Du er her: start » historie » sortehavet

no way to compare when less than two revisions

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.


Forrige revision
—historie:sortehavet [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1
Linje 1: Linje 1:
 +ortehavet er ca. 450.000 [[kvadratkilometer|km²]] stort. Det er 1.154 [[kilometer|km]] langt og 610 [[kilometer|km]] bredt på det største sted. Havet er op til 2.200 [[meter|m]] dybt og er forbundet med [[Middelhavet]] gennem [[Bosporus|Bosporusstrædet]], [[Marmarahavet]] og [[Dardanellerne]]. Det er forbundet med det [[Azovske Hav]] gennem [[Kerč’-strædet]].
 +
 +En række af Mellem- og Østeuropas største floder flyder ud i Sortehavet, således [[Donau]], [[Dnestr]], [[Dnepr]], [[Don]]. På grund af denne vandtilstrømning er havet forholdsvis saltfattigt
 +
 +De vigtigste havnebyer er [[Odessa]] og [[Sevastopol|Sevastopol’]].
 +
 +Lande med kystlinje ud til Sortehavet:
 +  * [[Bulgarien]]
 +  * [[Georgien]]
 +  * [[Rumænien]]
 +  * [[Rusland]]
 +  * [[Tyrkiet]]
 +  * [[Ukraine]]
 +
 +== Historie ==
 +
 +Sortehavet er en rest af det gamle hav Parathetys, som det [[Kaspiske Hav]] og [[Aralsøen]] også er opstået af. Ved istidens afslutning skete der en afvanding af dette hav som en følge af de stigende temperaturer og kontinentalpladens stigning, efterhånden som isen trak sig tilbage. I årtusinder var passagen mellem [[Middelhavet]] og Sortehavet spærret, hvilket førte til en markant lavere vandstand i Sortehavet. Vandet ser ud til at have brudt igennem [[Bosporus]] i det 7. årtusinde f.Kr., hvilket har ført til oversvømmelser af store områder, der tidligere havde været beboet og opdyrket af tidlige agerdyrkere. Ifølge en populær, men omstridt teori, der blev lanceret i 1998, er det denne begivenhed, der ligger bag den bibelske syndflodsmyte.
 +
 +== Navn ==
 +
 +Den moderne betegnelse ''Sortehavet'' (tysk ''Schwarzes Meer'', engelsk ''Black Sea'', fransk ''Mer Noire'', russisk ''Čërnoe More'') er en låneoversættelse fra [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] ''Kara Deniz''; Middelhavet hedder tilsvarende ''Ak Deniz'' "Hvidehavet", idet farverne sort og hvis i ældre tyrkisk tradition betegner verdenshjørner, oprindelig  vest og øst, siden nordlig og sydlig. På nordisk er navnet belagt allerede hos [[Snorri Sturluson]].
 +
 +På klassisk græsk hed havet ''Pontos Euxeinos'' "det gæstfri hav"; det var en eufemistisk omdannelse af et ældre ''Pontos Axeinos'' "det ugæstfri hav". Sortehavet var betydelig farligere end Middelhavet. Navnet kommer dog sandsynligvis i virkeligheden fra iransk *''axšaina-'' "sort". Dette navn er først belagt i en middelpersisk tekst (9. årh. e.Kr.) i formen ''Xašēn'', men det må have været almindeligt allerede før det 7. årh. f.Kr., hvor grækerne koloniserede Sortehavet. Navnet på det [[Røde Hav]], græsk ''Erythrē Thalassa'', hører til dette system og betød oprindelig "sydhavet". Hos [[Herodot]] betegner det netop det sydlige hav, dvs. det [[Indiske Ocean]] inklusiv den [[Persiske Bugt]] og det [[Røde Hav]].
  

Sti:

Print/export