Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revision | |||
historie:slaget_ved_tannenberg_1914 [2008/12/30 11:46] – farallon | historie:slaget_ved_tannenberg_1914 [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Slaget ved Tannenberg** (1914). [[17. august]] [[1914]] - [[2. september]] [[1914]]. | ||
+ | |||
+ | Ved 1. verdenskrigs udbrud skulle den 1. russiske armé under [[Paul von Rennenkampf|general Pavel Rennenkampf]] (Paul von Rennenkampf) med den 2. armé under [[Alexander Wassiljewitsch Samsonov|general Aleksander Samsonov]] i reserve ved Warzawa, holde tyskerne | ||
+ | |||
+ | På vestfronten havde den tyske 1. armé under [[Alexander Heinrich Rudolph von Kluck|general Alexander von Kluck]] overraskende hurtigt nærmet sig [[Paris]] og den franske regering appelerede til Zaren om at engagere de tyske tropper i øst. Zaren beordrede begge sine dårligt forberedte nordlige armeer til at invadere hjertet af det tyske '' | ||
+ | |||
+ | Mobiliseringen af de russiske styrker var sket så hurtigt at der ikke havde været tid til at træne, beklæde og bevæbne soldaterne ordentligt, man gik i krig med bønder, der for manges vedkommende aldrig havde affyret et gevær. Rennenkampf satte sine tropper i bevægelse ind i Østpreussen hele 6 dage før Samsonov kunne sætte sin 2. armé i bevægelse, hvilket i sig selv gjorde begge armeers flanker sårbare. | ||
+ | |||
+ | Rennenkampf trængte ind i Østpreussen den [[14. august]] [[1914]]. | ||
+ | |||
+ | Patruljer fra general [[Hermann von Francois|Francois]] 1. korps opdagede en åbning mellem Rennenkampf' | ||
+ | |||
+ | Den [[19. august]] nåede Rennenkampf den tyske by [[Gumbinnen]]. Krigens rædsel havde nået Østpreussen og Tyskland havde ikke styrker nok til at stoppe den russiske fremrykning. 8. armés chef, general von Prittwitz, ønskede at trække sig tilbage, men blev af general von Francois overbevist om at stå fast. Francois 1. korps og [[Otto von Below|generalløjtnant von Below]]s korps stod fast, men general [[August von Mackensen|von Mackensen]]s 17. korps blev slået tilbage. Gumbinnen var ikke et afgørende slag, men dette begrænsede tyske nederlag fik betydelige konsekvenser. | ||
+ | |||
+ | I stedet for at forfølge de retirerende tyske styrker, standsede Rennemkampf op, for at fejre sejren og samtidig tabte von Prittwitz hovedet. Han var ikke klar over, at Rennenkampf mente, ikke at have kræfter til at slå tyskerne og at Samsonovs armé var så udmattet af den forcerede march gennem sumpområderne, | ||
+ | |||
+ | Meldingen fra Prittwitz fik alvorlige følger for den tyske krigsførelse. Von Kluck' | ||
+ | |||
+ | Desuden blev Prittwitz afløst som chef for 8. armé af en gammel, pensioneret general, [[Paul von Hindenburg]]. Hindenburg fik som sin stabschef udpeget helten fra Lüttich (Liege), general [[Erich Ludendorff]]. De mødtes på en perron i Hannover, den gamle mand af jern og den unge strålende strateg, og med dem tog krigen i øst en ny vending. | ||
+ | |||
+ | Gumbinnen var på russiske hænder, det tyske artilleribombardement var ophørt og Rennenkampf, | ||
+ | |||
+ | Tyskerne havde kendskab til Jilinskis svar til Samsonov, før denne selv modtog det og desuden opsnappede tyske [[Ulan]]er en besked fra Jilinski til 1. armé, inklusive et hurtigt tegnet kort, der skitserede russernes intentioner. | ||
+ | |||
+ | Da de to nyudnævnte chefer for 8. armé nåede hovedkvarteret havde [[Max Hoffmann|oberst Hoffmann]] allerede udarbejdet en genial plan, der kun afventede Hindenburgs accept. Ludendorff og Hoffmann gik straks igang med at forvandle Hoffmanns koncept til en mesterlig plan, der benyttede høj mobilitet (under udnyttelse af jernbanenettet i Østpreussen) til at lade en lille styrke slå til igen og igen mod en mange gange større styrke - med ødelæggende resultat. | ||
+ | |||
+ | Det var klart for tyskerne, at Rennenkampf havde fået nok, han havde efter Gumbinnen ligget stille i tre dage, Samsonov var i bevægelse og måtte derfor ses som den største trussel. Så Hoffmanns plan gik ud på at koncentrere hele 8. armés styrke mod Samsonov og kun efterlade en mindre kavaleristyrke ved Rennenkampf. Samsonov blev konstant bombarderet med krav om at ændre marchretning og søge kontakt med Rennenkampf, | ||
+ | |||
+ | For en af de allerførste gange blev fly anvendt i krigsførelsen, | ||
+ | |||
+ | Flere korps blev anbragt i forsvarsstillinger for at blokere Samsonovs fremrykning medens 1. og 17. korps blev sendt ud i en dobbelt omgående bevægelse. | ||
+ | |||
+ | Hindenburg og Ludendorff var bekymrede for deres nordlige flanke. Rennenkampf bevægede sig langsomt mod Königsberg, | ||
+ | |||
+ | Hoffmann var overbevist om at Rennenkampf under ingen omstændigheder ville komme Samsonov til hjælp, dertil hadede de to russiske generaler hinanden for meget. | ||
+ | |||
+ | Den 27. august meldte et Fokker observationsfly at et russisk korps var under march mod den tyske venstre flanke. Ludendorff blev betænkelig og ønskede at Hindenburg flyttede von Francois 1. korps fra den omgående bevægelse og vendte det mod Rennenkampf. | ||
+ | |||
+ | Hindenburg lod sig imidlertid overbevise - af bl.a. oberst Hoffmanns kendskab til hadet mellem de russiske generaler - om at Rennenkampf intet ville foretage sig for at hjælpe Samsonov, og Hindenburg udstedte den formentlig vigtigste ordre i sin karriere som feltherre - von Francois 1. korps skulle fortsætte den omgående bevægelse. | ||
+ | |||
+ | Samsonov gik lige i fælden da han med sin 2. armé fra [[Neidenburg]] angeb tyskernes svage centrum, der blev holdt af 20. korps (von Scholtz) med støtte fra landeværnsbrigader under von der Goltz. De tyske stillinger holdt og Samsonovs styrker blev ramt af artilleriild fra von Mackensens og Belows korps, hvilke ødelagde russernes højre flanke. Da Samsonov forsøgte at bryde ud mod nord vest blev han mødt af 3. reservekorps under von Morgen medens Mackensen bevægede sig mod syd for at forenens med von Francois ved [[Willenberg]]. Det tyske artilleris præcision skyldtes især de observatiosnfly tyskerne anvendte. | ||
+ | |||
+ | Samsonovs hær gik i opløsning og blev drevet mod Prpiet sumpene. Slaget rasede videre den 27. og 28. august og russerne satte sig til modværge med de fortabtes kræfter. Den 29. august var slaget reelt forbi - Samsonov begik selvmord den 30. august 1914 på flugt fra slagmarken. Den 2. russiske armé blev næsten udslettet ved [[Frogenau]], | ||
+ | |||
+ | Både Samsonovs nederlag og von Hindenburgs og Ludendorffs efterfølgende angreb på den russiske 1. armé, fik Rennenkampf til at trække sine styrker tilbage bag den russiske grænse, hvor de indtog forsvarspositioner resten af krigen. | ||
+ | |||
+ | En af von Hindenburgs forfædre faldt i [[1410]] i et tidligere slag ved [[Slaget ved Tannenberg (1410)|Tannenberg]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Slaget ved Tannenberg (1410)|Slaget ved Tannenberg/ | ||
+ | ^**Slaget ved Tannenberg**^^ | ||
+ | |Dato|[[2. september]] [[1914]]| | ||
+ | |Konflikt|[[1. verdenskrig]]| | ||
+ | |Sted|[[Tannenberg]] i [[Østpreussen]]| | ||
+ | |Part 1|[[Rusland]]| | ||
+ | |Hærfører|[[Alexander Wassiljewitsch Samsonov|Aleksander Samsonov]], [[Pavel Karlowitsch von Rennenkampf|Pavel Rennenkampf]]| | ||
+ | |Styrke| 650.000 mand| | ||
+ | |Part 2|[[Tyskland]]| | ||
+ | |Hærfører|[[Paul von Hindenburg]]| | ||
+ | |Styrke|135.000 mand| | ||
+ | |Resultat|Tysk sejr| | ||
+ | |Tab 1|30.000 døde| | ||
+ | |Tab 2|13.000 døde| | ||
+ | |Se også|[[Krigsslag|Liste over krigsslag]] - [[Felttog]]|| | ||