Boulevardbanen er betegnelsen for jernbanestrækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport station. Banen er nedgravet og er delvis overdækket, delvis i åben banegrav. Banen består af to S-togs-spor og to fjerntogsspor. Den underjordiske strækning ved Nørreport station benævnes populært Røret.

Rigsdagen vedtog i 1904 anlæggelsen af banen samt opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Hovedbanegården blev indviet i 1911. Udgravningen til Boulevardbanen begyndte i 1913 og 1. december 1917 kunne to af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til Klampenborg og Helsingør fra Hovedbanegården via Boulevardbanen. Pga. materialesituationen under 1. verdenskrig måtte tog ad Nordbanen til Hillerød dog afgå fra den gamle Nordbanegård helt frem til 1. oktober 1921, hvor de to sidste spor kunne tages i brug og Nordbanegården endelig nedlægges.

Fra 1897 og frem til Boulevardbanens åbning i 1917 havde Kystbanen fra Helsingør haft endestation på Østerbro (nuværende Østerport) Station, og endnu før det blev togene mod nord ført over Nørrebro til Ryparken og herfra ad den nuværende Ringbane til Hellerup, hvor Klampenborgbanen og Nordbanen skiltes og førtes videre mod hhv. Klampenborg station og Helsingør over Hillerød. Undervejs lå et utal af jernbaneoverskæringer i niveau, hvilket var et stigende problem efterhånden som såvel vejnettet som bil- og jernbanetrafikken tog til.

Anlægget af Boulevardbanen var en del af en større anlægslov, der bl.a. også omfattede opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Udgravningen foran banegården startede allerede året efter, mens viadukten for Østerbrogade syd for Østerbro Station blev påbegyndt i 1909. Fra 1912 begyndte man at fjerne de gamle volde, og i april 1914 var de sidste rester af Østervold fjernet med undtagelse af Pücklers Bastion i Østre Anlæg.

I banens sydende nord for Vesterbrogade skulle banen løbe hen over den gamle banegårds areal, så her måtte gravearbejdet afvente, at trafikken mod vest kunne overflyttes til den nye hovedbanegård. Det skete ved indvielsen 1. december 1911, hvor også banegraven foran hovedindgangen samt viadukten for Vesterbrogade stod klar, og Frihedsstøtten var atter tilbage efter midlertidigt at være blevet fjernet for at gøre plads til anlægsarbejdet. Den er nu opstillet på en betonsokkel, der går gennem brodækket og ned mellem sporene. Udgravningen nord for Vesterbrogade kunne herefter påbegyndes i september 1913, hvorfra man fortsatte gennem Aborreparken, der var nedlagt få år før.

Udgravningsarbejderne var færdige i 1914, hvorefter man fortsatte med støbningen af støttemure. Oprindeligt var det ikke meningen, at der skulle være perron ved fjerntogssporene. Som følge af materialemangel pga. 1. verdenskrig opstod der dog forsinkelser i anlægsarbejdet. Man indså, at togene til Rungsted, der dengang regnedes som lokaltog, i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, så man valgte også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og lidt forskudt i forhold til denne.

I februar 1916 blev nordenden af hovedbygningen på den gamle banegård revet ned for at give plads til anlægget af Boulevardbanen. Forinden havde den i vinteren 1911-12 været brugt som varmestue for hjemløse, og herefter blev den indrettet til biograf af Palads Teatret. I efteråret 1916 blev resten af bygningen revet ned.

1. december 1917 kunne de to østlige af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til Klampenborg og Helsingør fra Hovedbanegården via Boulevardbanen, mens tog ad Nordbanen til Hillerød stadig afgik fra Nordbanegården på den gamle hovedbanegård. De fleste bro- og jordarbejder var ganske vist fuldført, men ibrugtagning af sporene forudsatte desuden færdiggørelsen af det andet dobbeltspor mellem Østerport og Hellerup samt opstillingsspor, remise, signalposter mv. ved Hovedbanegården. Arbejdet med disse anlæg tog først fart i 1919, hvorefter de to sidste spor kunne tages i brug 1. oktober 1921. Hermed kunne den gamle hovedbanegård omsider endeligt nedlægges.

Nørreport station åbnede 1. juli 1918. Vesterport station blev indviet 15. maj 1934 samtidig med omdannelsen af de to vestlige spor til S-bane.

Stationer

Litteratur