Afsporing ved Buir

Den 25. august 1929 kl. 8 afsporede eksprestog D 23 «Nordexpress» Paris–Warszawa ca. 300 m før stationen Buir (mellem Düren og Köln). 14 personer omkom og 40 blev kvæstet.

På grund af spærring af det normalt benyttede spor som følge af broarbejde, skulle toget køre ad venstre spor (Falschfahrt) og der var derfor ændret sporbenyttelse, så toget ad et vigespor kunne ledes ud på det venstre spor, men uden at lokomotivføreren var korrekt underrettet herom. Indkørselssignalet, der viste dette, var skjult bag en bro således at signalgivningen først kunne erkendes for sent til at toget kunne nedbremses rettidigt. Det passerede derfor med ca. 100 km/t et sporskifte, der var tillod 50 km/t.

Som følge af denne ulykke blev oversigten over midlertidige hastighedsnedsættelser „La“ indført i Tyskland.

Print/export