Bremseprocent er i jernbanesammenhæng en måleenhed for et togs bremseevne. Det er et dimensionsløst tal, der ganget med 100 angiver forholdet mellem bremsevægt og køretøjsvægt (masse)for enkelte køretøjer eller for et tog. Tallet udtrykker derved køretøjets / togets bremseevne.

For al togkørsel kræves en bremseberegning. Det handler om at kunne beregne et togs bremseegenskaber. En vogn vejer f.eks. 20 t og har en bremsevægt på 25 t, d.v.s. at vognens bremsesystem er justeret således, at det kan bringe en masse på 25 til stilstand over en bestemt strækning. Når et tog sammensættes af forskellige køretøjer adderes samtlige vogn- hhv. bremsevægt og bremseprocenten udregnes efter en fast formel. Beregning gør det muligt at fastlægge et togs bremseevne uanset togets sammensætning.

For togsæt er der normalt forud beregnet en bremseprocent. Det kan dog blive nødvendigt at beregne bremseprocenten såfremt en eller flere bremser i togsættet kobles ud. Såfremt magnetskinnebremsen indgår i fastlæggelse af togets bremseegenskaber, sker der en reduktion af den beregnede bremseprocent, såfremt magnetskinnebremsen udkobles. Dette vil normalt føre til reduceret hastighed for toget.

For bremseart P(ersontog) er værdien fastlagt således (tyske forhold): 80% svarer til en nedbremsning (negativ acceleration) fra 120 km/t til 0 over en strækning på 1000 m, svarende til en middelretardation på ca. 0,56 m/s². Bremseprocent 160 svarer til en middelretardation på 1,12 m/s².

Print/export