26. september 1909 - en søndag morgen indtraf et større uheld ved Roskildevej. Da tog 2305, der bestod af en Frederiksberg rangermaskine i forspand, en G-maskine og 35 godsvogne i stærkt tåget vejr kom fra Godsbanegården, bemærkede rangermaskinens fører ikke stopsignalet. Toget løb ind på et ca 500 fod langt afløbsspor (sandspor) og fortsatte indtil begge lokomotiver styrtede ud over grusbunken for enden af sporet og 3-4 alen ned i banegrøften. Rangermaskinen kom til at ligge på hovedet med hjulene op ad skråningen. G-maskinen med tender væltede halvt om til modsatte side. De 5 forreste vogne løb op i tenderen og ind i hinanden og væltede sluttelig ind over begge Vestbanens spor, som fuldstændig spærredes.

Lokomotivpersonalet slap uskadte fra uheldet og en pakmester fik nogle skrammer.

Efter Buch og Gomard

Print/export