'Slaget ved Fredericia', også kaldet 'Udfaldet fra Fredericia', var et slag i Treårskrigen (1848 - 1850)

I 1849 var Fredericia i forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske oprørere under general Bonin. Slesvig-holstenerne forskansede sig i stillinger omkring byen og bombarderede den med artilleri.

I Fredericia havde oberst Lunding kommandoen, og han planlagde sammen med hærens nye overgeneral, Frederik Rubeck Henrik von Bülow, et udfald for at sprænge belejringen. Der måtte forstærkninger til, for at planen kunne lykkes. Fra Helgenæs blev general Olaf Ryes brigade med skib overført til Fyn, og en anden brigade under general Christian de Meza kom sejlende fra Als. Tropperne blev overført til Fredericia i små både, som slesvig-holstenerne ikke kunne ramme.

Slagplanen blev endeligt fastlagt ved et krigsråd i Vejlby Præstegård ved Strib den 4. juli. Udfaldet skulle begynde kl. 01:00 den 6. juli.

300px|thumb|left|Krigergravene ved Trinitatis Kirke i Fredericia På angrebstidspunktet stod 19.000 danske soldater klar i Fredericias gader. De skulle ud at møde slesvig-holstenernes 14.000 mand. Selv om danskerne var i overtal, havde modstanderne den store fordel, at de kæmpede fra befæstede stillinger.

Det blev en hård kamp, og udfaldet var usikkert helt frem til solnedgang, hvor kampen var afgjort, og slesvig-holstenerne var på vild flugt.

Der var mange hundrede faldne, flest danske, og general Rye var selv faldet under stormen på Treldeskansen.

Slagets udfald var medvirkende til, at Preussen trak sig ud af krigen og indgik en våbenstilstand med Danmark.

Ekstern henvisning

[http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=recke1999100202 Adolph Reckes digt, „Fredericia-Slaget“]

Print/export