Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
jernbaner:frederikssundbanen [2015/11/30 18:35]
farallon [Eksterne henvisninger/kilder]
jernbaner:frederikssundbanen [2018/11/16 09:46] (nuværende)
farallon [Strækningen Ballerup-Frederikssund]
Linje 32: Linje 32:
  
  
-Allerede i 1975 regnede man med i DSBs såkaldte "Plan 90", at der skulle etableres S-bane til Frederikssund. I første omgang skulle det være med dobbeltspor til et nyt regionalt center i Måløv, og derefter med enkeltsporet senere som dobbeltsporet bane. Driften af banen var imidlertid en dyr fornøjelse,​ og i 1978 erstattede man de bedagede MO-vogne med lokomotivtrukne dieseltog med [[Litra MX 1001-1045|MX-lokomotiver]] og regionaltogvogne,​ som var frigjorte fra andre strækninger – og da værkstedet for dette materiel var i København gav det en del tomkørsel til og fra Ballerup i forbindelse med eftersyn mv. Derfor var der gode økonomiske grunde til at omdanne Frederikssundbanen til en S-bane, ligesom antallet af rejsende var stigende.+Allerede i 1975 regnede man med i DSBs såkaldte "Plan 90", at der skulle etableres S-bane til Frederikssund. I første omgang skulle det være med dobbeltspor til et nyt regionalt center i Måløv, og derefter med enkeltsporet senere som dobbeltsporet bane. Driften af banen var imidlertid en dyr fornøjelse,​ og i 1978 erstattede man de bedagede MO-vogne med lokomotivtrukne dieseltog med [[Litra MX|MX-lokomotiver]] og regionaltogvogne,​ som var frigjorte fra andre strækninger – og da værkstedet for dette materiel var i København gav det en del tomkørsel til og fra Ballerup i forbindelse med eftersyn mv. Derfor var der gode økonomiske grunde til at omdanne Frederikssundbanen til en S-bane, ligesom antallet af rejsende var stigende.
  
 Først i maj 1984 blev det på Hovedstadsrådets møde besluttet, at elektrificere strækningen Ballerup-Frederikssund som enkeltsporet bane. Forud for denne principbeslutning var gået adskillige diskussioner,​ idet man anså det for økonomisk urealistisk at udbygge Frederikssundbanen til samme standard som for andre S-baner; derimod kunne en løsning med faste krydsningsstationer på en enkeltsporet bane med bibeholdelse af det eksisterende sikringsanlæg og opretholdelse af mange af de eksisterende niveauoverskæringer gennemføres relativt billigt – og tillade 20-minutters drift. Imidlertid hvilede dette på forudsætninger om, at man dels satte hastigheden op fra 75 km/t til 100 km/t, og at standsningsstedet Oppe-Sundby skulle nedlægges. Specielt sidstnævnte gav anledning til mange protester i Frederikssund. ​ Først i maj 1984 blev det på Hovedstadsrådets møde besluttet, at elektrificere strækningen Ballerup-Frederikssund som enkeltsporet bane. Forud for denne principbeslutning var gået adskillige diskussioner,​ idet man anså det for økonomisk urealistisk at udbygge Frederikssundbanen til samme standard som for andre S-baner; derimod kunne en løsning med faste krydsningsstationer på en enkeltsporet bane med bibeholdelse af det eksisterende sikringsanlæg og opretholdelse af mange af de eksisterende niveauoverskæringer gennemføres relativt billigt – og tillade 20-minutters drift. Imidlertid hvilede dette på forudsætninger om, at man dels satte hastigheden op fra 75 km/t til 100 km/t, og at standsningsstedet Oppe-Sundby skulle nedlægges. Specielt sidstnævnte gav anledning til mange protester i Frederikssund. ​
Print/export