Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
historie:tidslinje_svend_poulsen [2010/01/12 22:33] – ekstern redigering 127.0.0.1 | historie:tidslinje_svend_poulsen [2012/02/15 05:41] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **[[Svend Poulsen|Svend Poulsen Gønges levnedsløb]]** | ||
+ | ***1610** Antagelig født som husmandssøn i Skeinge ved Skeingesøen i Verum Sogn i Vester Gønge Herred. | ||
+ | *1625-29 Krigstjeneste i Tyskland. Krigstjeneste i Holland som Gefreiter under velbårne Holger Rosenkrandtz. Formentlig ”Drabant og Kgl. Tjener” hos [[Christian 4.]], måske i kongens personlige livvagt af Gønger. | ||
+ | ***1641** I tre måneder formentlig Gefreiter ved Major Dunbars kompagni i Halmstad i Halland. | ||
+ | ***1643-45** Korporal ved Kaptajn Hans Petersens kompagni sammesteds. Sergent ved et kompagni i Gønge Herred, derefter Fændrik ved et dragon-kompagni. | ||
+ | ***1645** Ved freden i Brømsebro blev Øsel, Gotland, Härjedal og Jämtland afstået for altid, og da Halland blev afstået til Sverige for 30 år, var SP i realiteten Svensk undersåt i samme tidsrum. SP var nemlig blevet gift og havde fået hus i Halland med enken efter en Løjtnant Lauritz Christensen, | ||
+ | ***1657** SP har tilbudt at hverve et kompagni dragoner, og en måned inden den Danske krigserklæring 1. Juni 1657 tager den Danske kommandant i Helsingborg imod tilbudet. | ||
+ | *10. Juni var kompagniet allerede oppe på 50 dragoner, 9 befalingsmænd og hans stedsøn som mønsterskriver og fik på denne dag overrakt fanen og svor faneeden i Helsingborg. Kompagniet fik kvarter i [[Engelholm]]. SP opererer på Hallandsåsen, | ||
+ | *28. December får SP Kgl. Bestalling som Dragoner Kaptain. | ||
+ | *1658 26. Februar underskrives Roskildefreden. [[Karl Gustav-krigen|1. Carl Gustav Krig]] slutter. Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, Hven, Bohus Len og Trondhjems Len afstås til Sverige, og SP går med sit kompagni over isen til Nordsjælland. | ||
+ | *3. Marts opløses dragonkompagniet, | ||
+ | *10. Juli søger [[Frederik 3.]] at give ham fiskeriet i Esrom Sø, men det var allerede bortlovet til en anden. SP har også evakueret kone og børn til Sjælland. I henhold til Københavns mandtalslister for 1658 har Captejn Svend Povlsen logeret hos Skredder Jens Jensen i Pilestræde. | ||
+ | *7. August udbryder [[Karl Gustav-krigen|2. Carl Gustav Krig]], da Carl Gustav med sin hær går i land i Korsør og går mod København, som han indeslutter. SP samler sit gamle kompagni, og | ||
+ | *27. August bliver de krigsvante folk fordelt til tre andre enheder for at forstærke disse. Det står ingen steder, men forinden har SP helt sikkert til den kommende ekspedition udvalgt 15 – 20 af sine bedste folk til at danne kernen i den nye styrke, han skal opstille ude i Sjælland. | ||
+ | *22. August får SP et kongebrev til Sjællands almue for at rejse den til kamp mod Svensken. Samme dag udsteder kongen et beskærmelsesbrev til SP med løfte om at forsørge hans hustru og børn, ”dicris Liiffs Tiid”, hvis han ”schulle bliffue shut og omkommet”. Familien efterlades formentlig i København. Kongebrevet siger intet om, hvor på Sjælland SP skulle rejse almuen, han havde altså helt frie hænder. Det ville være logisk at begynde i Nordsjælland, | ||
+ | *22. August Kongebrevet om at rejse Sjællands almue. | ||
+ | *24. August SP’s (beregnede) afgang fra København. | ||
+ | *22. September indberetter [[Christoffer Lindenow]], Lensmanden på Nykøbing Slot, til Danske Kancelli om angrebet på Vordingborg Slot. | ||
+ | *22. Oktober skriver Fr. 3. til lensmanden om at skaffe SP, hvad han behøver af krudt og monition samt to små kanoner, hvis det kan lade sig gøre, men på det tidspunkt var SP på Nyord og var velforsynet fra fjenden med alt. 22. August, Kongebrevets dato, lyder mere sandsynlig som også dette brevs dato. | ||
+ | *5. November indberetter den Svenske kommandant i Køge, Oberstløjtnant J. Stahl, at Kaptajn SP er på [[Nyord]] med 20, måske 70 snaphaner. En Svensk Oberstløjtnant Buchwaldt i Vordingborg skriver, at hans oldefar forgæves havde forsøgt at komme både til Nyord og Møn. | ||
+ | ***1659** Januar 1659. Indberetning fra Svenske Kommisarius Gutheim, at ”Snaphaneføreren SP, hvis folk der går og passer vagterne på Møn og tærsker for bønderne, er nok på vej til København.” | ||
+ | *11. Februar. Stormen på København, hvor SP menes at være i København. (Men ville han ikke have været mere værd i partisankrig i Nordsjælland i de første fem måneder af 1659 fremfor at lade ham tage vagter på voldene?) | ||
+ | *16. Marts. Kongebrev om at SP skal ”tracteris lige med andre reformerede capteiner til fods”, hans aflønning i naturalier og penge. | ||
+ | *15. Juli. Ordre til proviantskriveren om at udbetale 18 rigsdaler i forplejning til SP, som skal følge [[Hans Schack|Feltmarskal Hans Schack]] til Holstein og Fyn. | ||
+ | *14. November var slaget ved Nyborg hvor SP formentlig deltog. | ||
+ | *21. December foretog et parti danske ryttere et togt til [[Gisselfeld]], | ||
+ | ***1660** (Opererede SP efter slaget ved Nyborg og frem til fredsslutningen 26. Maj i Nordsjælland, | ||
+ | *26. Maj slutter 2. Carl Gustav Krig. En af SP’s bedste folk, [[Lauritz Hemmingsen]], | ||
+ | *17. August skriver Rigsmarskal [[Johan Kørbitz]] til kongen, om ligene, der ligger overalt, må begraves i kristen jord. | ||
+ | *8. November bor SP i Hestemøllestræde i København hos Povl Jensen. | ||
+ | *23. November. Efter indstilling til kongen fra sognepræsten i Vordingborg, | ||
+ | ***1661** 1. Januar skriver SP til kongen og beder om, at Lauritz Hemmingsen nedtages af stejlen og begraves i kristen jord, og 4. Marts giver kongen lensmanden på Tryggevælde, | ||
+ | *1664 11. Oktober vidner SP til fordel for sin gamle kampfælle, [[Anders Bødker]]. | ||
+ | *1666 30. Januar skriver SP til Fr. 3., at han ikke kan klare sig på [[Lundbygaard]]. | ||
+ | *14. Februar søger SP sin gamle chef fra Nyborg, Feltherren [[Hans Schack]] om, at han må blive vagtmester over bønderne ved strandvagten i Tryggevælde og Vordingborg Len, men det bliver han ikke. | ||
+ | *19. April befaler Fr. 3. Kammerkollegiet, | ||
+ | *10. Maj er SP’s forhandlinger med Kammerkollegiet afsluttede. Hans krav bliver nedbragt fra 1.623 til 1.303 rigsdaler. Kollegiet går sagen igennem med tættekam og stryger alle krav, der ikke er meget nøje dokumenterede, | ||
+ | *12. Maj får SP skøde på Lundbygaard og en gård i Snesere for 1.303 rigsdaler; Kronen har genkøbsret til samme pris. SP får intet forærende, som det ofte fremstilles, | ||
+ | *16. August skriver den Svenske resident (gesandt) i København, Gustav Lilliecrona, | ||
+ | *1669 8. Marts blev gården i Snesere allerede solgt. Samme år solgte SP Lundbygaard til datteren Gertrud i et forsøg på at klare skærene. | ||
+ | *1672 I dette år måtte også Gertrud opgive Lundbygaard, | ||
+ | *16. december bliver SP på Hammer Herreds Ting plaget med en gammel fordring fra Helsingborg fra dragontiden i 1. krig, på 75 rigsdaler for ”kramvarer”, | ||
+ | *1673 27. Marts. I Sjællands Stift efterlyser kongen, nu Chr. 5., gamle krigere med henblik på evt. forfremmelse. Amtsstueskriver Francke Meinertsen i Vordingborg var en hoven skrankepave, | ||
+ | *5. April tog SP selv til København og afleverede et bønskrift til Krigskollegiet. | ||
+ | *26. April blev der ”af sær kongelig nåde tilstået Kaptajn Sven Povlsen Gynge af den kongelige kasse en årlig pension på 30 rigsdaler”. – Det er den eneste gang, SP kaldes ”Gynge”, | ||
+ | *I sommeren 73 fik SP gennem Hans Schack udvirket, at hans svigersøn, [[Hans Svendsen]], gift med datteren Maren, lov at blive boende på Prins Jørgens gård i Lundby, selvom han var barnefødt på et andet gods. Hans havde tjent under SP som dragon og snaphane. | ||
+ | *I sommeren 73 bedrer SP’s økonomi sig, og han har nu små udestående fordringer på 1 – 3 rigsdaler, som han må stævne debitorerne for at få inddrevet, og Hammer Herreds Ting giver ham medhold. | ||
+ | *13. Oktober dømmes SP ved Herredstinget til at betale gammel gæld fra 27 Marts 1658 i København på 41 rigsdaler + renter. Det var kort efter han var kommet til Sjælland med sine dragoner, samt kone og børn. | ||
+ | *1675 20. Maj skriver SP til Chr. 5. og tilbyder på en måned at hverve et kompagni dragoner, nu det ser ud til en ny krig med Sverige. Da Kongelig Majestæt tøver, skriver SP igen. | ||
+ | *4. September anbefaler Jørgen Bielke til Krigskollegiet, | ||
+ | *11. September bliver SP ansat som kaptajn ved kystvagten på Stevns Klint, hvor han virker til den følgende sommer. | ||
+ | *12. September erklærer Chr. 5. Sverige (Skånske) krig. | ||
+ | *18. September kvitterer SP for en måneds besoldning. 10 rigsdaler + 20 rigsdaler af sin årlige pension på 30 rigsdaler. | ||
+ | *1676 13. Juli udnævnes SP til Major til Fods og bliver sat til at hverve folk til hæren. Mandskabet strømmer til den gamle Majors fane, og allerede tre uger efter har SP hvervet et kompagni (100-120 mand). | ||
+ | *2. August udleveres til SP’s Løjtnant Povl Smidt 12 skålpund (á ca. 500 gram) jagtkrudt og 24 pund pistolkugler. | ||
+ | *1. November skriver en højtstående dansk officer i Landscrone, at ”Major Svend er rejst til København i dag”. | ||
+ | *29. November ligger SP syg i København, hvor han kvitterer for sin pension. | ||
+ | *20. December er SP’s Løjtnant Povl Smidt blevet krigsfange hos Svensken. | ||
+ | *1677 I 77 giver SP møde på Baarse Herredsting for at vidne i en gammel sag vornedskabet for den tidligere gård i Snesere. | ||
+ | *1679 2. Februar. Kyndelmissedag, | ||
+ | *1691 18. Maj nævnes SP i Hammer Herreds tingbog som ”Salig Svend Povlsen”. -SP er altså død mellem 2. Februar 1679 og 18. Maj 1691, og er formentlig begravet på Lundby Kirkegård. |