Du er her: start » historie » stege

no way to compare when less than two revisions

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.


—historie:stege [2010/01/12 22:33] (nuværende) – oprettet - ekstern redigering 127.0.0.1
Linje 1: Linje 1:
 +**Stege** er hovedbyen på [[Møn]] og har 4.046 indbyggere ([[1. januar]] [[2004]]). Byen er helt sammenvokset med Lendemarke, som ligger vest for Stege havn.
 +
 +===== Steges historie =====
 + 
 +Byen voksede op omkring borgen Stegehus fra Valdermar den Stores tid. Frem til [[1246]] var [[Jakob Sunesen]] høvedsmand på [[Stegehus]] og formentlig ansvarlig for opførelsen af [[Stege Kirke]]. [[Erik 4. Plovpenning]] holdt i [[1247]] sin halvbror Knud af Blekinge fanget på Stegehus, men han blev befriet af lübeckerne. Omkring [[1252]] sad en af lübeckernes allierede, den tyske ridder [[Henrik Æmeltorp]] som høvedsmand på borgen og i [[1290]] en anden tysk adelig, [[Hintze Halkenhagen]]. 
 +
 +Stege blev under [[Erik 5. Klipping]] [[købstad]] i [[1268]]. 
 +
 +I [[1310]] kom borgen atter under kronen, men ved Danmarks pantsætning under [[den kongeløse tid]] var Stege besat af tyske pantejere. [[Valdemar 4. Atterdag]] fik i [[1348]] indløst Møn og [[Falster]] og overdraget Stegehus, og han var formentlig ansvarlig for en udbygning af borgen. [[Høvedsmand|Høvedsmænd]] på Stegehus var [[Henning Moltke]] [[1323]], [[Fikke Moltke]] [[1362]], rigsråd [[Jens Rud]] [[1396]]-[[1401]], [[Valdemar Bydelsbak]] [[1419]], grev [[Vitslav af Eberstein]], Erik Aagesen Thott [[1457]]-[[1464|64]], [[Laurens Axelsen Thott]] [[1465]], [[Axel Valkendorf]] [[1480]], [[Vincens Iversen Dyre]] [[1485]], [[Mogens Gøye]] [[1500]] og [[Jørgen Rud]] [[1503]].
 +
 +En vold omkring Stege blev gravet i slutningen af [[1400-tallet]], og voldgraven fyldt med vand. Der var en mur langs voldgraven og tre tårne med porte og vindebro. Den ene port er den bevarede Mølleport (se nedenfor), mens de to andre lå ud for Langestræde og Rådhusstræde (tidligere Skammestræde).
 +
 +I Fra 1505 forlenedes Stegehus til [[Anders Bentsen Bille]] under hvem voldanlægget i [[1510]] fik sin ilddåb, idet [[Lübeck|lübeckerne]] forsøgte at indtage Stege. Det mislykkede, men Møns anden købstad, [[Borre]], blev lagt øde. Men Bille, som havde støttet [[Frederik 1.]], måtte i [[1534]] bortrejst se Stegehus erobret, plyndret og nedrevet af Steges borgere, som støttede [[Christian 2.]]. Af [[Grev Christoffer af Oldenburg|grev Christoffer]] havde Stege-borgerne som belønning fået [[Ulvshale]], men [[Christian 3.]] tog dette igen, og borgernes ledere blev henrettet.
 +
 +I [[1540]] brændtes i Stege den første kvinde i [[Danmark]] dømt som [[heks]].
 +
 +I [[1557]] blev Stegehus og Møn forlenet til [[Niels Truidsen Ulfstand]] til Barsebæk, som mistede det som følge af gæld i [[1563]] og kun kortvarigt fik det igen i [[1566]].
 +
 +En bemærkelsesværdig retssag fandt sted i Stege i [[1567]]. Den ny præst [[Iver Bertelsen]] trolovede sig med enken efter den tidligere præst for at sikre sig embedet, men ville ikke gifte sig med hende. Han udelod tilmed [[eksorcisme]]n fra dåbsritualet. Han blev derfor dømt til døden; men straffen blev dog senere ændret til livstidsfængsel og fortabelse af gods.
 +
 +I [[1634]] blev [[Corfitz Ulfeldt]] lensmand på Stegehus. Da Ulfeldt udnævntes til Rigsrådet [[1636]], blev han gift med [[Leonora Christina]] og boede på Møn 1636-[[1637]].
 +
 +Da Sverige genoptog angrebet mod Danmark efter [[freden i Roskilde]] [[1658]], blev Møn i [[1659]] via Bogø besat. Møn blev plyndret, men Stege undgik de værste ødelæggelser ved at betale en kontant sum. Øen var besat af Sverige frem til [[1660]], og udplyndringen var starten på en lang nedgangstid, der også ramte Stege hårdt. I 1672 havde Stege kun 656 indbyggere.
 +
 +Møn blev i [[1664]] pantsat til hollænderen [[Gabriel Marselis]], men kongen beholdt Stege by. 
 +
 +En stor del af bymuren og 2 byporte blev nedrevet under [[Samuel Christoph von Plessen]] [[1685]]-[[1697]], som anvendte materialerne til opførelsen af Nygårde (nu [[Marienborg (Møn)|Marienborg]]).
 +
 +===== Seværdigheder i Stege =====
 + 
 +Byens grundplan stammer fra middelalderen, og byens mølleport er fra  slutningen af [[1400-tallet]]. Ved siden af mølleporten ligger Empiregården, som er en købmandsgård fra [[1813]], som siden [[1958]] har rummet Møns Museum.
 +
 +Nær [[Stege Kirke]] er en gammel latinskole med murværk fra [[1400-tallet]]. På torvet ligger Kammerrådsgårdën. som er en gulkalket købmandsgård fra [[1770'erne]] opført for Kammerråd Puttfercken. I 1881 overtog købmandsslægten Carøe ejendommen. Overfor er apoteket, som er en nyklassicistisk bygning  fra omkring [[1799]]. Det tidligere rådhus på torvet er i renæssancestil efter tegninger af [[Michael Gottlieb Bindesbøll|M.G.B. Bindesbøll]] fra [[1854]]. På torvet ligger også en bygning, der, som facaden afslører, tidligere var sæde for Møns Spare- og Laanekasse, men som i dag huser en advokatforretning.
 +
 +Ved havnen ligger købmandsgården [[Christopher Friedenreich Hage (1759-1849)|Hages Gård]] fra [[1799]] og en toldbod fra [[1848]]. På den vestlige side af havnen mod [[Lendemarke]] åbnede i [[1884]] De Danske Sukkerfabrikker en fabrik, hvis bygninger i dag huser en række forskellige mindre virksomheder.
 +
 +Der er i dag intet at se af Stegeborg, men voldanlægget om Stege er bevaret som Danmarks eneste middelalderlige byvold. Stege ligger på en tange, og volden skærmer byen på landsiden mod øst fra kyst til kyst.
 +
 +
 +
 +===== Se også =====
 + 
 +* [[Stege Sogn]]
 +* [[Stegehus Len]]
 +* [[Stege Bugt]]
  

Sti:

Print/export