Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revision | |||
jernbaner:fredensborg_station [2022/11/21 10:06] – [Remise] farallon | jernbaner:fredensborg_station [2022/11/21 10:08] (nuværende) – [Kronekupé] farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 25: | Linje 25: | ||
====== Kronekupé ====== | ====== Kronekupé ====== | ||
- | Persontogene havde 3 klasser. 1. klasse var dobbelt så dyr som 3. klasse. Der blev indrettet en ”Kronekupé”, | + | Persontogene havde 3 klasser. 1. klasse var dobbelt så dyr som 3. klasse. Der blev indrettet en ”Kronekupé”, |
- | Christian IX kørte med morgentoget ind til Christiansborg hver dag, og så kunne man se den ranke og spændstige konge spadsere ad Jernbanegade til stationen, hvor hans jæger allerede havde løst en 4-dobbelt billet til kongen og én til sig selv på 3. klasse. | + | Christian IX kørte med morgentoget ind til Christiansborg hver dag, og så kunne man se den ranke og spændstige konge spadsere ad Jernbanegade til stationen, hvor hans jæger allerede havde løst en 4-dobbelt billet til kongen og én til sig selv på 3. klasse. Turen tog i alt 1 time og 35 minutter. Hvis den skulle gøres med ekvipager eller lukkede |
- | Turen tog i alt 1 time og 35 minutter. Hvis den skulle gøres med ekvipager eller luk-kede | + | |
- | Det første ekstratog med kongelige er indført i stationens korrespondancejournal 29.12.1868, hvor prinsen af Wales (Edward VII) og prinsesse Alexandra ankom til Fredensborg. Fra 1876 måtte der mere regelmæssigt arrangeres særtog til de efterhånden talrige kongelige gæster med følge. Det gamle kongetog bestod af 2 salon-vogne med kongevognen imellem. Det blev trukket af et flagsmykket | + | Det første ekstratog med kongelige er indført i stationens korrespondancejournal 29.12.1868, hvor prinsen af Wales (Edward VII) og prinsesse Alexandra ankom til Fredensborg. Fra 1876 måtte der mere regelmæssigt arrangeres særtog til de efterhånden talrige kongelige gæster med følge. Det gamle kongetog bestod af 2 salon-vogne med kongevognen imellem. Det blev trukket af et flagsmykket |
Den første kongevogn i Danmark var Frederik VII’s kongevogn fra 1854. Det var en overdådigt udsmykket vogn bygget i England. Berøvet af sin udsmykning endte den som sommerhus, og den kan ses i denne stand på Jernbanemuseet i Odense. | Den første kongevogn i Danmark var Frederik VII’s kongevogn fra 1854. Det var en overdådigt udsmykket vogn bygget i England. Berøvet af sin udsmykning endte den som sommerhus, og den kan ses i denne stand på Jernbanemuseet i Odense. | ||
Linje 36: | Linje 35: | ||
Christian IX’s kongevogn fra 1871 blev brugt i kongetogenes glanstid op mod århundredeskiftet. I en af vognens ruder har de fleste af århundredeskiftets regenter ind-ridset deres ”autografer”. | Christian IX’s kongevogn fra 1871 blev brugt i kongetogenes glanstid op mod århundredeskiftet. I en af vognens ruder har de fleste af århundredeskiftets regenter ind-ridset deres ”autografer”. | ||
- | Christian IX anskaffede en ny, stor kongevogn i 1900, der anvendtes lige til 1937. Den var malet i oldenborgske farver: creme/ | + | Christian IX anskaffede en ny, stor kongevogn i 1900, der anvendtes lige til 1937. Den var malet i oldenborgske farver: creme/ |
- | I 1937 modtog kongehuset en helt ny salonvogn S 1, bygget helt af stål. Den er stati-oneret | + | I 1937 modtog kongehuset en helt ny salonvogn S 1, bygget helt af stål. Den er stationeret |
En særlig jernbanevogn med seks polstrede hestebokse stod til rådighed for kongehusets staldetat. Den eksisterede endnu i 1947, påmalet ”Hjemsted Fredensborg”. | En særlig jernbanevogn med seks polstrede hestebokse stod til rådighed for kongehusets staldetat. Den eksisterede endnu i 1947, påmalet ”Hjemsted Fredensborg”. |