Den 8. juli 1959 var vild panik medskyldig i 57 menneskers død. I en bådulykke på Haderslev Dam druknede flere mennesker på lavt vand, selv om de kunne have vadet eller svømmet til bredden gennem det sommervarme søvand.

Katastrofen var et uhyggeligt eksempel på, hvor vigtigt det er at undgå panik ved ulykker.

„Damkatastrofen“, som ulykken senere kaldtes i Sønderjylland, fandt sted klokken 17.30 den 8. juli 1959. Tidspunktet kunne senere aflæses på en passagers armbåndsur. Der var gået i stå da hun sprang i vandet.

Den 8. juli var en varm sommerdag med blå himmel og solskin. På Haderslev Dam sejlede båden „Turisten“ afsted fra udflugtsstedet Damende mod Haderslev. Turistbåden, der var beregnet til 35 passagerer, var fyldt op med 100 mennesker i feststemning.

Der var 37 redningsbælter om bord, og en stor del af passagerne var børn og ældre mennesker.

Der blæste kun en let brise fra sydvest, og Haderslev Dam er hverken særlig dyb eller særlig bred. Alligevel var over halvdelen af passagererne døde 15 minutter senere.

En eksplosion i turistbådens benzinmotor udviklede et flammehav, der bredte sig meget hurtigt.

På trods af voldsomme forbrændinger på armene forsøgte skibsføreren først at slukke branden med en pulverslukker, hvorefter han forsøgte at nå frem til aflukket, hvor bådens redningsbælter befandt sig.

Ingen af delene lykkedes. Den lille pulverslukker kunne intet stille op mod den brændende benzin, og flammerne medførte så megen panik blandt passagerne, at det var umuligt for ham at komme til redningsbælterne.

Herefter udviklede ulykken sig til en egentlig katastrofe.

Brisen fra sydvest fik båden til at drive mod land, og nu begyndte folk at dø i flammerne. Ilden fik flere passagerer til at springe over bord i panik, og flere druknede.

Samtidig betød ilden at nogle ledninger i bådens signalsystem smeltede sammen, og det medførte at bådens horn satte sig fast, så de druknende menneskers dødskamp blev akkompagneret af bådens tuden.

Endnu flere druknede, og selv om lokale småbåde nu kom ilende til hjælp, betød de paniske mennesker i vandet, at en af de tililende både kæntrede, så endnu flere mistede livet.

Imens udviklede katastrofen om bord sig til et rent mareridt. Passagerer, der kunne have vadet eller svømmet i land, gik i panik. De kastede sig i vandet med ild i tøjet og druknede. Andre blev fanget af ilden og kunne ikke komme ud under den sejldug, der var spændt ud over bådens forstavn. De brændte ihjel.

Redningskorps fra hele Syd- og Sønderjylland blev tilkaldt. Politi, civilforsvar, flyvevåben og lokale borgere iværksatte en storstilet redningsaktion for at hjælpe passagerene. Men selv om redningsmandskabet kunne vade og svømme ud i søen for at hjælpe de nødstedte, fortsatte dødstallet med at stige.

Om morgenen den 9. juli lå der 34 døde i kapellet på Haderslev bys sygehus og 17 døde i kapellet på amtets sygehus. Senere steg dødstallet med yderligere seks.

Efter ulykken kom det frem, at turistbåden kort forinden eksplosionen var løbet tør for benzin. Bådens fører havde herefter puttet en gummislange i en femliters-dunk og brugt dunken som benzinforsyning. Benzin fra dunken dryppede ud på den varme motor og antændtes, og herefter udviklede den eksplosionsagtige brand sig.

Desuden blev katastrofen værre af, at båden havde været overfyldt, og at flammerne fik passagerne til at gå i panik, så de hverken var i stand til at svømme i land eller lade skibsføreren komme til redningsbælterne.

Kilder: Jydske Tidende den 9. til den 20. juli 1959, Dannevirke den 9. til den 20. juli 1959, Nordslesvig 1920-70 - Historisk Billedbog, Kongeriget Danmark - set sagt og skrevet 1947-1972.

37 mennesker druknede, og 20 mennesker døde af forbrændinger den dag, dambåden Turisten brød i brand på Haderslev Dam. Det var den 8. juli 1959.

Dambådens fører og ejer, restauratør Hans Otto Georg Riistofte, blev ved retten i Haderslev i januar 1960 idømt otte måneders fængsel og frakendt retten til at føre skib for bestandig.

Hans Riistofte blev dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 241 omhandlende uagtsomt manddrab og overtrædelse af forskellige bestemmelser angående skibes bygning og udstyr.

Retten fandt, at Hans Riistofte under sejladsen fra Damende til Haderslev ved en grov fejl i tjenesten havde forvoldt bådens brand og derved uagtsomt havde forvoldt andres død. Selv om båden kun var godkendt til befordring af 35 passagerer og kun medførte godkendt redningsmateriel til 35 personer samt omkring 25 ikke-godkendte redningsbælter, var der 93 passagerer med.

Da bådens motor gik i stå, koblede han en gummislange til en dunk med benzin og så til motoren. Han blev hjulpet af en passager, der senere omkom i branden.

Hans Riistofte blev dømt for ved den lejlighed ikke at have holdt brændstofledningerne beskyttet mod overlast samt for, at han ikke overholdt, at tilførsel af brændstof til motoren skete gennem kobberrør, og for ikke at have den medbragte benzin opbevaret på forskriftsmæssig måde.

Han havde ikke et godkendt redningsbælte for hver passager med, han havde ikke haft båden til et kontrolsyn, efter at den var blevet forsynet med ny motor, og endelig blev han dømt for at have haft 93 passagerer med, selv om båden kun var godkendt til 35 passagerer.

Næste år er det 50 år siden, damkatastrofen skete, og efterladte ser gerne, at der i Damparken bliver rejst et minde for ofrene, de pårørende og de mange, der hjalp eller forsøgte at hjælpe.