyperne enkorn, emmer og spelt er dækkede, dvs. at der dannes en avne, som forbliver fæstnet til frøet efter høst.

De hvedetyper, der er økonomisk vigtige, er durumhvede (som først og fremmest bruges til de forskellige pastatyper), el brød-hvede (som bruges til fremstilling af brød) og Triticum compactum (som man fremstiller kiks af).

På verdensplan har forbedringen af dyrkningsteknikkerne og genmanipulation (f.eks. skabelsen af sorten 'Norin 10') givet os en betragtelig forøgelse af hvedeudbytterne<ref name=kent13 /> fra under 500&nbsp;kg/ha i 1900 til mere end 1.250&nbsp;kg i 1990. Hvedeudbyttet i Sydamerika ligger stabilt på 1.000&nbsp;kg/ha, i Afrika og Nærorienten på 500&nbsp;kg/ha, mens Ægypten og Saudi Arabien opnår mellem 1.750 og 2.000&nbsp;kg/ha. I Europa får man de højeste udbytter ved intensiv dyrkning. Gennemsnitsudbyttet er steget fra 1.500&nbsp;kg/ha til 3.000&nbsp;kg/ha i løbet af de seneste 30 år, sådan at man har opnået en gennemsnitlig stigning på 50&nbsp;kg/ha hvert år.

Stigningen i udbytterne og udvidelsen af de dyrkede arealer har medført en stor produktionsforøgelse, som nåede 13.750 millioner tons i 1965 og 31.400 i 2005. Hvede er den vigtigste kornsort set fra et økonomisk synspunkt (45% af den samlede kornhandel i 1998).

Hvert år bliver der produceret 100&nbsp;kg hvede pr. menneske på jorden, og næsten hele denne produktion bliver brugt som menneskeføde. Den samlede hvedeproduktion var fra 1996 til 2005:<ref name=fao>Hele den globale produktionsstatistik bygger på officielle data fra [http://faostat.fao.org/site/567/DesktopDefault.aspx?PageID=567 FAO] (Food and agriculture organization of the United Nations), 2006</ref>

{|

!colspan=10 bgcolor=„#EFEFEF“|Verdensproduktionen af hvede<ref name=fao /><br/><small>(millioner af tons)</small>

!width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|1996 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|1997 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|1998 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|1999 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|2000 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|2001 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|2002 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|2003 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|2004 !width=10% bgcolor=„#EFEFEF“|2005

De dyrkede hvedetyper kan vokse under mange forskellige breddegrader, klima- og jordbundsforhold, selv om de udvikles bedst under tempererede himmelstrøg. Derfor er det muligt at skaffe hvedehøst på alle kontinenter (bortset fra Antarktis).

De vigtigste produktionslande for hvede var i 2005:

thumb|260px|right|Hvededyrkning i hele verden {| ! Land ! Produktion<br/><small>(millioner af tons)</small>

Efter faldet i verdensmarkedsprisen på hvede i 2001 havde prisen en tendens til at stabilisere sig i løbet af de følgende år. Siden 2007 har prisen dog været stigende på grund af øget efterspørgsel, sådan at den er øget fra 141 € til 238 € i tiden fra juni 2007 til oktober 2008<ref>[http://www.dansklandbrug.dk/NR/rdonlyres/F9AE6295-D633-4917-90F3-8D592E244AF5/0/tema03_AsbjornBorsting.pdf Asbjørn Børsting: Verdensmarkedet for vegetabilske produkter nu og i fremtiden]</ref>

I 2002 nåede eksporten af hvede op på 121,3 millioner tons fra de vigtigste eksportlande: USA (20%), Australien (12,1%), Frankrig (11,3%) og Canada (10,1%), fulgt af Argentina, Rusland og Ukrane.

I 2002 importerede 32 lande mere end 1 million tons. De vigtigste hvedeimporterende lande var Italien (6,5%), Brasilien (5,5%), Spanien (5,3%), Algeriet (5%) og Japan (4,9%), fulgt af Ægypten, Indonesien, Iran, Sydkorea, Nederlandene, Belgien, Marokko m.fl.

thumb||Hvedemark Hvedearterne er udsatte for flere sygdomme end de andre kornsorter,<ref>J. Appert: Almacenamiento de Granos y Semillas Alimenticios, 1999 ISBN 9505045166</ref> og i fugtige egne er tabene endda større på grund af sygdomme hos andre græsser, som smitter hvede.

Hvede kan i første omgang lide af sygdomme, som skyldes bakterier, svampe eller vira, men den bliver desuden angrebet af en lang række skadegørende dyr. Hvede lider under angreb fra insekter både i rødder, top og korn. Desuden findes der plager, som angriber bladene eller stænglen, og som til sidst berøver kornet den nødvendige næring.

* Pattedyr, fugle og insekter (snudebiller, møl, græshopper osv.; se Skadedyr på hvede)

* Mikrober (bakterier og svampe; se Hvedesygdomme)

* Oversvømmelse, kulde, tørke m.m. * Fejl ved jordbehandling, udsåning, gødskning og høst m.m.

* Sigurd Andersen: Landbrugsplanterne, 3 bd., 1998-2000 ISBN 87-7432-544-2 * Wallace R. Aykrod og Joyce Doughty: Wheat in Human Nutrition, 1970 ISBN 0119402084 * Bob Belderok, Hans Mesdag og Dingena A. Donner: Bread-Making Quality of Wheat, 2000 ISBN 0-7923-6383-3 * Rubén Ruiz Camacho: Cultivo del Trigo y la Cebada, 1981. <!— ISSN 0049-3333? - det en tidsskriftsartikel, som ikke fundet - der er nok ingen isbn til den –> * David Dendy og Bogdan Dobraszczyk: Cereals and Cereal Products: Chemistry and Technology, 2001 ISBN 84-200-1022-7 * Peter Garnsey: Grain for Rome, i P. Garnsey, K. Hopkins og C.R. Whittaker (udg.): Trade in the Ancient Economy, 1983 ISBN 978-0520048034 * Charles B. Heiser: Seed to civilisation. The story of food, 1990 978-0674796812 * Jack R. Harlan: Crops and man, 2. udg. 1992 ISBN 978-0891181071 * information. medien. agrar (udg.): Pflanzen in der Landwirtschaft. 2004 (brochure) * Carl Hoseney: Principles of Cereal Science and Technology, 1991 ISBN 0913250791 <!– isbn før: 84-200-0700-X - var invalid og titel ikke fundet –> * Norman Leslie Kent: Technology of Cereals: An introduction for students of food science and agriculture, 1983 ISBN 84-200-0608-4 * Norman Leslie Kent: Technology of Cereals with special reference to wheat, 1997 ISBN 0080-18177-5 * Jasny Naum, The daily bread of ancient Greeks and Romans, 1950 * Jasny Naum, The Wheats of Classical Antiquity, 1944 * Camilla Plum: Et ordentligt brød, 2005 ISBN 9788700480940 * Norman Potter: Ciencia de los Alimentos, 1995 ISBN 84-200-0891-5 * Antonio Saltini: I semi della civiltà. Grano, riso e mais nella storia delle società umane, 1996 ISBN 88-86817-02-9 * Jonathan D. Sauer: Geography of Crop Plants. A Select Roster, 1993 ISBN 978-0849389016 * Elisabeth Schiemann: Weizen, Roggen, Gerste. Systematik, Geschichte und Verwendung, 1948. * Schulstad Brød A/S (red.): Spis brød til…, [2005] ISBN 87-7702-389-7 * Wilfried Seibe: Warenkunde Getreide – Inhaltsstoffe, Analytik, Reinigung, Trocknung, Lagerung, Vermarktung, Verarbeitung, 2005 ISBN = 3-86037-257-2 * Liangli Yu: Wheat antioxidants, 2008 ISBN 9780470042595 * Friedrich J. Zeller og Sai L.K. Hsam: Weizen: Grundstoff für die menschliche Ernährung und für industrielle Erzeugnisse. In: Naturwissenschaftliche Rundschau, 2004 nr. 57, side 413–421, 0028-1050

* [http://faostat.fao.org/site/567/DesktopDefault.aspx?PageID=567 Landbrugsstatistik fra FAO] en_sprog * [http://www.infoagro.com/herbaceos/cereales/trigo.asp InfoAgro: El cultivo del trigo] es_sprog

* Hvedeklid