Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Næste revision
Forrige revision
historie:slaget_ved_gettysburg [2007/02/10 09:28]
john oprettet
historie:slaget_ved_gettysburg [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Slaget ved Gettysburg'''​ var det største flerdagesslag under den [[amerikanske borgerkrig]] og regnes blandt mange historikere som det afgørende vendepunkt i krigen.
  
 +Slaget foregik ved den lille by Gettysburg i det sydøstlige hjørne af staten [[Pennsylvania]]. Sydstatsgeneralen [[Robert E. Lee]] havde ført sin hær ind i nordstaten Pennsylvania for dels at true nordstaternes hovedstad [[Washington DC]] og dels for at lette presset fra [[Virginia]],​ som to år inde i krigen havde lidt voldsomt under de to hæres manøvrer.
 +
 +Om morgenen d. 1 juli, [[1863]], stødte fortroppen af af general Lees hær nærmest ved en tilfældighed sammen med en mindre afdeling af general [[George Gordon Meade|George Gordon Meades]] nordstatshær. I løbet af dagen sluttede flere regimenter og brigader sig til på begge sider, og snart var slaget en realitet. General Lee var fra starten handicappet af, at hans normale "​øjne",​ kavalerikorpset under general Stuart, var taget på en dristig, men formålsløs ekspedition langt bag fjendens linjer. General Lee vidste derfor ikke, at han inden længe ville stå over for hele nordstatshæren. Til gengæld havde general Meade opsnappet en nedskrevet ordre fra sydstatshæren,​ som fortalte præcis, hvor general Lees hær var på vej hen.
 +
 +Slagets første dag sluttede med, at sydstatshæren missede en gylden mulighed for at indtage højdedragene nord for Gettysburg. Dette ville ifølge mange eksperter have afgjort slaget til general Lees fordel, men general Ewell, som kort forinden havde overtaget kommandoen over [[Stonewall Jackson|Thomas J. (Stonewall) Jackson]] korps efter, at sidstnævnte var blevet dræbt i [[Slaget ved Chancellorsville]],​ tøvede for længe - noget som ifølge de fleste eksperter næppe ville være sket, hvis Jackson stadig havde haft kommandoen.
 +
 +I løbet af natten mellem d. 1. og 2. juli ankom flere nordstatsdivisioner til slagmarken, hvor de forskansede sig på højdredragene både nord og syd for byen. Også general Lee modtog forstærkninger,​ men han var nu tvunget i offensiven over for en fjende, som både havde fordel af brystværn og højt terræn. Andendagen af slaget foregik hovedsagligt på sydflanken, hvor general Longstreet af Lee blev beordret til at forsøge at lave et gennembrud. Dette mislykkedes,​ men kun med en hårsbredde,​ da det efter en desperat kamp lykkede oberst Chamberlain fra nordstatshæren med kun et enkelt regiment at forhindre nordstatshærens venstre flanke i at blive rullet op.
 +
 +Tredjedagen var alt eller intet for general Lee. Han havde forgæves forsøgt at bryde igennem både på nord- og sydflanken, så nu var tiden inde til at prøve et bryde igennem nordstatshærens center. Først lod han sit artilleri hamre løs på nordstatshærens stillinger i timevis i måske det største artilleribombardement på det nordamerikanske kontinent nogensinde. Dernæst samlede han alt, hvad han havde tilbage af friske tropper, satte general Pickett i spidsen og lod dem rykke frem i en gigantisk formation hen over det åbne terræn. Angrebet er siden blevet kendt som "​Pickett'​s Charge"​ og udgør en af de mest kendte enkeltbegivenheder i Den amerikanske borgerkrig. Trods artilleribeskydningen var nordstatshæren imidlertid klar til at modtage dem, og selvom enkelte af Pickett'​s soldater nåede helt frem til nordstatshærens brystværn og kom i nærkamp, var resultatet næsten givet på forhånd: Pickett måtte trække sig tilbage med voldsomme tab.
 +
 +Dermed var Slaget ved Gettysburg tabt for general Lee og sydstatshæren. I løbet af natten begyndte retræten tilbage til [[Virginia]]. Slaget havde kostet sydstatshæren næsten 30.000 døde, sårede og savnede, eller mellem en tredjedel og halvdelen af Lees styrker, og selvom krigen varede i endnu næsten to år, kom sydstatshæren sig aldrig rigtigt igen. Også nordstatshæren havde lidt voldsomme tab - over 20.000 - men pga. befolkningsovervægten og den nyligt indførte værnepligt havde man i nord langt lettere ved at erstatte tabene.
 +
 +Fire måneder efter slaget indviede præsident [[Abraham Lincoln]] en kirkegård på slagmarken med sin berømte [[Gettysburg-tale]],​ hvor han slog vigtigheden af krigen fast og fornyede sit løfte om at føre den til ende.
 +
 +Ud over kirkegård er slagmarken i dag lavet om til nationalpark med museer og guidede ture, og selve byen er præget af souvenirbutikker. Er man interesseret i monumenter, rummer nationalparken mere end 1.400, så der er nok at se på.
Print/export