Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:trearskrigen [2010/03/04 11:20]
farallon
historie:trearskrigen [2010/03/04 11:21] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Treårskrigen** fra [[jernbaner:​1848]]-[[jernbaner:​1850]] var en dansk-tysk fejde, der havde sin årsag i den Slesvig-Holstenske bevægelses krav om [[Slesvig]]s og [[Holsten]]s løsrivelse fra [[Danmark]].
  
 +{{Indkaldte_soldater-1848.jpg }}
 +
 +Den 23. marts 1848 gjorde slesvig-holstenerne oprør mod Danmark og danner deres egen regering i [[Kiel]], og den danske hær besatte Slesvig ned til [[Ejderen]].
 +
 +[[Preussen]] og [[Det tyske Forbund]] beslutter at komme oprørerne til hjælp, og under ledelse af den preussiske [[Friedrich Ernst von Wrangel|general Wrangel]] angriber 32.000 mand med 74 kanoner de danske stillinger ved [[Slesvig]] påskedag 23. april 1848. Trods tapper modstand lykkes det ikke for de ca. 10.000 danske med 32 kanoner at holde stillingen, og de trækker sig tilbage til [[Als]]. Fra Als foretager [[personer:​Hans Hedemann|Hedemann]] og [[personer:​Friderich Adolph Schleppegrell|F. A. Schleppegrell]] et angreb på [[Dybbøl]] den 28. maj 1848. Denne sejr samt den efterfølgende ved [[Nybøl]] den 5. juni vækker selvfølgelig begejstring hos den danske befolkning, men modvilje hos stormagterne. Kampene ebber ud, og den 26. august sluttes våbenhvile i [[Malmø]].
 +
 +Den danske hær består nu af 41.000 mand, mens tyskerne og slesvig-holstenerne kan mønstre godt 65.000. Over for denne overmagt beslutter man at trække danskerne nordpå. På årsdagen for slaget ved Slesvig lider den danske hær nederlag ved [[Kolding]],​ hvorefter de tyske forbundstropper besætter området til [[Århus]]. General [[personer:​Olaf Rye]] trækker sin brigade ud på Mols og forskanser sig på [[Helgenæs]],​ mens [[brigade]]n under [[personer:​Christian de Meza|de Meza]] forbliver på Als. 
 +
 +{{ Sarede_soldater-1848.jpg}}
 +
 +I [[Fredericia]] er en styrke på 7000 mand under kommando af oberst [[personer:​N.C. Lunding]] belejret af 14.000 slesvig-holstenere. Lunding får tilladelse af overgeneral Bülow til at foretage et [[Udfaldet fra Fredericia|udfald fra Fredericia]]. Rye udskiber sine tropper fra Helgenæs til Fyn og videre til Fredericia, og de Meza bliver i stilhed trukket til ad søvejen. Udfaldet finder sted den [[jernbaner:​6. juli]] [[jernbaner:​1849]] og resulterer i en stor dansk sejr, men general Rye falder. Nu blander Rusland sig og truer med at bryde forbindelserne med Preussen, hvorefter Wrangel får ordre på at rømme Jylland. ​
 +
 +De slesvig-holstenske oprørere fortsætter krigen på egen hånd, indtil de den 25. juli 1850 lider et afgørende nederlag i det største slag i danmarkshistorien. Under [[Slaget på Isted Hede]] kæmper 40.000 danske soldater mod 34.000 slesvig-holstenere,​ og da slaget slutter 12 timer senere er resultatet 5.500 døde og sårede. Blandt de sårede er bl.a. Schleppegrell og [[personer:​Frederik Læssøe|Læssøe]].
 +
 +===== Slag i Treårskrigen ====
 +  *[[jernbaner:​9. april]] ​ [[jernbaner:​1848]] [[Slaget ved Bov]]
 +  *[[jernbaner:​23. april]] [[jernbaner:​1848]] [[Slaget ved Slesvig]]
 +  *[[jernbaner:​23. april]] [[jernbaner:​1849]] [[Slaget ved Kolding]]
 +  *[[jernbaner:​6. juli]] ​  ​[[jernbaner:​1849]] [[Slaget ved Fredericia|Udfaldet fra Fredericia]]
 +  *[[jernbaner:​25. juli]] ​ [[jernbaner:​1850]] [[Slaget på Isted Hede]]
 +
 +
 +  *[[Krige]]
 +  *[[Krigsslag]]
Print/export