Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:tonde_land [2010/07/18 07:23]
farallon oprettet
historie:tonde_land [2010/07/18 07:29] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +En **tønde land**(([[http://​www.nnl.nu/​Tekst/​Toende%20Land.htm]])) var oprindeligt det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn. ​
  
 +I [[1688]] blev størrelsen defineret som 14.000 [[Alen|kvadratalen]] - dog afrundet fra 13.824 [[Alen|kvadratalen]]. ​
 +
 +En tønde land svarer til ca 0,55 [[hektar|ha]],​ hvilket er det samme som 5.516,2 m².
 +
 +== Opdeling ==
 +En '''​tønde land'''​ blev opdelt i '''​8'''​ [[skæppe (flademål)|skæppe]]r land (á 36 x 48 Alen) á '''​4'''​ [[fjerdingkar (flademål)|fjerding land]] á '''​3'''​ [[album (flademål)|album]] á '''​4'''​ [[Penning (flademål)|Penning]],​ der er 6 x 6 Alen = 36 Alen². ​
 +
 +
 +En '''​tønde land'''​ er således: 8 x (36 x 48 Alen) = 13.824 [[Alen|kvadratalen]]
 +- men ses ofte '''​afrundet til 14.000 kvadrat alen''',​ i misforstået "​nemhed"​.
 +
 +Enheden blev officielt afskaffet i 1907.
 +
 +== Opdeling af en tønde land - og sammenhæng mellem enhederne ==
 +'''​Her er en oversigt over sammenhængen imellem de forskellige størrelser:'''​
 +
 +1 Penning; 6 x 6 Alen = 36 Alen²
 +
 +1 Album; '''​4'''​ Penning; 12 x 12 Alen = 144 Alen²
 +
 +1 Fjerding Land; '''​3'''​ Album; 12 x 36 Alen = 432 Alen²
 +
 +1 Skæppe Land; '''​4'''​ Fjerding; 36 x 48 Alen = 1.728 Alen²
 +
 +1 '''​Tønde Land''';​ '''​8'''​ Skæpper; 36 x 384 Alen = 13.824 Alen² - som oftest fremstilles som '''​14.000'''​ Alen²
 +
 +===Tilsåning med en tøndekorn===
 +
 +En tønde land skulle tilsåes med een tønde korn. 
 +
 +En tønde rummede ca 139 liter korn (udsæd), og vejer 100kg. Det var i datidens enheder 144 [[pot]]tter korn, der skulle fordeles på 13.824 kvadrat[[alen]],​ dvs, at een potte skulle dække 96 kvadratalen. Det er een liter korn til knap 40m2.
 +
 +Ved at opdele tønden i mere håndterlige størrelser - og arealet tilsvarende - var det lettere at få kornet sået jævnt.
 +
 +Man begyndte med at hælde kornet over i et [[skæppe]]mål. 8 skæpper svarede til een tønde. Dvs en skæppe kunne rumme ca 17,5 liter korn, - ca 139 liter delt med 8. 
 +
 +Det område een skæppe skulle dække var en ottende del af en tønde land, eller 36x48 alen. Det er ca 22m x 30m. Og lidt voldsomt at fordele jævnt per håndkraft, da de ca 17,5 liter korn vejer ca 12,5 kg, (een ottende del af 100kg)
 +
 +Derfor var det naturligt at opdele denne skæppe i fjerdedele, såkaldte fjerdingkar. ​
 +
 +Et [[Fjerdingkar (rummål)]] korn vejer således en fjerdel af skæppen, ca lidt over 3 kg og fylder knap 4,5 liter, det er dog en mængde, der er til at bære  - og til at fordele over en fjerdingkar land, dette rektangel på 36x12 alen, eller tre [[Album (flademål)]],​ var lig med tre gange 12x12 alen. Altså 3 kvadrater på hver 12x12 alen. 
 +
 +En [[favn]] var 3 alen, eller 1,80m, så hvert kvadrat var 4 favne på hvert led. 
 +Man skulle altså bruge ca halvanden liter korn til sådan et kvadrat på fire favne på hver led, svarende til ca 60m2. 
 +
 +Hvis det skulle udspecificeres yderligere, bestod en album af fire kvadrater, 4 [[Penning (flademål)|Penning]],​ hver på 2x2 favne, eller 6x6alen. Eller ca 3,6m x 3,6m ... lig med et areal på knap 14,5 m2. De 36 kvadratalen skulle tilsåes med halvanden [[pægl]] korn.
 +
 +===Ager og tønder sæde===
 +
 +En tønde land skal ikke forveksles med begrebet ager, som angiver den strimmel jord som hver bonde havde som en del af bymarken i dyrkningsfællesskabets tid- altså før Landboreformerne. ​
 +
 +Agrenes bredde svinger der i regelen mellem 15 og 30 alen, men der er mange
 +smallere og enkelte bredere agre.
 +
 +En [[tønde sæde]], også kaldet en tønde bygsæde, var 10.000 kvadratalen. ​
 +
 +En agers bredde er ofte anført som 7 favne (21 alen), så man kunne let regne ud hvor mange tønder sæde en ager var. En ager på en tønde sæde ville være 476 alen eller ca. 159 favne.
 +
 +En engelsk [[acre]] var ca 20x200m eller ca 4.000kvadratmeter,​ omregnet til alen ville det være noget i stil med: 30 alen x 300 alen, eller 10 favne i bredden og 100 favne i længden. Et rimeligt håndterligt mål for rebning og afskridtning. (En favn er 3 alen, eller ca 1,80m svarende til to skridt)
 +
 +== Hartkorn relationen ==
 +Ved ligning af [[Matrikel_(ejendom)#​V.C3.A6rdis.C3.A6ttelse_efter_ydeevne_-_korn ​  ​|jordskatter]] brugtes enheden '''​tønde [[hartkorn]]'''​. Denne enhed var en kombination af arealet og jordens bonitet (produktivitet). ​
 +
 +På en jord af gennemsnitlig bonitet, skulle der tilsåes ca 4-5 tønder land for at man fik et udbytte stort nok til, at man skulle svare en tønde "​hårdt korn" i afgift til jordens ejer (herremanden). For hver tønde hartkorn i afgift skulle der svares 4 [[mark (møntenhed)#​Danmark|mark]] i skat til kongen. <​ref>​http://​www.roskildehistorie.dk/​1600/​billeder/​stat/​skatter/​matrikel1.htm</​ref>​
 +
 +Sådan en [[tønde korn]] rummede ca 140 liter (139,121 liter) og vejede ca 100kg<​ref>​http://​www.dlg.dk/​Om+DLG/​Generelt/​Kontakt/​Spoerg+DLG/</​ref>​. og har i dag (år 2010) en værdi af ca 80-140 kr. 
 +
 +En typisk [[bondegård]] havde et jordtilliggende på mindst 3 - og højst 11 tønder hartkorn. Typisk omkring 5-8 tønder hartkorn. ​
 +
 +
 +I 1682<​ref>​http://​da.wikipedia.org/​wiki/​Landsbyer_i_Danmark#​Landsbyernes_st.C3.B8rrelse</​ref>​ optalte man i Danmark mere end 58.000 bondegårde med hartkorn, fordelt på over 5.000 landsbyer. En landsby havde fra 3 til over 40 gårde med hartkorn. I gennemsnit havde en landsby 12 gårde, de fleste mellem 8-20 gårde, få landsbyer havde mere end 40 gårde.  ​
 +
 +En typisk landsby på Fyn bestod af ca 12-20 gårde, og var tilsammen takseret til ca 100-200 tønder hartkorn om året. ​
 +
 +'''​Eksempelvis:''' ​
 +[[Gudme]] (hvor Danmark blev til) takseredes i 1684 til 160 tønder hartkorn, og i 1844 194 tønder hartkorn. der var 21-23 gårde.
 +
 +==Hvad kostede en bondegård ?==
 +Prisen for en tønde land - eller prisen for en tønde hartkorn. ​
 +Man værdisatte og købte bøndergårde eller hele landsbyer efter opgørelsen af tønder hartkorn. Som det bedste værdigrundlag for hvad gården kunne bære i afgift. ​
 +
 +En bondegård havde mindst 3 - og højst 11 tønder hartkorn, og var på omkring 5-8 tønder hartkorn. ​
 +
 +((De priser, der kommer når almindelige bønder handler må antages at være lidt/noget højere- Lidt ligesom udlejningsejendomme har en lavere kvadratmeterpris end ejerboligere. ))
 +
 +===Prisen for landbrugsjord ved [[Andelsbevægelsen]]s begyndelse===
 +
 +Der gives ingen statistiske oplysninger om, hvor store gårdmændenes indtægter var; men det siger en hel del, at salgspriserne for gårde steg fra et gennemsnit af omkring 4.500 kr. pr. tønde hartkorn, i 1860’erne - til et gennemsnit af 6-7.000 kr. pr. tønde hartkorn i 1870’erne. <​ref>​http://​www.tidsskrift.dk/​visning.jsp?​markup={kornpriser}&​type=cont&​id=74911&​query=kornpriser&​journal=all&​fromyear=&​toyear=&​n=0&​m=25&​print=no</​ref>​
 +Hvis gården havde jord af "​middel kvalitet"​ vil denne tønde [[hartkorn]] svare til 5-6 tønder land, derved var prisen for hver tønde land (arealenhed;​ ca 5.500 m²) omkring 1.000 kr i 1870'​erne.
 +
 +===Prisen for landbrugsjord omkring 1660 efter [[Danmarks førindustrielle bebyggelse#​Krongodserne| enevældens indførsel]]===
 +
 +Staten var tynget af gæld efter krigene, der nær havde udslettet landet. For at indfri pantsat gods besluttede man, at Kronen skulle sælge dele af det pantsatte gods, og sælge det til højstbydende,​ dvs ikke-adelige kunne også købe. ​
 +
 +Hvis panthaveren,​ -der købte sit pant- ville købe ekstra krongods, skulle det ske til en fast pris, nemlig '''​50 [[rigsdaler]] pr. tønde hartkorn'''​ - eller ca 8-10 rigsdaler per tønde land (af middelgod jord)
 +
 +Denne pris må antages at have været fordelagtig for køber, da det var en ret som panthaveren fik, (for at motivere til at overtage pantet ved køb af endnu mere omkringliggende jord.  ​
 +
 +NB: Denne pris er den, som godsejere handler jorden til, værdien for en selvejer bonde må antages at være lidt højere?
 +
 +NB: [[Rigsdaler]] er ikke det samme som [[Rigsbankdaler]] - Efter statsbankerotten i 1813 blev pengesedler lydende på rigsdaler kurant ombyttet til rigsbankdaler i forholdet 6:1
Print/export