Københavns Godsbanegård (Gb) - Godsbanegården blev åbnet for drift 30. september 1901.

Københavns Godsbanegård var en af de største og mest trafikerede godsbanegårde i Danmark. I dag ligger den næsten helt øde hen, da alt godstransport dertil er ophørt. En del af sporarealet, der ligger nærmest Københavns Hovedbanegård er i dag pillet op, da der sandsynligvis aldrig igen kommer godstrafik dertil i større målestok.

1. august 2010 nedlagdes post tårnet. De resterende sporområde betragtedes herefter som hørende til København H. Sporområdet - afgangs- og ankomstristen - omkring kommandopost Tårnet - Det Gule Palæ - er (2011) stort set fjernet og der bygges spor til den nye København-Ringsted bane.

I daglig tale, omtaltes området oftest som „Gården“ eller med stationsforkortelsen „Gb“ og det er en del af jernbaneterrænet på Vesterbro.

Den første hovedbygning til godsbanegården var tegnet af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck og opført 1895-1901. Wenck modtog Eckersberg Medaillen for dette værk. Omkring 1968 blev denne banegård imidlertid revet ned, og en ny godsterminal blev opført ved Kalvebod Brygge ved Ole Hagen.

Print/export