Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
historie:svend_poulsen [2010/01/14 05:27] – farallon | historie:svend_poulsen [2012/02/14 22:03] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Svend Poulsen** (ca. [[jernbaner: | ||
+ | Han deltog i [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | I begyndelsen af den [[Skånske Krig]] i [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | **Svend Poulsen Gønge** **Gøngehøvdingen** | ||
+ | Skåningen Svend Povlsens bedrifter under 1600-tallets dansk-svenske krige er blevet udødeliggjorte i [[Carit Etlar]]s roman Gjøngehøvdingen, | ||
+ | |||
+ | ====== Barndom og ungdom ====== | ||
+ | |||
+ | Oplysningerne om Svend Povlsens barndom og ungdom er yderst sparsomme, men vi kan dog med nogenlunde sikkerhed slå fast, at Svend blev født i perioden 1608-10 i Verum Sogn i Vester Gønge Herred i det nordøstlige [[Skåne]], hvor han voksede op på stedet Birkebjerge syd for Skeinge Sø. Hans far har måske været ridefogden Povel, som 1610 sættes i forbindelse med “Birkebjerge lensmandsresidens”, | ||
+ | |||
+ | Svend har haft meget af gøngernes nok så berømte vildskab og uro i blodet, da han allerede i en alder af femten år deltog i [[Trediveårskrigen]]. 7. juni 1625 fulgte han [[Christian 4.]] over Elben imod Weser for at bekrige katolikkernes overlegne styrker under Tilly og Wallenstein. Efter fredsslutningen blev han “med Welb. Oberste [[Holger Rosenkrantz|Holger Rosenkrandtz]] for en Gefrider [fenrik] med hans Regiment ad Nederland commenderit udj Printz von Orangiens Thienneste, huor jeg forbleff udj tho Aaer, som mit rictige Pass vdwiiser. Der effter haffuer begiffuet mig ind igen i mit Fæderneland, | ||
+ | |||
+ | Ved hjemkomsten fra Holland gik Svend Povlsen i [[Christian 4.|Christian IV’s]] personlige tjeneste som “Drabant og kongelig tjener”, hvilket var en særlig gunst for mange gønger. Fra juli 1641 til 1643 optræder han som major i kaptajn Hans Petersens kompagni i Halland, og under Horns Krig 1644-45 nævnes han først som sergent ved et kompagni i Øster Gønge Herred og siden som fenrik ved et dragonkompagni, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ====== Under første Karl Gustav-krig ====== | ||
+ | |||
+ | I 1643 giftede Svend sig med en enke i Laholm, hvis søn Niels Lavridsen var en kæk, ung mand, der kom til at tjene ham som mønsterskriver. Efter krigen blev Svend boende i det svenskkontrollerede Halland, hvor han 1657 nævnes som husejer og borger i byen Laholm skønt bosiddende i Knærød. Oplysningerne stammer fra et brev fra det danske rigsråd til overgeneral [[Axel Urup]] i Skåne, hvor Urup anmodes om at hyre Svend Povlsen, som havde vist sig villig til at hverve et kompagni dragoner med heste og gevær. | ||
+ | |||
+ | Herpå fulgte en brevveksling mellem Svend og kommandanten i Helsingborg, | ||
+ | |||
+ | En ny dansk-svensk krig var under opsejling, da Danmark ønskede revanche for den forsmædelige Brømsebrofred i 1645, hvor vi havde måttet afstå Halland for tredive år samt Jemteland, [[Herjedalen]], | ||
+ | |||
+ | Næsten alt folket var hvervet i Svends hjemstavn i det sydlige [[Halland]], | ||
+ | |||
+ | I krigens begyndelse opererede Svend Povlsens fra området ved Engelholm og Hallandsaas, | ||
+ | |||
+ | Svend Povlsen deltog i kampene ved Genevadsbro d. 31. august og Katterup (Kattarp) d. 3 oktober. Alligevel måtte den danske hær trække sig ud af Halland, da det ulykkelige land var blevet fuldstændig udplyndret af de svenske soldater, så indbyggerne overalt havde søgt tilflugt i skovene for at ernære sig ved snaphaneri. Tilbage i Skåne blev Svend Povlsens dragonkompagni forlagt til Engelholm, hvor Bjerge Herreds bønder sørgede for dets underhold, og ved nytårstid blev Svend af [[Frederik 3.|Frederik III]] udnævnt til dragonkaptajn. | ||
+ | |||
+ | Skånelandenes tapre selvforsvar formåede ikke at bremse svenskernes sejrsgang i det øvrige land. Den 26. februar 1658 måtte vores forhandlere undertegne den skæbnesvangre Roskildefred, | ||
+ | |||
+ | ====== Svend Povlsen på Sjælland ====== | ||
+ | |||
+ | Karl Gustav d. 10. fortrød snart, at han ikke havde taget hele Danmark, og den 7. august 1658 brød han freden og gik i land ved Korsør for at erobre Sjælland, der næsten var den eneste ubesatte del af riget. Han blev imidlertid overrasket af københavnernes seje modstandsvilje, | ||
+ | |||
+ | Fra sin udsatte og forholdsvis svage stilling i det belejrede København forstod Frederik III, hvor værdifuldt det ville være, hvis han kunne mobilisere den sjællandske befolkning ude i købstæderne og landsbyerne til at rejse sig imod besættelsesmagten. Han begyndte derfor at kigge sig om efter en førerskikkelse, | ||
+ | |||
+ | Og dog var Hvervet ikke engang endt hermed, det tog snarere sin Begyndelse nu; thi naar den paagældende kongelige Udsending endelig var naaet ud paa Landet, da gjaldt det om, hvorvidt han havde Evnen til der at virke ind paa Landbefolkningen og opflamme denne til virksom Modstand mod Fjenden" | ||
+ | |||
+ | Den rette mand var hurtigt fundet! Den 22. august 1658 erklærer Frederik III i et opråb til den sjællandske almue, at bønderne er pligtige til at " | ||
+ | |||
+ | Svend Povlsen udbad sig derefter et beskærmelsesbrev, | ||
+ | |||
+ | I den kommende tid opererede han i Sydsjælland, | ||
+ | |||
+ | Mange af friskytterne havde hjemme i nærområdet, | ||
+ | |||
+ | Sydsjælland er rigt på folkesagn om Svend Povlsens bedrifter, som ved siden af deres ofte historiske kerne vidner om befolkningens udelte sympati. Et gennemgående realistisk træk er Svends store talent som spion. Præsten Peter Ditlev Faber fra Jungshoved beretter, at "Svend Povlsen solgte fødevarer til de svenske tropper, og derfor var han tit sammen med dem. Ofte drak svenskerne øl hos Svend Povlsen, mens han selv sørgede for at holde sig ædru. | ||
+ | |||
+ | Derved fik han en del oplysninger om de svenske troppers anlæg, og hvor mange mænd de var. Disse oplysninger gav han videre til den danske hær. […] Svend forklædte sig f.eks. som en smed, bissejøde, tigger og også som en gammel kælling, der haltede. I disse forklædninger kunne han opholde sig sammen med svenskerne. På den måde kunne han stadig få oplysninger, | ||
+ | |||
+ | De historiske kilder lader os heldigvis heller ikke i stikken, og f.eks. ved vi med sikkerhed, at Svend engang havde fået nys om, at der på fastsatte tidspunkter i [[Snesere Præstegård]] blev leveret en større mængde slagtekvæg (nød) og andre fødevarer til fjenden. Da dagen oprandt, var friskytterne parate til aktion og faldt over de intetanende svenskere, som mistede tre kvartermestre og seks ryttere under de hårde kampe, der strakte sig udover hele landsbyen. | ||
+ | |||
+ | Svends mænd deltog også i overfaldet på Vordingborg den 22. september, hvor de forstærket med mandskab fra Christoffer Lindenow på Nykøbing indtog slottet og skød 27 ryttere. Opholdet i Sydsjælland blev dog med tiden for hedt for den lille friskytteskare, | ||
+ | |||
+ | Hvorfore, der Folket saa, at jeg ikke kunde faa Kvarter til dem, og de var i deres Fjenders Hænder, har de draget bort fra mig, hvor de sig selv kunde beskytte - undtagen nogle faa, som blev hos mig, og drog med Nød over til Niord, (Nyord) en lille Ø i Jungshoved Len. Mens Vandet saa var aabent, har jeg ofte været over at gøre caput saa mange, vi kunde overkomme […]" | ||
+ | |||
+ | Svend mistede bl.a. omtalte Lavrids Hemmingsen, som han i et brev til Frederik III beskriver som en "goed erlig, throe dansch Karll" | ||
+ | |||
+ | Efterfølgende vendte Svend Povlsen tilbage til København, som han var med til at forsvare under svenskernes afviste storm natten mellem d. 10. og 11. februar 1659. Derefter deltog han i feltmarskal Hans Schacks togt til Holsten og Fyn, hvor han svømmede i land ved Kerteminde og kæmpede imod de på bredden stående svenske soldater, ligesom han sloges i det sejrrige slag ved Nyborg 14. november 1659. | ||
+ | |||
+ | ====== Danmark tro til døden ====== | ||
+ | |||
+ | Efter freden fik Svend af kongen overdraget godset Lundbygård vest for Bårse, men den gamle kriger var ingen landmand og kom hurtigt i økonomiske vanskeligheder, | ||
+ | |||
+ | Ved siden af denne indtægt ernærede han sig ved flere overfarter til Skåne, hvor han i største hemmelighed rejste rundt i landet og holdt mismodet mod Sverige ved lige. Da Skaanske Krig nærmede sig, og hans fødestavn i det besatte Østdanmark stod overfor sin endelige befrielse, sendte han flere breve til Christian V, hvor han gjorde opmærksom på, hvordan han tidligere havde tjent dennes far og farfader og nu bad om lov til på ny at træde i kongens tjeneste. | ||
+ | |||
+ | I et af brevene hedder det, at han "thil Hans Kongl. May., min allernaadigste Arfueherris Thienniste och Kongens och Landetz Defention, saalenge mit Bloed udi mig er warmt, schal flitig lade bruge. Oc effterdi jeg er een vdaff Rigetz indføde, da haffuer jeg udj Krigs-Occasioner weret øffuet, siden sl. høyloufflig Kong Christian den 4. vdfoer her aff Riget imod Keyseren [...]" | ||
+ | |||
+ | I 1675 blev han vagtmand på Stevns, hvor han afpatruljerede kysten med sine ryttere, og året efter var han tilbage i Skåne med titel af major. Dette ses af, at kommisarius Jæger i den danske lejr ved Landskrone den 16. juli 1676 fik befaling til at udbetale 200 rdl. til "major Svend Povlsen for hvervningen af noget mandskab samt 10 rdl. for en måneds traktement", | ||
+ | |||
+ | Den sidste oplysning, vi har om ham, stammer fra d. 2. februar 1679 og omhandler, hvordan han i en alder af halvfjerds år deltog i et sydsjællandsk drikkegilde, | ||
+ | |||
+ | Svend Povlsens bedrifter levede længe videre i sjællandske og skånelandske stedsagn og blev siden udødeliggjorte af Carit Etlar, hvis værk opildnede mange modstandsfolk til dåd under den tyske besættelse i fyrrerne. Også i dag kan hans minde vel formane os til at stå vagt om gamle Danmarks frihed og ære samt styrke og vedligeholde forbindelsen med vores folkefæller på den anden side af Øresund! | ||
+ | |||
+ | ====== Referencer ====== | ||
+ | |||
+ | *[[Tidslinje Svend Poulsen]] | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ===Litteratur: | ||
+ | * [[Carit Etlar|Etlar, | ||
+ | * [[Carit Etlar|Etlar, |