Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revisionSidste revisionBegge sider næste revision | ||
jernbaner:frederikssundbanen [2015/11/30 18:34] – [Stationer/holdepladser] farallon | jernbaner:frederikssundbanen [2018/11/16 09:46] – [Strækningen Ballerup-Frederikssund] farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | {{ : | ||
+ | **Frederiksundbanen** er den statsejede [[jernbane]], | ||
+ | Frederiksundbanen er anlagt af [[Sjællandske Jernbane Selskab|Det sjællandske Jernbaneselskab]] og indviedes d. [[15. juni]] [[1879]] mellem [[Frederikssund Station|Frederikssund]] og [[Frederiksberg Station|Frederiksberg]], | ||
+ | |||
+ | Med anlæggelsen af den nye [[Københavns Hovedbanegård|hovedbanegård]] i [[1911]] blev persontogstrafikken omlagt via [[Valby Station|Valby]] og [[Vanløse Station|Vanløse]]. Godstrafik til banen forsatte at køre via Frederiksberg Station indtil godstrafikkens afvikling. | ||
+ | |||
+ | I perioden [[1928]] til [[1936]], havde Frederikssundbanen forbindelse til [[Sjællandske midtbane]] fra Frederikssunds anden station ved havnen ([[1928]]- [[1989]]). Den nuværende station i Frederikssund blev bygget i forbindelse med S-banens forlængelse i 1989. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ====== Historie – udbygning til S-bane ====== | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ===== Strækningen Valby-Ballerup ===== | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Den enkeltsporede bane mellem Valby og Vanløse blev åbnet i 1911. I 1935 blev der på finansloven afsat penge til, at strækningen Valby-Vanløse kunne elektrificeres. Arbejdet hermed blev påbegyndt i 1936, og det inkluderede også en ombygning af den gamle Valby station, da denne ikke havde den fornødne sporplads under viadukten ved Toftegårds Allé til både S-tog og fjerntog. Derfor blev viadukten i 1937 erstattet med en ny af beton, ligesom man udbyggede broen over Finsensvej i 1937 til dobbeltspor. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var lægningen af det nye dobbeltspor fra Valby til Vanløse i fuld gang. Elektrificeringen blev afsluttet i 1941, og strækningen blev åbnet den 23. september 1941. | ||
+ | |||
+ | Omkring 1940 blev det besluttet at anlægge dobbeltspor fra Vanløse til Herlev. Uheldigvis var der på denne strækning en del krydsninger med de skærende veje, og derfor valgte man allerede dengang af sikkerhedsmæssige årsager at lægge store dele af banen op på banedæmninger for at minimere højdejusteringer af de omkringliggende veje. En stor del af arbejdet blev udført som beskæftigelsesarbejde på grund af den store arbejdsløshed, | ||
+ | |||
+ | Strækningen fra [[Herlev Station|Herlev]] til [[Ballerup Station|Ballerup]] forblev enkeltsporet indtil november 1966, hvor man havde anlagt delvis dobbeltspor mellem Skovlunde og Ballerup – hele strækningen fra Herlev til Ballerup blev dobbeltsporet i maj 1970. | ||
+ | |||
+ | For beboerne langs linjen var der tale om signifikant forbedret betjening – fra at have 16 tog i hver retning på hverdage, kom man med S-toget op på 58, ligesom rejsetiden blev forkortet med 14 minutter. | ||
+ | |||
+ | ===== Ballerup som endestation ===== | ||
+ | |||
+ | I 1949 blev kun den nordlige perronspor (spor 1) elektrificeret, | ||
+ | |||
+ | I begyndelsen af 1950´erne havde man i DSB alvorlige overvejelser om at nedlægge Ballerup-Frederikssund strækningen, | ||
+ | |||
+ | ===== Strækningen Ballerup-Frederikssund ===== | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Allerede i 1975 regnede man med i DSBs såkaldte "Plan 90", at der skulle etableres S-bane til Frederikssund. I første omgang skulle det være med dobbeltspor til et nyt regionalt center i Måløv, og derefter med enkeltsporet senere som dobbeltsporet bane. Driften af banen var imidlertid en dyr fornøjelse, | ||
+ | |||
+ | Først i maj 1984 blev det på Hovedstadsrådets møde besluttet, at elektrificere strækningen Ballerup-Frederikssund som enkeltsporet bane. Forud for denne principbeslutning var gået adskillige diskussioner, | ||
+ | |||
+ | Da S-banen blev åbnet den 29. maj 1989, blev det første gang siden 1951, at S-banen igen fik niveauskæring med veje – og selvom man højnede sikkerheden på banen ved at fjerne 20 ud af 31 overkørsler, | ||
+ | |||
+ | Ved S-banens åbning blev rejsetiden mellem Frederikssund og [[Københavns Hovedbanegård]] afkortet fra op til 70 min til 47 min. | ||
+ | |||
+ | Passagertallene var stigende, de faste krydsningsstationer gav ofte forsinkelser ligesom de umuliggjorde udvidelse af antallet af tog til mere end 3 i hver retning pr. time (20 minutters drift), og derfor ønskede DSB at udbygge banen med dobbeltspor. I 1997 blev anlægsloven om dobbeltspor Ballerup-Frederikssund (og nedlæggelse af de sidste 11 overkørsler) vedtaget, og anlægsarbejdet gik straks i gang. Sporet skulle åbnes i to etaper (1. etape til Veksø) og være klar i år 2000. Det nye dobbeltspor på 1. etape åbnede den 23. oktober 2000. Anden og sidste etape var på plads den 18. august 2002, og der var nu dobbeltspor hele vejen til Frederikssund. | ||
+ | |||
+ | I dag trafikeres banen af S-togslinjerne [[H (S-tog)|H]] og [[C (S-tog)|C]]. | ||
+ | |||
+ | ====== Stationer/ | ||
+ | |||
+ | * [[Frederiksberg station]] (1879-1911) / [[Københavns Hovedbanegård]] (1911- ) | ||
+ | * [[Valby station]] (1911- ) | ||
+ | * [[Langgade T]] (1941- ) | ||
+ | * [[Peter Bangs Vej T]] (1941- ) | ||
+ | * [[Flintholm Station]] (2004- ) | ||
+ | * [[Vanløse station]] (1911- ), holdeplads fra [[1898]] | ||
+ | * [[Jyllingevej T]] (1949- ) | ||
+ | * [[Islev T]] (1931- ) Islemark 1931-1933 | ||
+ | * [[Husum Station]] (1949- ) | ||
+ | * [[Herlev station]] (1879-) | ||
+ | * [[Skovlunde station]] (1949- ) | ||
+ | * [[Malmparken T]] (1989- ) | ||
+ | * [[Ballerup station]] (1879- ) | ||
+ | * [[Måløv Station]] (1879- ) | ||
+ | * [[Lyfa T]]( -1989) | ||
+ | * [[Kildedal T]] (2000- ) | ||
+ | * [[Veksø station]] (1879- ) | ||
+ | * [[Stenløse station]] (1909- ), holdeplads fra [[1882]] | ||
+ | * [[Gl. Toftegård T]] (2002- ) | ||
+ | * [[Ølstykke station]] (1879- ) | ||
+ | * [[Oppe Sundby T]] (efter 1921-1989) | ||
+ | * [[Frederikssund station|Frederikssund 1. Station]] (1879-1928) | ||
+ | * [[Frederikssund station|Frederikssund 2. Station]] (1928-1989) | ||
+ | * [[Frederikssund station|Frederikssund 3. Station]] (1989- ) | ||
+ | |||
+ | ====== Eksterne henvisninger/ | ||
+ | |||
+ | * [[http:// | ||
+ | * Knud B. Christoffersen: | ||
+ | * Morten Flindt Larsen m.fl.: S-banen 1934-2009, Bane-Bøger 2009, ISBN 978-87-91434-20-4 |