Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Næste revision | Forrige revision | ||
historie:slaget_om_kreta [2007/01/21 15:25] – farallon | historie:slaget_om_kreta [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Slaget om Kreta** også kaldet **operation Merkur** var en militær konflikt under [[2. verdenskrig]]. | ||
+ | |||
+ | Efter den tyske hærs strålende sejre i [[Nordafrika]] beherskede aksemagterne nu hele kyststrækningen indtil [[Ægypten]]. I løbet af april måned [[1941]] var det lykkedes at besætte både [[Jugoslavien]] og [[Grækenland]]. [[Hitler]] fandt, at tiden var inde til at skabe en flybase i den østlige del af [[Middelhavet]], | ||
+ | |||
+ | Den 28. marts 1941 var general Freyberg, chef for den newzealandske korps, ankommet til Kreta. Og inden han havde fået set sig om, havde han fået tillagt kommandoen over de britiske tropper på øen samt den græske milits. Freyberg var den 7. chef i løbet af mindre end ½ år. Sidst i april blev de allierede klar over tyskernes hensigter. Selv om [[Winston Churchill|Churchill]] udtrykte sig skeptisk med hensyn til at modstå et tysk angreb fra luften og havet, måtte man for enhver pris sikre sig mod, at tyskerne fik en base, hvorfra man kunne starte en offensiv i Mellemøsten. I håb om selv at kunne udnytte flyvepladserne på Kreta undlod man at ødelægge startbanerne, | ||
+ | |||
+ | Det var umuligt for englænderne at skaffe svært artilleri til øen, men det lykkedes dog at få sejlet 16 lette og 6 mellemtunge kampvogne til øen. Freyberg ønskede også at få fly til rådighed, men en permanent udstationering af jagere ville chefen for RAF ikke gå med til. Tabene fra det græske fastland havde været for store. | ||
+ | |||
+ | Tyskerne havde ligeledes store forsyningsproblemer. For eksempel skulle 3,6 millioner liter brændstof frem i almindelige tromler. Den konvoj, som skulle være nået frem til Kreta, blev tvunget tilbage af den britiske flåde. Hertil kom, at den tyske ledelse groft undervurderede de britiske styrker, da camoufleringen havde været fremragende. Endvidere regnede den tyske ledelse med, at befolkningen ville tvinge englænderne til at forlade øen. Men det skulle vise sig, at kretenserne kæmpede som løver for deres ø. På et tidspunkt sendte Der Führer dette telegram til general General [[Kurt Student]], hvis hovedkvarter var opslået på Hotel Grande Bretagne i Athen: " | ||
+ | |||
+ | Den tyske strategi var denne: Erobring af de 3 vigtigste flyvepladser samt havnebyen [[Chania]] ville gøre det umuligt for englænderne at sætte fly ind samt overføre tropper mellem de forskellige områder på øen. Den 20. maj tidligt om morgenen rettedes de første bombardementer mod flyvepladserne [[Maleme]] og [[Iraklio|Herakleion]]. Dette angreb med STUKA' | ||
+ | |||
+ | Englænderne var klar over, at de var tyskerne underlegne i luften, men de håbede at kunne holde tyskerne stangen med deres flådestyrker. De første tyske konvojer forlod [[Piræus]] den 20. maj. Natten mellem den 20. og den 21. maj havde tyskerne lokaliseret en engelsk flådestyrke ud for Kretas nordkyst, og ved daggry satte de 8. flyvekorps ind. Tyskerne, som mente, at kysten var klar, sendte en konvoj af sted. Men konvojen blev slået tilbage med svære tab, og det var nu kritisk for tyskerne at bringe materiel frem til Kreta. Englænderne mistede både et antal jagere samt 3 krydsere, så det var en dyrekøbt sejr. Den engelske admiral meldte til London, at man ikke var i stand til at forhindre de tyske konvojer i at nå frem til Kreta. Da mange kræfter var sat ind i jagten på '' | ||
+ | |||
+ | Den 23. maj angreb tyske bombefly Maleme flyvepladsen i et desparat forsøg på at vinde herredømmet i den vestlige del. Samtidig blev alle tyske reserver kastet ind i et stormløb mod Maleme. Desuden lod tyskerne faldskærmstropper rykke vestpå langs kysten og infanteriet rykke frem længere syd på over bjergene. Den 26. maj trængte tyskerne ind i de britiske stillinger øst for Chania, den 28. maj var de herre over hele kysten langs [[Souda bugten]]. Italienerne, | ||
+ | |||
+ | For englænderne gjaldt det nu om at få evakueret så stor en del af tropperne som muligt. Udskibningen skete fra den lille fiskerhavn [[Chora Sfakion|Sfakia]] på sydkysten. Og efter umådelige lidelser lykkedes det at få udskibet cirka 17.000 mand. Slaget om Kreta havde kostet mere end 15.000 faldne på de allieredes side, mens tyskerne havde mistet cirka 6.500. I begyndelsen af maj 1941 flygtede kongen, [[Georg II af Grækenland|Georg II]], og regeringen fra [[Athen]] til Chania, men allerede sidst i juni måtte kongen forlade Kreta for at gå i eksil i Egypten. | ||
+ | |||
+ | De allierede frygtede at tyskerne ville starte en offensiv mod Cypern og derfra fortsætte mod Syrien, Irak og Iran. Men de tyske faldskærmstropper havde lidt så store tab på Kreta, at Hitler sagde til én af sine generaler: "Kreta har bevist, at operationer med faldskærmstropper ikke mere er tidssvarende." | ||
+ | |||
+ | == Partisankampen efter slaget == | ||
+ | Som nævnt havde tyskerne regnet med, at den græske befolkning ville betragte tyskerne som befrielsestropper, | ||
+ | |||
+ | Og de følgende 4 år ydede den kretensiske modstandsbevægelse forbitret modstand mod den tyske besættelsesmagt. Tyskerne reagerede med gruopvækkende gengældelsesaktioner. Som eksempel på denne kamp kan nævnes indskriptionen på en tysk epitaf ved indkørslen til Kandanos: "Som gengældelse for den bestialske nedslagtning af en faldskærmsjægerafdeling og en halv pionerafdeling, | ||
+ | |||
+ | En af de mest dristige aktioner, som blev gennemført af partisanerne, | ||
+ | |||
+ | I juni 1944 drev tyskerne de 269 jøder på øen ind i synagogen i Chania og satte dem næste morgen på et skib. Destinationen var Auschwitz. Skibet blev torpederet og gik ned med sin ladning af jøder samt græske fanger. | ||
+ | |||
+ | På søfartsmuséet i Chania findes en udstilling, som omhandler Slaget om Kreta og især den græske modstandsbevægelses indsats. Muséet ligger på molen i den venetianske havn. En mere omfattende udstilling findes på Municipal Museum of the Battle of Crete and the National Resistance. Muséet blev oprettet i 1991 på 50-årsdagen for Slaget om Kreta. Det indeholder tusindvis af dokumenter, tegninger, våben med mere fra den periode. Kreta helligholder hvert år dagene 21. maj - 1. juni som minde om deres frihedskamp. | ||