no way to compare when less than two revisions
Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
— | historie:stamhus [2010/07/19 21:18] (nuværende) – oprettet farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | Et ''' | ||
+ | Det første danske stamhus var [[Hesselagergård]], | ||
+ | |||
+ | == Uddybende historie == | ||
+ | Den gamle danske [[adel]] havde, ganske i modsætning til sine standsfæller i udlandet, en udpræget ulyst til at sikre jordejendom udelt i en families besiddelse ved oprettelse af [[majorat]]er og [[fideikommis]]godser. | ||
+ | |||
+ | Først efter [[Reformationen]] gjordes der forsøg på at oprette fideikommisgodser, | ||
+ | |||
+ | Ved grevernes privilegier af [[25. maj]] [[1671]] åbnedes der imidlertid adgang til, at private godser ved at gøres til len af kronen ([[lensgrevskab]]er og [[lensbaroni]]er) kunde opnå karakteren af majorater, og ved [[Danske Lov]] 5-2-65 indførtes endvidere efter tysk mønster det i Danmark hidtil ukendte begreb " | ||
+ | |||
+ | Dog skulle vedkommende først indkalde sine [[kreditor]]er, | ||
+ | |||
+ | Da stamhuse således var en ejendom, der udelelig gik i arv efter en særegen arvefølge, og som var uafhændelig og uangribelig af kreditorer, lignede det meget de tyske " | ||
+ | |||
+ | Hvad motivet har været til at indføre stamhuse i Danmark, er ikke klart, man ser kun, at der i lovkommissionen var uenighed om optagelse af bestemmelsen, | ||
+ | |||
+ | Antallet i tiden før afløsningen var 32 foruden en halv snes godser af beslægtet karakter, der ikke kaldtes stamhuse, men fideikommisgodser, | ||
+ | |||
+ | Allerede under [[enevælde]]n var der meddelt besiddere af stamhuse bevilling til at afhænde bøndergodset til fuldkommen eller ufuldkommen ejendom, imod at de herved indkomne beløb for største delen sikredes stamhuse som fideikommiskapital, | ||
+ | |||
+ | En del stamhuse og fideikommisgodser blev også i tidens løb, særlig i [[18. århundrede]], | ||
+ | |||
+ | Følgen var, at arvegangsmåden ved stamhuse blev højst forskellig; der fandtes både [[agnatisk]], | ||
+ | |||
+ | Besidderne af stamhuse stod under kontrol af [[Justitsministeriet]] (den såkaldte lenskontrol), | ||
+ | |||
+ | Ministeriet havde efter indhentet kgl. resolution ret til, når dette viste sig nødvendigt, | ||
+ | |||
+ | Ved [[Grundloven]] af [[5. juni]] [[1849]], § 98 bestemtes: | ||
+ | |||
+ | < | ||
+ | "Intet Lehn, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaa til fri Ejendom" | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | Efter flere forgæves forsøg på at gennemføre den sidste del af denne bestemmelse udkom [[lensafløsningen|Lov af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de derhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom]]. | ||
+ | |||
+ | Denne lov, der ikke blot omfattede de endnu bestående stamhuse med deres kapitaler, men også substitutionerne for tidligere stamhuse, gav vel i formen kun besidderne en ret til at kræve overgang til fri ejendom, men idet den tillige bestemte, at den, der ikke inden en vis kort frist gjorde brug af denne ret, fremtidig skulde svare en meget byrdefuld årlig afgift til [[statskassen]] af vedkommende stamhuses værdi, kom den faktisk til at virke som en tvang og har da også ført til en almindelig afløsning af stamhuse. | ||
+ | |||
+ | Ved afløsningen har besidderne til statskassen måttet indbetale 20% af værdien, således at der i denne fradroges de stamhuset påhvilende byrder, samt stille indtil en tredjedel af jorden til rådighed for staten mod erstatning. | ||
+ | |||
+ | == Stamhuse i Norge == | ||
+ | Danske Lov 5-2-65 optoges (med samme nr.) også i norsk lov, men benyttedes kun til at oprette et enkelt norsk stamhus ([[Baroniet Rosendal|Rosendal]] [[1749]]). Andre stamhuse skylder derimod deres stiftelse speciel kgl. bevilling. Det hele institut spiller imidlertid i [[Norge]] liden rolle, idet stamhuse både er for få og for det meste mindre betydelige, hvorhos allerede grundloven af [[1814]] (§ 108) afskar adgangen til at oprette ny. Omvendt har en særskilt lov af [[8. august]] [[1842]] omdannet [[Grevskabet Jarlsberg|lensgrevskabet Jarlsberg]] til stamhuse ved kgl. bevilling kan der opnås tilladelse til at afhænde dele af et stamhuses jordegods mod salgsbeløbets bevarelse som fideikommiskapital. Jarlsberg er det eneste stadig eksisterende stamhus i Norge. | ||
+ | |||
+ | == Se også == | ||
+ | * [[Danske stamhuse og fideikommiser]] |