Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
historie:tyske_orden [2010/11/06 19:49] – farallon | historie:tyske_orden [2010/11/06 19:54] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | [[Fil:Den tyske ordens skjold.svg|200px|thumb|Ordenens våbenskjold]] | ||
+ | [[Fil:Zamek w Malborku 2004 ubt.jpeg|thumb|200px|Tyske Ordens slot i Marienburg (nuværende [[Malbork]]) i [[Polen]]]] | ||
+ | ''' | ||
+ | |||
+ | == Virke i Det hellige Land == | ||
+ | === Baggrund === | ||
+ | |||
+ | Allerede 80 år før Den tyske Orden blev grundlagt, havde franske riddere i [[1118]] aflagt løfte overfor den latinske [[patriark (titel)|patriark]] af [[Jerusalem]] om at beskytte pilgrimmenes adkomst fra middelhavskysten og frem til Jerusalem og de omliggende hellige steder. Det var tempelridderne, | ||
+ | |||
+ | Der fandtes allerede et tysk (teutonsk) hospital for pleje af syge tyske pilgrimmer i Jerusalem, da byen var hovedstad i [[Kongeriget Jerusalem|korsfarerkongedømmet Jerusalem]]. Det havde en kirke dedikeret til den hellige [[Jomfru Maria]]. Dette hospital var underlagt [[johanitterordenen]]s [[stormester (orden)|stormester]]. Men i [[1187]] erobrede muslimernes hærfører [[Saladin]] [[Jerusalem]], | ||
+ | |||
+ | === Hospitalsordenen oprettes === | ||
+ | |||
+ | Købmænd fra [[Bremen]] og [[Lübeck]], | ||
+ | |||
+ | [[Fil: | ||
+ | |||
+ | Efter at [[Richard I af England|Richard Løvehjerte]] generobrede Akko i [[1191]], blev byen den nye hovedstad i korsfarerkongedømmet Jerusalem, og Den tyske orden fik hovedsæde der. Det skulle blive langvarigt. Korsfarerne ville sandsynligvis havde formået at generobre Jerusalem, men Richard Løvehjerte - som vidste, at de fleste af dem så hurtigt ville vende tilbage til Europa derefter, og at byen derefter ikke ville kunne modståt fornyede erobringsforsøg - foretrak at slutte fred med Saladin i [[1192]] og overlade byen i muslimernes hænder mod løfte om, at ubevæbnede kristne pilgrimme skulle få fri adgang til byen og dens hellige steder. | ||
+ | |||
+ | Pave Klemens III gav i [[1191]] hospitalordenen en foreløbig pavelig godkendelse. Den tyske orden overtog Tempelriddernes grundregler og Johannittenes karitative regler. I [[1196]] gjorde pave [[Celestin III]] godkendelsen endelig. Men allerede to år efter skulle ordenen ændre karakter. | ||
+ | |||
+ | === Hospitalsordenen bliver til en militærorden === | ||
+ | |||
+ | Derefter forlod mange korsfarere Det hellige Land. Mange af de tyskere, som blev tilbage, blev grundstammen i Den tyske Orden. Beslutningen om at omdanne sygeplejeordenen til en militærorden blev taget i [[1198]], og i [[1199]] fik de pavelig godkendelse som ridderorden af pave [[Innocent 3.]] efter forbillede fra tempelridderne og johanitterordenen. De etablerede sig militært flere steder i og rundt om Akko. Med støtte fra den tysk-romerske kejser [[Fredrik 2.]] indløste og overtog de feudalrettighederne til en række små feudalherrer. De overtog og udbyggede '' | ||
+ | |||
+ | Ordenen organiserede sig territorielt (fra mindste til største enhed) i: | ||
+ | * " | ||
+ | * " | ||
+ | * lande og til øverste | ||
+ | * internationale niveau. | ||
+ | Medlemmerne på de forskellige trin var ledet af henholdsvis en komtur, landkomtur, landmester og stormester. | ||
+ | |||
+ | === Organisering og international vækst === | ||
+ | |||
+ | I [[1196]] havde ordenen alene ordenshuse i [[Det hellige land]], i [[Akko]], [[Askalon]], | ||
+ | * [[Halle]] ([[1200]]), | ||
+ | * [[Bolzano|Bozen]] ([[1202]]), | ||
+ | * [[Praha]] ([[1204]]), | ||
+ | * [[Reichenbach]] i [[Hessen]] ([[1207]]), | ||
+ | * [[Nürnberg]] ([[1209]]), | ||
+ | * [[Aichbach]] og [[Regensburg]] i [[Bayern]] ([[1210]]), | ||
+ | * [[Mergentheim]] ([[1219]]). | ||
+ | De etablerede sig desuden i: | ||
+ | * [[Hellas]] ([[1209]]), | ||
+ | * [[Burzenland]] ([[Siebenbürgen]], | ||
+ | * Holland ([[1218]]), | ||
+ | * [[Schweitz]] ([[1225]]), | ||
+ | * [[Frankrig]] ([[1228]]), | ||
+ | * [[Preussen]] ([[1230]], og i | ||
+ | * [[Livland]] ([[1237]]. | ||
+ | |||
+ | Ordenen overtog tillige øen [[Mainau]] i [[Bodensøen]] i [[1270]]. | ||
+ | |||
+ | === Den kvindelige gren === | ||
+ | |||
+ | Ordenen fik i [[1299]] også en kvindelig gren, for nonner som drev hospitaler '' | ||
+ | |||
+ | Omkring år 1300 fandtes henved 300 kommender. Ordenen var da repræsenteret fra [[Sverige]] i nord til den sydlige Italien. Den havde et kirkeligt privilegium til at forkynde korsfareraflad, | ||
+ | |||
+ | === Den tyske Orden i Skandinavien === | ||
+ | |||
+ | I [[1262]] oprettede Den tyske Orden et komtur i [[Sverige]]. Hovedsædet lå i [[Årsta]] slott i landskabet [[Södermanland]]. Derfra drev de handel i hele Sverige og rekrutterede medlemmer. Den tyske ordens engagement i Sverige varede til [[1467]], da den svenske rigsforstander [[Erik Axelsson]] købte Årsta og ordenens øvrige gods i landet. Over halvdelen af de svenske besiddelser lå i området Österhaninge, | ||
+ | |||
+ | Fra [[1398]] til [[1408]] okkuperede ordenen også øen [[Gotland]] i [[Østersøen]]. | ||
+ | |||
+ | == I Ungarnsk tjeneste == | ||
+ | |||
+ | Efter det tredie korstog bestemte ordenen sig for at tilbyde sine tjenester til kristne fyrster, som ville bidrage til kristningen af de områder i Østeuropa, der endnu havde hedenske folkeslag. I [[1211]] tog kong [[Andreas 2.]] af [[Ungarn]] imod tilbuddet, og gav dem området [[Burzenland]]< | ||
+ | |||
+ | == Den tyske ordensstat == | ||
+ | [[Fil: | ||
+ | === Kristningen af preussere og baltere === | ||
+ | |||
+ | I Polen inviterede hertug [[Konrad I af Masovia]] samme år ordenen til sig for at kæmpe mod den baltiske stamme preusserne. Konrad var ikke hersker over hele Polen, men den klart mægtigste af de ulige landsdelsfyrster. En anden ridderorden, | ||
+ | |||
+ | === Den tyske orden inviteres til Østersøområdet === | ||
+ | |||
+ | Den tyske ordens stormester på daværende tidspunkt, Hermann von Salza (ordenens fjerde stormester, regerede fra [[1209]] til [[1239]]) kunne i [[1225]] lægge grunden til oprettelsen af en egen statsdannelse efter som hertug Konrad havde lovet dem Kulm-området (tysk: '' | ||
+ | |||
+ | Hermann var klog af skade efter den behandling, som ordenen havde fået fra ungarerne efter deres indsats i Butzenland, og klarede at få kejser [[Fredrik 2. af det tysk-romerske rige|Fredrik 2.]] til at give ordenen vidtgående fuldmagter '' | ||
+ | |||
+ | === Korstog mod preussere og litauere === | ||
+ | |||
+ | [[Fil: | ||
+ | |||
+ | Ridder Hermann Balk blev udnævnt til provinsial for Preussen, og sammen med 28 korsriddere og en hel hær af korsfarere fra Tyskland indledte han to korstog med startpunkt i to byer, de grundlagde: [[Torun|Thorn]] ([[1231]] ved Wisła-flodens bred vis-à-vis borgen Vogelsang) og [[Chelmno|Kulm]] ([[1233]]). Den lille dobrinerordenen blev slet og ret optaget i Den tyske Orden i [[1235]]. Nogle af dens riddere fortsatte på egen hånd her og der i endnu et tiår. Korstogene blev til en 25-årig krig og blev fulgt af tysk kolonisering af dele af de områder, som de havde underkastet sig. | ||
+ | |||
+ | I [[1234]] kom Hermann von Salza til enighed også med den romerske kurie. De områder, som Den tyske Orden skulle erobre, skulle ikke lægges ind under den tysk-romerske kejsers myndighedsområde, | ||
+ | |||
+ | Korstoget mod preusserne bølgede frem og tilbage, og landet var ikke endeligt erobret og sikret før end i [[1283]]. Året efter blev desuden det vestlige [[Pomesania]] erobret ved slaget ved floden [[Sirgune]] (tysk: '' | ||
+ | |||
+ | ==== Byer grundlagt eller overtaget af Den tyske Orden ==== | ||
+ | |||
+ | En række tyske byer blev grundlagt i hele det område, som skulle blive kendt som Preussen. Nogen af de vigtigste byer, som blev grundlagt af Den tyske orden, eller eksisterende byer eller landsbyer, der fik tildelt stadsret af ordenen, var: | ||
+ | * [[Thorn]] ([[1231]]), | ||
+ | * [[Chelmno|Kulm]] ([[1233]]), | ||
+ | * Marienwerder ([[1233]]), | ||
+ | * [[Klaipeda|Memel]] ([[1252]]), | ||
+ | * Braunsberg [[1254]], | ||
+ | * [[Königsberg]] ([[1255]]< | ||
+ | * [[Frauenburg]] ([[1270]]) og | ||
+ | * [[Marienburg]] ([[1279]]). | ||
+ | |||
+ | ==== Bispedømmer organiserede i Preussen ==== | ||
+ | |||
+ | I [[1243]] organiserede den pavelige [[legat (udsending)|legat]] [[Vilhelm af Modena]] på opdrag af pave [[Innocent IV]] fire bispedømmer i Den tyske Ordens sydbaltiske områder: [[Kulm]], [[Pomesania]], | ||
+ | |||
+ | === Etablering i Livland === | ||
+ | |||
+ | I [[1237]] kom Den tyske Orden Livlands Sværdbrødreordenen til undsætning. Sværdbroderordenen var efterhånden blevet tappet for kræfter og havde lidt nederlag i et vigtigt slag mod litauere og semgallere i [[1236]] ved [[Saule]]. Efter som ordenen og det katolske Livland dermed svævede i stor fare for sin fortsatte eksistens, gav paven i [[1237]] sin tilladelse til, at Sværdbrødrene indgik i en føderation med Den tyske Orden. (Snart smeltede de to ordenene sammen og Sværdbrædreordenen blev en gren af Den tyske Orden under navnet Den Liviske Orden.) Dermed sad Den tyske orden nu pludselig også midt i Baltikum, og kontrollerede [[Kurland]], | ||
+ | |||
+ | ==== Fejlslået korstog mod russerne ==== | ||
+ | |||
+ | Med nye kræfter og ledet af biskop Hermann von Buxhoeven af [[Tartu|Dorpat]], | ||
+ | |||
+ | ==== Livland i udvikling og vækst ==== | ||
+ | |||
+ | [[Fil: | ||
+ | [[Fil: | ||
+ | |||
+ | [[Livland]], | ||
+ | |||
+ | === Ordenens hovedsæde flyttes fra Venezia til Marienburg === | ||
+ | I [[1309]] fik Den tyske Orden også kontrollen med Pommerellen. Da overførte Den tyske ordens 15. stormester, Sigfried af Feuchtwangen, | ||
+ | |||
+ | Antallet af ordensriddere oversteg aldrig 1.000, men hele ordenslandet var militært organiseret, | ||
+ | |||
+ | ==== Ekspansion i nord ==== | ||
+ | [[Fil: | ||
+ | |||
+ | I [[1346]] ervervede Ordenen i nord også [[Hertugdømmet Estland]] i den nordlige del [[Estland]] fra [[Danmark]], | ||
+ | |||
+ | Under stormesteren Winrich von Kniprode blev teutonerriddernes ordensland udbygget voldsomt. I [[1370]] vandt ordensridderne (under Schindekopf) et afgørende slag mod [[Litauen|litauerne]] (under Olgierd og Kejstut) ved [[Melnikovo|Rudau]] lidt nord for Königsberg i det nordlige [[Samland]]. Ordenen begyndte da med en planmæssig kolonisering også på landsbyniveau - i alt blev henved 1.400 landsbyer grundlagt på kort tid. Flere [[Livoniske (baltiske) hansestæder|hansestæder]] blev også grundlagt, og [[Hanseforbundet]] etablerede sig stærkere i området. Snart udviklede der sig en stærk rivalisering mellem Den tyske Orden og hansaen. | ||
+ | |||
+ | Litauerne blev kristnede få år senere efter, at deres storhertug Jagellon gik over til den katolske tro, da han giftede sig med kongeriget Polens tronarving Jadwiga i [[1386]]. Dermed var det ikke længere nogen hedenske folkegrupper i denne del af Europa, og Den tyske Orden havde egentlig mistet sin '' | ||
+ | |||
+ | ==== Besættelsen af Gotland ==== | ||
+ | |||
+ | [[Fil: | ||
+ | |||
+ | Stormester Konrad von Jungingen ([[1393]]-[[1407]]) fordrev i [[1398]] de såkalte vitaliebrødre (eller [[fetaljebrødre]]ne) - en fribytterbande, | ||
+ | |||
+ | ==== Neumark og Samaitia ==== | ||
+ | |||
+ | Under Konrad von Jungingens lederskab blev ordensområdet også udvidet med erhvervelsen af området '' | ||
+ | |||
+ | Desuden lykkedes det Konrad - midlertidigt - at erobre området Samaitia i [[1404]]. Samaitia lå i øst, mellem det østlige Preussen og det sydlige Livland. | ||
+ | |||
+ | ==== Slaget ved Tannenberg og senere tilbagegang ==== | ||
+ | |||
+ | [[Fil: | ||
+ | |||
+ | Nogen yderligere ekspansion blev ikke mulig, dels fordi alle omliggende områder efterhånden var blevet katolske og således ikke med rimelighed kunne være korsfarermål, | ||
+ | |||
+ | I [[1433]] blev store dele af Neumark og Pommerellen i Preussen hjemsøgt af plyndrende og myrdende [[Jan Hus|husitter]]. I Pommerellen gik det særlig ud over området [[Czluchow|" | ||
+ | |||
+ | === Ordenslandene under øget indre og ydre pres === | ||
+ | |||
+ | [[Fil: | ||
+ | [[Fil: | ||
+ | |||
+ | I [[1440]] oprettede en række byer og adelsmænd "Det preussiske forbund" | ||
+ | |||
+ | For at kunne hævde sig mod de stadig stærkere polakker måtte de støtte sig mere og mere til tyske fyrster. Selve stormesterværdigheden blev overført til en tysk fyrste i [[1497]]. | ||
+ | |||
+ | Livland var ikke berørt af fredsaftalen i Thorn. Men tidligt i 1500-tallet kom også ordenslandet Livland under stærkt pres - ikke fra polakkerne, men fra russerne, som ville sikre sig havne ved den baltiske østersøkyst. [[Wolter von Plettenberg]], | ||
+ | |||
+ | == Reformationen og Den tyske orden == | ||
+ | === Stormester Albrecht af Brandenburg-Ansbach bliver lutheraner === | ||
+ | |||
+ | Fra [[1497]] var det en tysk fyrste, som havde embedet som stormester for Den tyske Orden og dermed var herre over det, som nu blev kaldt Preussen. Men den anden af disse nye stormestrene, | ||
+ | |||
+ | Albrecht havde ved sin tiltrædelse nægtet at aflægge troskabseden over for den polske konge, som han var skyldig til ifølge fredsaftalen fra Thorn, og gik til krig mod polakkene i [[1519]]. Krigen kom til en foreløbig afslutning i [[1521]], da der blev indgået en fireårig våbenstilstandsaftale. Albrecht brugte tiden til at skaffe sig allierede i Tyskland, på rigsdagen i [[Nürnberg]] [[1522]]/ | ||
+ | |||
+ | Mens han var i Nürnberg, blev han vundet over til den lutherske reformations sag ved [[Andreas Osiander]]s prædikener. I al hemmelighed kontaktede han [[Martin Luther]] i juni [[1523]] og bad om råd om hvordan, han skulle gå frem for at få Preussen over på reformationens side. Han aflagde i denne hensigt også Luther et hemmeligt besøg i [[Wittenberg]], | ||
+ | |||
+ | Albrecht støttede reformationsprojektet ved at indsætte den tidligere fransiskanerpater Johannes Briessmann som domprædikant i Königsberg ([[1523]]), og ligeledes Paul Speratus til hofprædikant ([[1524]]), og Johann Poliander (Gramann) til sognepræst ved '' | ||
+ | |||
+ | I april [[1525]] sluttede Albrecht fred med Polen. Han nedlagde stormesterembedet og trådte ud af Den tyske orden, erklærede den for opløst i Preussen, omdannede ordensområderne til et stort hertugdømme som len under Polen, og aflagde lenseden for kong [[Sigismund I]]. Han gjorde det udvidede Brandenburg (nu kaldet Preussen) til et arvefyrstedømme for sit eget fyrstehus, under den polske krones formelle lensoverherredømme. At den polske og katolske konge gik med til dette, overraskede hele den katolske verden og særlig de pavelige og kejserlige hoffer. | ||
+ | |||
+ | === Ordenens hovedkvarter flyttes fra Königsberg til Mergentheim === | ||
+ | |||
+ | Da Den tyske Ordens øvrige ledelse blev stillet over for Albrechts apostasi og tabet af ordenslandet, | ||
+ | |||
+ | Walter von Cronberg residerede i [[Bad Mergentheim|Mergentheim]] i [[Franken]]. Efter, at Preussen var gået tabt, havde ordenen fremdeles tolv ballier i det tysk-romerske rige. Men de gik også tabt, den ene efter den anden. Da Nederlandene blev splittet i to i [[1579]]/ | ||
+ | {| border=" | ||
+ | |----- | ||
+ | | valign=" | ||
+ | * [[Thüringen]] | ||
+ | * [[Alden Biesen]] | ||
+ | * [[Hessen]] | ||
+ | * [[Sachsen]] | ||
+ | | valign=" | ||
+ | * [[Westfalen]] | ||
+ | * [[Franken]] | ||
+ | * [[Koblenz]] | ||
+ | * [[Alsace|Elsass]]-[[Bourgogne|Burgund]] | ||
+ | | valign=" | ||
+ | * An der Etsch und im Gebirge ([[Tyrol (delstat)|Tirol]]) | ||
+ | * [[Utrecht]] | ||
+ | * [[Lorraine|Lothringen]] | ||
+ | * [[Østerrike]] | ||
+ | |} | ||
+ | |||
+ | == Tidstavle == | ||
+ | * 1190 Ordenen grundlægges af [[korsridder]]e fra [[Bremen]] og [[Lübeck]] som et hospital i [[Jerusalem]]. | ||
+ | * 1198 Orden gøres til en [[ridderorden]]. | ||
+ | * 1245 Ordensregler antages efter [[Johanniterordenen|Johanniterriddernes]] forbillede. | ||
+ | * 1231 Krig mod de hedenske [[preusser]]e, | ||
+ | * 1260 falder Karl Ulfsson, søn af [[Ulf Fase]], i Kurland. Han testamenterer mange gårde i Sverige til Tyske orden, som derved kan oprette en svensk [[komtur]]. | ||
+ | * 1291 Efter ordenens ekspansion i Østeuropa flytter ordenens stormester til [[Marienburg]]. | ||
+ | * 1200-1300-tallet Ordenen erobrer [[Preussen]], | ||
+ | * 1308-1467 har Tyske orden sin svenske afdeling i Årsta, syd for Stockholm. | ||
+ | * 1410 [[Slaget ved Tannenberg (1410)|Slaget ved Tannenberg]] - Polen og Litauen besejrer den Tyske Ordens ridderhær. | ||
+ | * 1466 [[Polen]] erobrer [[Vestpreussen]] fra Tyske Orden. Stormesteren flytter til [[Königsberg]] i [[Østpreussen]]. | ||
+ | * 1525 Ordensstaten sekulariseres, | ||
+ | * 1803 Rigsdagen i [[Regensburg]] bekræfter, at Den tyske Orden er repræstenteret i det tyske rigsfyrsteråd. Beslutningen mister sin betydning, da det [[Tysk-romerske rige]] opløses i 1806. | ||
+ | * 1809 Tyske Orden opløses i [[Napoleon]]s [[Rhinforbund]]. | ||
+ | * 1834 Tyske Orden genetableres i kejserriget [[Østrig]] af [[Frans I]]. | ||
+ | * 1927 Samtlige lande i [[Østrig-Ungarn]]s gamle område anerkender den Tyske Orden som en åndelig orden. | ||
+ | * 1929 Pave [[Pius XI]] fastsætter det nye reglement for Tyske Orden; herigennem specificeres dens status som en rent åndelig. | ||
+ | * 1938 Tyske Orden opløses i Østrig efter [[Anschluss]]. | ||
+ | * 1939 Tyske Orden opløses i [[Tjekkoslovakiet]] efter den tyske besættelse. | ||
+ | * 1945 Efter krigsafslutningen rekonstrueres den Tyske Orden som en regulær munkeorden i den [[Romersk-katolske kirke]]. | ||
+ | |||
+ | == Ordenens stormestre == | ||
+ | |||
+ | {| | ||
+ | |----- | ||
+ | | valign=" | ||
+ | Meister Sibrand 1190<br /> | ||
+ | Gerhard 1192<br /> | ||
+ | Heinrich 1193/ | ||
+ | Heinrich, preceptor 1196<br /> | ||
+ | 1.Heinrich Walpot 1198-1200< | ||
+ | 2.Otto von Kerpen 1200-08< | ||
+ | 3.Heinrich von Tunna gen. Bart 1208-09< | ||
+ | 4.[[Hermann von Salza]] 1209-39< | ||
+ | 5.Konrad von Thüringen 1239-40< | ||
+ | 6.Gerhard von Malberg 1240-44< | ||
+ | 7.Heinrich von Hohenlohe 1244-49< | ||
+ | 8.Gunther von Wüllersleben 1249-52< | ||
+ | 9.Poppo von Osterna 1252-56< | ||
+ | 10.Anno von Sangershausen 1256-73< | ||
+ | 11.Hartmann von Heldrungen 1273-82< | ||
+ | 12.Burchard von Schwanden 1283-90< | ||
+ | 13.Konrad von Feuchtwangen 1291-96< | ||
+ | 14.Gottfried von Hohenlohe 1297-1303< | ||
+ | 15.Siegfried von Feuchtwangen 1303-11< | ||
+ | 16.Karl von Trier 1311-24< | ||
+ | 17.Werner von Orseln 1324-30< | ||
+ | 18.Luther von Braunschweig 1331-35< | ||
+ | 19.Dietrich von Altenburg 1335-41< | ||
+ | 20.Ludolf König 1342-45< | ||
+ | | valign=" | ||
+ | 21.Heinrich Dusemer 1345-51< | ||
+ | 22.Winrich von Kniprode 1352-82< | ||
+ | 23.Konrad Zöllner von Rotenstein 1382-90 <br /> | ||
+ | 24.Konrad von Wallenrode 1391-93< | ||
+ | 25.[[Konrad von Jungingen]] 1393-1407< | ||
+ | 26.[[Ulrich von Jungingen]] 1407-10< | ||
+ | 27.[[Heinrich von Plauen]] 1410-13< | ||
+ | 28.Michael Küchmeister 1414-22< | ||
+ | 29.Paul von Rusdorf 1422-41< | ||
+ | 30.Konrad von Erlichshausen 1441-49< | ||
+ | 31.Ludwig von Erlichshausen 1450-67< | ||
+ | 32.Heinrich Reuß von Plauen 1467-70< | ||
+ | 33.Heinrich Reffle von Richtenberg 1470-77< | ||
+ | 34.Martin Truchseß von Wetzhausen 1477-89< | ||
+ | 35.Johann von Tiefen 1489-97< | ||
+ | 36.Friedrich von Sachsen 1498-1510< | ||
+ | 37.[[Albrekt av Preussen|Albrecht von Brandenburg-Ansbach]] 1510-25< | ||
+ | 38.Walther von Cronberg 1527-43< | ||
+ | 39.Wolfgang Schutzbar gen. Milchling 1543-66< | ||
+ | 40.Georg Hund von Wenckheim 1566-72< | ||
+ | 41.Heinrich von Bobenhausen 1572-90/ | ||
+ | 42.Maximilian von Österreich 1590/ | ||
+ | 43.Karl von Österreich 1618-24< | ||
+ | | valign=" | ||
+ | 44.Johann E. von Westernach 1625-27< | ||
+ | 45.Johann Kaspar von Stadion 1627-41< | ||
+ | 46.Leopold Wilhelm von Österreich 1641-62< | ||
+ | 47.Karl Josef von Österreich 1662-64< | ||
+ | 48.Johann Kaspar von Ampringen 1664-84< | ||
+ | 49.Ludwig Anton von Pfalz-Neuburg 1684-94< | ||
+ | 50.Franz Ludwig von Pfalz-Neuburg 1694-1732< | ||
+ | 51.Clemens August von Bayern 1732-61< | ||
+ | 52.Karl Alexander von Lothringen 1761-80< | ||
+ | 53.Maximilian Franz von Österreich 1780-1801< | ||
+ | 54.Karl Ludwig von Österreich 1801-04< | ||
+ | 55.Anton Victor von Österreich 1804-35< | ||
+ | 56.Maximilian Joseph von Österreich 1835-63< | ||
+ | 57.Wilhelm von Österreich 1863-94< | ||
+ | 58.Eugen von Österreich 1894-1923< | ||
+ | 59.Bischof Dr. Norbert Klein 1923-33< | ||
+ | 60.Abt Paul Heider 1933-36< | ||
+ | 61.Abt Robert Schälzky 1936-48< | ||
+ | 62.Abt Dr. Martin Tumler 1948-70< | ||
+ | 63.Abt Ildefons Pauler 1970-88< | ||
+ | 64.Abt Dr. Arnold Othmar Wieland 1988-2000< | ||
+ | 65.Abt Dr. Bruno Platter 2000-<br /> | ||
+ | |} | ||
+ | |||
+ | == Noter == | ||
+ | |||
+ | {{Reflist}} | ||
+ | |||
+ | == Eksterne Links == | ||
+ | * [http:// | ||
+ | * [http:// | ||
+ | * [https:// | ||
+ | * [http:// | ||
+ | |||
+ | == Se også == | ||
+ | |||
+ | * [[Den Tyske Ordensstat]] | ||
+ | * [[Ridder]] | ||
+ | * [[Ridderskab]] | ||
+ | * [[Memelland]] | ||
+ | |||
+ | ====== Se også ====== | ||
+ | | ||
+ | *[[Ridder]] | ||
+ | *[[Ridderskab]] |