Æblesorbet

  • Æbleskræller, kernehuse og et par hele æbler
  • Æblemost
  • Sukker
  • Kanelstang

Kom skræller, kernehuse og et par ituskårne æbler i en gryde. Hæld vand på til det dækker, kog op og lad det hele simre under låg til æblerne smider saften. Hæld saften fra, tilsæt et stykke kanel per liter kog den ind til den er tæt i smagen (kog ca. 30% af vandet væk).

Tilsæt ligeså meget, gerne koldpresset, æblemost som du har æblesaft. For hver liter du nu har skal du bruge ca. 250 g sukker. Smag på det, det afhænger af hvor søde, sure, bitre æblerne er.

Kør i ismaskinen til en dejlig sorbet (eller frys i fryser). Du vil blive overrasket over, hvor smukt sorbet soufflerer op. Det skyldes kvaliteterne i den pektin, der findes i æblernes skræller og kerner.

Print/export