Slangerup station Slp km 34,2 på København-Slangerup Banen 1906-1954
Stationen, der var Slangerupbanens endestation, havde to spor ud for hovedbygningen og et opstillingsspor mod syd i forlængelse af spor 2. Læssepor mod syd på samme side som hovedbygningen, sidespor til en fabrik sammesteds og spor til remisen og drejekiven nord ud af spor 2.
Der blev lagt an til en større udvidelse, da anlægget af den sjællandske midtbane begyndte i 30erne, men den blev aldrig fuldført på strækningen mellem Frederikssund og Hillerød.
En forlængelse af Slangerupbanen til en station på Frederiksværk-banen blev heller aldrig til noget.
I 2004 blev stationsbygningen - efter forfald og brand - fundet i så ringe stand at den blev revet ned, og en næsten tro kopi blev opført på samme sted.