Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revision | Næste revisionBegge sider næste revision | ||
jernbaner:fredensborg_station [2013/11/10 07:25] – [Kongkupe] farallon | jernbaner:fredensborg_station [2022/11/21 10:06] – [Remise] farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | {{ : | ||
+ | Den nordsjællandske jernbane fra Hellerup-Hillerød-Helsingør, | ||
+ | |||
+ | Nordbanens linjeføring var dels baseret på et ønske fra [[historie: | ||
+ | |||
+ | Køreplanen indledtes med 3 tog daglig i hver retning med afgang fra København kl. 8 og 11.30 om formiddagen og kl. 17.30 om aftenen. Allerede fra begyndelsen var der direktiver om den kongelige salonvogns placering under residensens forlægning til Fredensborg. | ||
+ | |||
+ | Navnet Nordbanen skabtes først i 1898 efter Kystbanens åbning i 1897. Udtrykket ”Lille Nord” for delstrækningen Hillerød-Fredensborg-Snekkersten-Helsingør ses første gang i en instruks til DSB’s lokomotivpersonale i 1937, men har muligvis været benyttet som kælenavn tidligere. | ||
+ | |||
+ | ====== Sikringsanlæg ====== | ||
+ | |||
+ | I 1958 fik stationen et [[sikringsanlæg]] DSB type 1954F - der var ikke etableret linieblok. Dette anlæg blev erstattet i 1996 af et nyt DSB type 1954E med fjernstyring fra [[Hillerød station|Hillerød]]. Umiddelbart efter etableringen af det nye sikringsanlæg blev etableret linieblok - signalblok type DSB 1991 med FST-transmission - mellem såvel Hillerød og Fredensborg som mellem Fredensborg og [[Snekkersten station|Snekkersten]]. Fjernstyringsanlægget blev erstattet med et anlæg af typen " | ||
+ | |||
+ | ====== Kongeventesalen ====== | ||
+ | |||
+ | Et særligt kongeventeværelse eller en ”kongeventesal” blev indrettet ved Fredensborg Station i 1866 som den første af sin slags i landet. Her kunne kongehusets medlemmer og deres gæster opholde sig ugeneret, når man ventede på togets afgang eller skulle afhente gæster. Det nuværende interiør stammer fra en ombygning i 1882-83. Rummet var udstyret i klunketidsstil med karmoisinrøde fløjlsmøbler, | ||
+ | |||
+ | Værelset mistede sin betydning, efterhånden som bilen overtog rollen som de kongeliges foretrukne transportmiddel. Den kom ud af brug fra 1976 og forfaldt en del. Helsingør Jernbaneklub har i 1990’erne restaureret ventesalen med støtte fra Fords Initiativpris på 30.000 kr. Den restaurerede ventesal var en gave til det kongelige sølvbrudepar i 1992. Den blev genindviet af dronning Margrethe II og prins Henrik på hans fødselsdag 11.6.1992. | ||
+ | |||
+ | Nu modtages fremmede landes ambassadører her, inden de stiger ind i kareten, som skal køre dem til audiens på slottet, fulgt af beredne gardehusarer. Begivenheden finder sted fire-fem gange om året. | ||
+ | |||
+ | Der findes særlige kongelige ventesale på [[Københavns Hovedbanegård]], | ||
+ | |||
+ | ====== Kronekupé ====== | ||
+ | |||
+ | Persontogene havde 3 klasser. 1. klasse var dobbelt så dyr som 3. klasse. Der blev indrettet en ”Kronekupé”, | ||
+ | |||
+ | Christian IX kørte med morgentoget ind til Christiansborg hver dag, og så kunne man se den ranke og spændstige konge spadsere ad Jernbanegade til stationen, hvor hans jæger allerede havde løst en 4-dobbelt billet til kongen og én til sig selv på 3. klasse. | ||
+ | Turen tog i alt 1 time og 35 minutter. Hvis den skulle gøres med ekvipager eller luk-kede kareter, ville det tage over den dobbelte tid og kræve en staldetat, der ikke mere eksisterede i fornødent mål siden enevældens afskaffelse i 1849. | ||
+ | |||
+ | Det første ekstratog med kongelige er indført i stationens korrespondancejournal 29.12.1868, hvor prinsen af Wales (Edward VII) og prinsesse Alexandra ankom til Fredensborg. Fra 1876 måtte der mere regelmæssigt arrangeres særtog til de efterhånden talrige kongelige gæster med følge. Det gamle kongetog bestod af 2 salon-vogne med kongevognen imellem. Det blev trukket af et flagsmykket damplokomo-tiv, | ||
+ | |||
+ | Den første kongevogn i Danmark var Frederik VII’s kongevogn fra 1854. Det var en overdådigt udsmykket vogn bygget i England. Berøvet af sin udsmykning endte den som sommerhus, og den kan ses i denne stand på Jernbanemuseet i Odense. | ||
+ | |||
+ | Christian IX’s kongevogn fra 1871 blev brugt i kongetogenes glanstid op mod århundredeskiftet. I en af vognens ruder har de fleste af århundredeskiftets regenter ind-ridset deres ”autografer”. | ||
+ | |||
+ | Christian IX anskaffede en ny, stor kongevogn i 1900, der anvendtes lige til 1937. Den var malet i oldenborgske farver: creme/ | ||
+ | |||
+ | I 1937 modtog kongehuset en helt ny salonvogn S 1, bygget helt af stål. Den er stati-oneret i Hillerød og benyttes af dronning Margrethe II og prins Henrik på rejser til ind- og udland. Kronprins Frederik (IX) lavede i 1935 et udkast til indretningen. Denne vogn gennemgik i 1983-84 en modernisering, | ||
+ | |||
+ | En særlig jernbanevogn med seks polstrede hestebokse stod til rådighed for kongehusets staldetat. Den eksisterede endnu i 1947, påmalet ”Hjemsted Fredensborg”. | ||
+ | |||
+ | ====== Remise ====== | ||
+ | Der blev omkring 1891-95 bygget en lille [[remise|lokomotivremise]] med opholds- og soverum for togpersonalet på Fredensborg stations område. Desuden opførtes en [[vognhal]] over det lange spor mellem remisen og [[drejeskive|drejeskiven]], | ||
+ | |||
+ | Det fortælles, at zaren engang var forsvundet fra slottet. Han dukkede op fra den lille remises dyb, noget sværtet i ansigt og på kalvekrøs efter at have brugt timer på at spille l’hombre med lokomotivfolkene! De blev siden belønnet med sølv- og guldure med zarens dobbeltørn indlagt. Hvem der tabte spillet, melder historien intet om! | ||
+ | |||
+ | Remisen, der var noet forfalden, blev i en periode benyttet af [[NJVK]], der måtte opgive pga. hærværk. Natten efter 20. november 2022 blev remisen raseret af en - angiveligt påsat - brand. | ||
+ | |||
+ | ====== Stationsforstandere ====== | ||
+ | |||
+ | *1864-1871: G. Marquard. | ||
+ | *1871-1872 (kst.): O. Bagger. | ||
+ | *1872-1885: L. C. E. Gundel. | ||
+ | *1885-1892: [[personer: | ||
+ | *1893-1899: G. C. M. Dorph | ||
+ | *1899-1923: V. J. Sarauw. | ||
+ | *1923-1933: M. Koefoed. | ||
+ | *1933-1939: I. E. D. Crawfurd. | ||
+ | *1939-1951: Otto Edwin Marquard Heurlin. | ||
+ | *1951-1957: H. T. Lauridsen. | ||
+ | *1958-1965: Peder Højbjerg. | ||
+ | *1965-1980: Arne Laursen. | ||
+ | |||
+ | Derefter blev stillingen nedlagt. | ||
+ | |||
+ | ====== Se også ====== | ||
+ | http:// |