Estonia begyndte at synke tidligere end hævdet

Estonia sank sandsynligvis hurtigere end den internationale havarikommission tidligere har hævdet. Det vurderer forskere på den tekniske højskole i Göteborg, Chalmers, som har vægtet samtlige vidneudsagn fra de overlevende i en datamodel. Færgens ventilationsskakter kan have spillet en vigtig rolle.

Af Annika Ipsen | torsdag 02.11.2006 kl. 01:00 Opdateret: torsdag 02.11.2006 kl. 11:47

»Estonia begyndte sandsynligvis at få slagside allerede to-tre minutter efter klokken 1.00 og lå med styrbordside i 90 graders vinkel cirka 22 minutter senere,« skriver det svenske NyTeknik.

Det er Jan Bergholtz, forsker på Institutionen for søfart og marineteknik ved Chalmers, som de seneste ni månedere har bygget en database op med 256 udskrifter af interviews fra 130 overlevende og lavet datakørlser af materialet. Chalmers er en teknisk højskole som forsker og uddanner indenfor en bred vifte af teknik, naturvidenskab og arkitektur i Göteborg.

Hurtigere forløb end tidligere antaget

Resultatet præsenteres i første delrapport fra undersøgelsen omkring synke-ulykken, som den tidligere regering satte i gang.

Forskerne har konkluderet, at hele hændelsesforløbet fra, at Estonia får slagside og ligger med hele højresiden i vandet, sker hurtigere og omkring 10 minutter tidligere end, hvad den internationale havarikommission, JAIC, har angivet i sin slutrapport.

JAIC konkluderede, at Estonia begyndte at få slagside klokken 1.14 om natten den 28. september 1994 og at sidste radar blev noteret på færgen Mariella omkring klokken 1.50.

Chalmersforskere vurderer derimod, at Estonia fik slagside allerede efter kl. 1.00 og at slagsiden kl. 1.25 var så kraftig, at færgen begyndte at forsvinde ned i dybet.

»Vores vurdering er derfor, at forløbet har været hurtigere,« siger Jan Bergholtz.

For få vidner

Dataresultaterne viser også, at JAIC gik ud fra et meget lille antal vidneudsagn, når man satte tid på det aktuelle hændelsesforløb.

»I første omgang holder man sig til tredjemaskinmesterens oplysninger,« siger Jan Bergholtz.

Forskerne har koblet alt interviewmateriale til „plads ombord, tidspunkt og hændelse“ i en database.

De har også forsøgt at vurdere, hvor sikre vidneudsagnene kan være og kontrolleret dem mod andre involveres oplysninger og mod gamle videooptagelser fra et ubemandet undervandsfartøj.

Forskerne bedømmer også, at forløbet var meget hurtigt i begyndelsen, og det tempoet senere var langsommere da de øvre dæk på Estonia fyldtes med vand, for til sidst at afsluttes hurtigt.

Andre årsager til vandindtag

Egentlig vurderede JAIC, at hovedårsagen til forliset var, at bildækkets bovport rev sig løs i efterårsstormen. Den konklusion stilles der ikke spørgsmålstegn ved af den nye undersøgelse, men forskerne leder også efter andre årsager, der kan have bidraget til, at der kom så meget vand ind på bildækket så hurtigt.

Om de nye iagttagelser betyder noget for selve haveriårsagen, vil forskerne ikke drage nogle konklusiuoner om.

»Det er et uhørt svært puslespil, der skal lægges foran os,« siger Jan Bergholtz.

Forskerne har også gjort en første statistisk beregning (uden at den tager hensyn til vejr og vind) af hvor meget vand som flød ind i færgen.

Et åbent spørgsmål har været, hvordan Estonia kunne synke unde at kæntre og lægge sig på op og ned. I stedet oplyser mange vindner, at skibet fik til bunden med agter først.

»Det må have kommet mindst 7.000 ton vand under bildækket, siden at skibet opførte sig sådan,« siger forskningsleder Claes Källström.

Da Estonia fik en slagside på 35 grader grader kan vandet have begyndt at fosse ind i via ventiler. Og ved 40 grader har seks ventilationsskater som fandtes på styrbordside og ledte ned til dæk nul længst nede i skroget med seks åbninger (med fire gitre og to blæsere) som ventilerede bildækket tilsammen taget et par hundrede ton vand ind i minuttet.

Både Bergholtz og forskningerleder Källström fra Chalmers understreger, at undersøgelserne er de første i et langt arbejde med at se på forliset med nye øjne ved hjælp af nye moderne programmer og simuleringer og vil forsøge at få styr på, hvad der skete med Estonia fra hun begyndte at krænge til, at hun gik til bunds.