I den mellemliggende periode voksede S-banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, [[Hareskovbanen|Svanemøllen–Farum]] (omlagt fra [[Lygten Station|København L]]) og [[Frederikssundbanen|København H–Valby–Frederikssund]], etableredes nye spor langs den eksisterende bane [[Vestbanen|Valby–Høje Taastrup]], og anlagdes en helt ny bane [[Køge Bugt-banen|Dybbølsbro–Køge]]. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–[[Grøndal]] nedlagt til fordel for [[Københavns metro|metroen]], men til gengæld er den tidligere [[Godsbaneringen]] Grøndal–[[Ny Ellebjerg Station|Ny Ellebjerg]] omstillet til S-bane. | I den mellemliggende periode voksede S-banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, [[Hareskovbanen|Svanemøllen–Farum]] (omlagt fra [[Lygten Station|København L]]) og [[Frederikssundbanen|København H–Valby–Frederikssund]], etableredes nye spor langs den eksisterende bane [[Vestbanen|Valby–Høje Taastrup]], og anlagdes en helt ny bane [[Køge Bugt-banen|Dybbølsbro–Køge]]. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–[[Grøndal]] nedlagt til fordel for [[Københavns metro|metroen]], men til gengæld er den tidligere [[Godsbaneringen]] Grøndal–[[Ny Ellebjerg Station|Ny Ellebjerg]] omstillet til S-bane. |
Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C.<ref name="BYtrafik 4/1970">''Elektriske forstadsbaner 2. del'' af Kaj Hansen. BYtrafik 4/1970, s. 75-81.</ref> I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne. | Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne. |