I det 19. århundrede var det svært at komme til Skagen, da landevejen til Frederikshavn først blev bygget i 1933 og havnen i 1907. Derfor foregik al transport til Skagen via hest og vogn i strandkanten.

Sidst i 1880'erne blev det besluttet at bygge en jernbane gennem klitterne, men pga. den svage økonomi var der kun råd til en smalsporet bane.

Da jernbanen var en stor succes, med flere turister og fisketransporter, måtte den smalsporede bane ombygges, for at kunne klare transporterne. 6. juni 1924 blev banen genåbnet efter ombygningen med den nuværende linjeføring. I 1931 var der 10-12 afgange i begge retninger om søndagen.

Sporet fra 1924 var meget slidt sidst i 1950'erne, så fra 1960 til 1973 blev sporet fornyet.

Fra august 2003 til starten af 2004 kom der igen nye skinner på strækningen. I forhold til tidligere blev disse skinner svejset sammen, for at nedbringe støjen inde i vognene. Samtidig kunne hastigheden på banen øges til 100 km/t og mellem Skagen og Hulsig op til 120 km/t.

Fra begyndelsen i 1890 har Skagensbanen benyttet damplokomotiver. Først i 1930'erne erkendte banen at brugen af damp ikke kunne betale sig. I 1935 blev et diesellokomotiv (SB M 4)indkøbt. Under 2. verdenskrig stod damplokomotiverne dog for 75 % af transporterne.

Da skinnebusser ikke passede til Skagensbanen, da de ikke kunne få fiskevogne med, blev de gamle damplokomotiver renoveret efter krigen. Desuden blev der indkøbt et brugt damplokomotiv.

I 1950, 1952 og 1960 blev dieselmotorvogne indkøbt. I 1952 blev der også købt et nyt diesellokomotiv, SB M 6. Med denne brogede vognpark, var damplokomotiverne overflødige og i 1968-71 blev de udskiftet.

Sidst i 1960'erne var lokomotiverne og vognene så nedslidte, at moderne Y-tog blev indkøbt. 1. marts 1968 ankom det første Y-tog til Skagen, og i de følgende år blev i alt 4 motorvogne, 2 mellemvogne og 2 styrevogne indkøbt. Yderligere en motorvogn og to mellemvogne blev købt i 1983/84.

I 1969 blev et Frichs-diesellokomotiv („Marcipanbrødet“) købt til de store skoletog og som trækkræft til godstogene. Endnu et „Marcipanbrød“ blev købt i 1991, da godstransporterne steg fra ca. 1.600 tons til 72.000 tons. Der blev også købt to Mx-lokomotiver fra DSB i hhv. 1992 og 1994.

I 1993 blev en Frichs-rangertraktor købt fra Mariager-Handest Veteranjernbane og året efter blev en nyere Köf III-rangertraktor anskaffet.

9. januar 2005 blev 4 nye Desiro-togsæt indsat på Skagensbanen, og de gamle Y-tog blev solgt.

Fra 1933 begyndte Skagensbanen med buskørsel mellem Frederikshavn og Skagen, for at erstatte de togafgange med kun få passagerer.

Buskørslen mellem Skagen og Frederikshavn blev droppet i januar 2005 da de nye Desiro-tog blev indsat på strækningen.

I 1991 blev et nyt standsningssted i udkanten af Skagen, Frederikshavnsvej T, anlagt. Dette er i dag banens næstmest benyttede efter Skagen Station. Der blev desuden bygget nye krydsningsstationer i Hulsig og Strandby og der blev opsat nye signal- og sikringsanlæg med linjeblokanlæg mellem stationerne.

Pga. den store godsmængde blev havnesporet i Skagen forlænget med 420 meter, så man kom tættere på fiskemelsfabrikken.

Den store interesse for at besøge Skagen, medførte at DSB i 1990'erne havde en fast InterCity-forbindelse mellem København og Skagen.

I 1990'erne fik Skagensbanen også nyt logo og togene blev malet blå og hvide.

I januar 2001 overtog Nordjyllands Amt statens aktier og ansvaret for driften og infrastrukturen på Hirtshals- og Skagensbanerne. Herefter fusionerede Skagensbanen A/S, selskabet bag banen, og A/S Hjørring Privatbaner, som stod for Hirtshalsbanen, i Nordjyske Jernbaner A/S.

Efter fusionen har ejerne investeret i en stor modernisering og rationalisering af virksomheden på 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og tog.

• Skagen Sg
• Frederikshavnsvej T
• Højen Hø
• Sandmilen
• Hulsig station Hg
• Bunken Bk
• Aalbæk Al
• Napstjært Np
• Jerup Jp
• Rimmen station Ri
• Elling T nedlagt ved ombygning til normalspor og erstattet af Strandby station
• Strandby St
• Apholmen T
• Frederikshavn Fh > Vendsysselbanen

Ved ombygningen til normalspor, blev banen forlagt over en strækning på 3 km hvorved Elling blev nedlagt og erstattet af Strandby. Rimmen blev flyttet mod øst og en ny stationsbygning opført (ved arkitekt Ulrik Plesner

• 1890-1898 H. Lundsteen
• 1898-1905 Chr. Rammeskov
• 1905-1911 K. L. Nielsen
• 1911-1943 M. T. Hansen
• 1943-1956 J. M. Utkov
• 1956-1988 J. Verner Petersen
• 1988 Aage Jensen

Fra 1. april 1948 ændredes betegnelsen til driftsdirektør og fra 1956 direktør.

• Hirtshalsbanen
• Danske jernbaner
• Jernbane
• Jernbaneulykker

• Skagensiden