Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revision | |||
historie:rms_titanic [2008/10/26 14:23] – farallon | historie:rms_titanic [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **[[Royal Mail Ship|RMS]] Titanic** var det andet skib i [[White Star Line]]s [[Olympic-klassen]] og er (nok) det mest kendte [[skib]], som nogensinde er blevet bygget; både inden det var færdigt, som det største og mest luksuriøse skib verden havde set, og efter dets forlis i [[1912]]. Forliset gik over i historien som en af de største [[skibskatastrofer]] i fredstid. | ||
+ | |||
+ | == Bygning af Titanic == | ||
+ | Titanics [[køl]] blev lagt allerede tre måneder efter [[Olympic]]s, | ||
+ | |||
+ | Imens arbejdet med at udruste Olympic blev påbegyndt, fortsatte arbejdet på Titanic med at få hendes [[skrog]] færdiggjort. Titanic var endelig klar til at følge sin søster i vandet den [[31. maj]] [[1911]], hvilket var samme dag som Olympic blev overdraget til White Star Line i [[Belfast]] havn. Dette skete efter to dages prøvesejlads, | ||
+ | |||
+ | En undersøgelse< | ||
+ | |||
+ | === Søsætningen === | ||
+ | Søsætningen af Titanic blev overværet af mange, både på land og fra mindre skibe, som samledes ud for Titanic for at overvære stabelafløbningen. White Star Lines direktør [[J. Bruce Ismay]], [[Harland og Wolff]]' | ||
+ | |||
+ | Under søsætningen krævede Titanic et liv. James Dobbis, som var en af de mange skibsarbejdere, | ||
+ | I nogle timer kunne man se de to søsterskibe, | ||
+ | |||
+ | Da Titanic var blevet søsat, gik turen over til en speciel tørdok, som var blevet bygget til Olympic-klassen, | ||
+ | Under udrustningen fik Titanic ligesom sin søster installeret sine store motorer, som noget af det første, da det senere, når dækket var blevet lukket, ikke længere ville være muligt at få disse store maskiner ned i maskinrummet. Også Titanics 29 kedler blev installeret, | ||
+ | |||
+ | Efter at de store maskiner var blevet installeret, | ||
+ | Selvom Olympic-klassen havde fire skorstene, var det faktisk ikke nødvendigt med flere end tre, men da Lord Pierre mente, at skibene ville komme til at se både større og prægtigere ud med fire, fik de sat en ekstra skorsten på, som dog på ingen af de tre skibe blev brugt til maskinerne. For at de ikke bare skulle sidde der til ingen nytte, valgte man på alle tre skibe at benytte den fjerde og bagerste skorsten til ventilation fra maskinrummet og fra køkkenet. | ||
+ | |||
+ | Arbejdet på Titanic blev dog forsinket, efter at Olympic den 14. juni 1911 var kollideret med den britiske krydser HMS Hawke, hvilket betød, at arbejdskraft fra Titanic måtte overføres til reparationen af Olympic, som bl.a. måtte have skakten til skrueakslen skiftet, hvilket dog ikke blev noget særligt stort problem, da Titanic endnu ikke havde fået installeret sin. | ||
+ | |||
+ | === Redningsbådene === | ||
+ | I januar 1912 blev Titanics redningsbåde monteret. Oprindeligt ville man have 64, men som på Olympic valgte man at skære antallet ned til 14 standardbåde, | ||
+ | Der var flere grunde til, at man valgte at skære så kraftigt ned på antallet af redningsbåde. Den ene var, at man ikke forventede at skulle bruge redningsbådene til andet end at sejle folk over til et andet skib i tilfælde af ulykker, da man regnede med, at Olympic-klassen sagtens kunne holde sig flydende længe nok, til at hjælpen kunne komme frem. En anden årsag var, at man mente, at alle de redningsbåde ville gøre det for besværligt at komme rundt på skibet for passagererne; | ||
+ | |||
+ | Den 3. februar 1912 var Titanic igen tilbage i tørdokken for at få påmonteret sine tre enorme skruer, samt for at få den sidste tur med maling på hele skroget. Det varede dog ikke længe, før Titanic måtte forlade tørdokken for at give plads til Olympic, som havde mistet et af sine skrueblade efter at have ramt en neddykket genstand. Dette kom dog ikke til at betyde ret meget for Titanic, da det kun tog skibsarbejderne en enkelt dag at skifte Olympics ødelagte skrue, fordi man kunne nøjes med at afmontere Titanics styrbordsskrue og montere denne på Olympic, hvorefter hun igen forlod værftet. | ||
+ | Dette var den sidste gang, de to søstre mødtes. | ||
+ | |||
+ | === Titanics første sejlads === | ||
+ | I slutningen af marts var arbejdet på Titanic færdigt, og det var nu tid til, at Titanic skulle ud på en prøvesejlads, | ||
+ | |||
+ | Tirsdag den 2. april var vejret så godt nok til at sejle Titanic ud af floden, og mange folk samledes omkring flodens bredder for at se Titanic, når hun sejlede igennem. Om bord var 78 fyrbødere, 41 besætningsmedlemmer herunder officerer mm. Titanics kaptajn under prøvesejladsen var Kaptajn Charles Barlett, eneste mand som havde kommandoen på alle tre skibe i Olympic-klassen. Charles Barlett, som ligeledes havde haft kommandoen på Olympic på hendes prøvesejlads og senere fik kommandoen på HMHS Britannic. Der var også repræsentanter fra bl.a. IMM i form af Harold A. Sanderson, og fra Harland og Wolff var Thomas Andrews og Edward Wilding om bord. De eneste, som manglede, var White Star Line, hvor både J. Bruce Ismay og Lord Pierre ikke kunne komme (Lord Pierre pga. sygdom). Også Titanics to radiooperatører Jack Phillips og Harold Bride var om bord, primært for at teste og finindstille Titanics radiosystem. Ligeledes om bord var C.J. Smith fra Southampton, | ||
+ | Om morgenen den 2. april 1912 klokken 06:00 ankom de slæbebåde, | ||
+ | |||
+ | Da Titanic var kommet 2 mil (3,2 km) ud fra Carrickfergus, | ||
+ | |||
+ | Titanic på vej ud på prøvesejlads. Stille og roligt accelererede man skibet op på 20 knob (37 km/t), hvorefter man stoppede motoren og lod skibet stoppe af sig selv. Adskillige andre manøvrer, hvilke bl.a. omhandlede drejninger kun ved brug af roret og ligeledes kun skruerne, samt diverse start-stop test blev udført. Kort efter middag udførte man endnu en test, hvor Titanics ror blev drejet helt til den ene side, hvorefter skibet sejlede i en cirkel med en diameter på 3.850 yard (3500 meter). | ||
+ | Den næste test, som Titanic undergik, var, hvor hurtigt skibet kunne bringes til stop, hvis skruerne blev sat fuld kraft bak. Denne test kunne Titanic udføre på 850 yard ( 777 meter). | ||
+ | |||
+ | Derefter vendte man skibet og sejlede så hjemad igen, hvor man prøvede drejninger til begge sider på vejen for at se hvordan skibet lod sig manøvrere. Klokken 19:00 blev skibet stoppet for at undergå en sidste test, hvilken gik ud på at teste styr- og bagbord ankrene, hvilket gik uden problemer. | ||
+ | Derved var Titanics prøvesejlads komplet, og Mr. Carruthers underskrev sammen med Sanderson og Andrews Titanics certifikat, hvilket betød at Titanic nu var klar til at indtage sin plads som passagerskib ved siden af sin søster. | ||
+ | |||
+ | Dernæst blev alle, som ikke skulle med til Southampton, | ||
+ | |||
+ | === Rejsen === | ||
+ | Inden det skæbnesvangre møde med isbjerget havde Titanic allerede været ramt af adskillige uheld. Nogle passagerer valgte at tolke det som dårlige forvarsler. F.eks. nægtede en mor på 3. klasse at sove om natten, fordi hun var overbevist om, at noget katastrofalt ville ske. | ||
+ | Allerede på afrejsedagen den 10. april 1912 var der tale om to større uheld. Det ene skyldtes en ildebrand i et af kulrummene, der tog timer at få slukket. Det andet og noget mere skæbnesvangre uheld skete kort efter at Titanic havde lagt fra kaj. Suget fra de 3 enorme skibsskruer havde fået løsrevet et nærliggende fartøjs fortøjninger, | ||
+ | Kort før middag 11. april nåede Titanic sit andet og sidste stop i Irland. Her gik nogle heldige passagerer i land, mens primært håbefulde emmigranter gik om bord på 3. klasse. Omkring 13.30 lettede Titanic anker og dampede ud på Atlanterhavet med ca. 2230 passagerer og besætningsmedlemmer om bord. | ||
+ | I de følgende dage forløb sejladsen planmæssigt og Titanic skød en god fart. Der har været utallige diskussioner siden forliset, om hvorvidt der har været forsøg på at sætte hastighedsrekord over Atlanten. Det hurtigste skib på den tid var Mauretania, der var konkurrentens pragtstykke. Titanic forsøgte ikke at slå rekorden da Titanics topfart " | ||
+ | Fredag den 12. april modtog Titanic den første advarsel om is forude for deres rute. Flere fulgte i løbet af dagen og lørdagen. Søndag aften modtog radiotelegrafisterne Jack Phillips og Harold Bride alvorlige ismeldinger, | ||
+ | |||
+ | === De sidste timer === | ||
+ | 14. april, 1912: | ||
+ | 23.40: Titanic rammer et isbjerg, der perforerer skroget under vandlinien, i ca. 1/3 af skibets længde. | ||
+ | |||
+ | 15. april, 1912: | ||
+ | 00.05: Kaptajn Smith beder radiotelegrafisterne, | ||
+ | |||
+ | 00.10: Redningsbådene gøres klar. Der er over 2200 om bord, men kun plads til 1178 i bådene. | ||
+ | |||
+ | 00.45: Redningsbåd 7 forlader, som den første, Titanic, med kun 28 ud af 65 pladser besatte. | ||
+ | |||
+ | 00.55: Redningsbåd 6 forlader skibet. I båden befinder sig bl.a. Grevinden af Rothes og [[Molly Brown]]. | ||
+ | |||
+ | 01.30: Mange af passagererne lader nu til at have indset at Titanic ikke er usynkeligt, og de begynder at storme de sidste få redningsbåde, | ||
+ | |||
+ | 02.05: Skibet [[Carpathia]], | ||
+ | |||
+ | 02.10: Vægten af vandet i forskibet er nu så voldsom at det 269 meter lange skib begynder at løfte agterstavnen hurtigere op, mens skibets bov går længere ned, og da skroget ikke mere kan klare presset begynder jernpladerne at vride sig fra hinanden. | ||
+ | |||
+ | 02.18: Alt lys på Titanic går ud, og hun knækker kort efter mellem 3. og 4. skorsten. | ||
+ | |||
+ | 02.20: Titanic forsvinder under havets overflade, og efterlader over 1000 mennesker i det iskolde hav. Omkring 500 menes aldrig at være nået ud af skibet i tide. | ||
+ | |||
+ | 04:10: Carpathia når frem til ulykkesstedet og tager de overlevende om bord fra redningsbådene. De fleste af de omkomne i havet er ikke druknet, men derimod frosset ihjel pga. den lave vandtemperatur. | ||
+ | |||
+ | 09:00: Den sidste overlevende tages om bord i Carpathia. | ||
+ | |||
+ | == Symbolsk betydning == | ||
+ | Det luksuriøse skib som sank, kom til at symbolisere den verden, som forsvandt med udbruddet af [[første verdenskrig]], | ||
+ | |||
+ | Samtidig betød forliset og krigen et tab af den fremskridtstro, | ||
+ | |||
+ | I 1978 lavede den svenske sanger og sangskriver [[Mikael Wiehe]] sangen [[Titanic (sang)|Titanic]], | ||
+ | |||
+ | == Film/tv == | ||
+ | * '' | ||
+ | * '' | ||
+ | * '' | ||
+ | * '' | ||
+ | * '' | ||
+ | * '' | ||
+ | * '' | ||
+ | * Der findes også en amerikansk film fra 1979, med titlen '' | ||
+ | |||
+ | == Danskere om bord på '' | ||
+ | ''' | ||
+ | *[[Jacob Christian Milling]] - druknet, lig nr. 271 | ||
+ | ''' | ||
+ | *Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen - Eneste danske overlevende | ||
+ | *Henry Damsgaard Hansen - Druknet, lig nr. 69 | ||
+ | *Henrik Juul Hansen - Druknet, lig ikke fundet | ||
+ | *Hans Peder Jensen - Druknet, lig ikke fundet | ||
+ | *Svend Lauritz Jensen - Druknet, lig ikke fundet | ||
+ | |||
+ | == Se også == | ||
+ | * [[Skibskatastrofer]] | ||
+ | * [[Største skibe]] | ||
+ | * [[Titan (mytologi)]] | ||
+ | * [[M/S Hans Hedtoft]] - Det danske Titanic | ||
+ | |||
+ | == Eksterne kilder/ | ||
+ | {{Commons|Titanic}} | ||
+ | * [http:// | ||
+ | * [http:// | ||