Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
historie:rigsdagen_i_worms [2010/07/17 08:35] – oprettet farallon | historie:rigsdagen_i_worms [2010/07/17 08:36] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | Med ''' | ||
+ | Rigsdagen varede fra den [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | == Rigsdagen indkaldes == | ||
+ | Rigsdagen blev indkaldt af den tysk-romerske [[kejser]] [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]], som kort tid før havde rejst fra [[Spanien]] til [[Tyskland]] og modtaget kejserkronen i [[Aachen]] [[23. oktober]] [[1520]]. Indkaldelsen skyldtes urolighederne på grund af Martin Luther; ikke mindst den [[pave]]lige udsending ved kejserens [[hof]] Girolamo Aleandro havde ivret for en rigsdag med dette for øje. | ||
+ | |||
+ | Selv om der også blev drøftet en række andre spørgsmål under rigsdagen, er det behandlingen af Martin Luthers lære som har varig historisk interesse. | ||
+ | |||
+ | Luther havde hilst valget af Karl 5. velkommen med stor entusiasme, særlig fordi de øvrighedspersoner som var mest imod Luther, som pave [[Pave Leo 10.|Leo X]], havde arbejdet for andre kandidater og agiteret mod Karl. Luther havde til og med tilegnet sit hidtil skarpeste kampskrift '' | ||
+ | |||
+ | == Spørgsmålet om hvorvidt Luther skulle indkaldes eller ikke == | ||
+ | Rigsdagen diskuterede først om Luther skulle indkaldes eller ikke. I sin berømte askeonsdagstale krævede den pavelige udsending Aleandro den [[13. februar]] at bandlysningen skulle følges op af den verdslige myndighed uden nogen forudgående afhøring af Luther. Fra Ingolstadt sendte [[Johannes Eck]]< | ||
+ | |||
+ | == Luther indkaldes til Worms == | ||
+ | Den [[6. marts]] [[1521]] havde kejseren undertegnet den skrivelse som sikrede ham [[frit lejde]] til og fra [[Worms]]. Til trods for ekskommunikationen havde hele rejsen fra [[Wittenberg]] til Worms været et triumftog, og Luthers indtog i Worms den [[16. april]] [[1521]], højtidelig fulgt af den kejserlige [[herold]], gav ikke det indtryk at det var en slagen mand som begav sig ind i sine fjenders vold. Høj og lav trængte sig rundt hans [[herberg]] for at få et glimt af den berømte mand; han var blevet rigsdagens midtpunkt. | ||
+ | |||
+ | == Luther står frem for forsamlingen == | ||
+ | Den [[17. april]] blev Luther indkaldt til forhandlingerne. Frimodigt fastholdt han sine skrifter over for kejseren og de forsamlede rigsstænder. På spørgsmålet om han ville forsvare dem, bad han om betækningstid. Næste dag holdt han sin kraftfulde og vel forberedte forsvarstale, | ||
+ | Afslutningsvis sagde han: | ||
+ | < | ||
+ | "... hvis jeg ikke bliver besejret ved [[Bibelen|Skriftens]] vidnesbyrd eller ved åbenbare fornuftsargumenter - for jeg tror hverken på paven eller på [[koncil]]erne alene eftersom det står fast at de flere gange har taget fejl eller har modsagt hinanden - så forbliver jeg besejret ved de skriftsteder jeg har anført, og min [[samvittighed]] forbliver fanget i Guds Ord. Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, Amen." | ||
+ | </ | ||
+ | De berømte ord '' | ||
+ | |||
+ | == Kejserens tale == | ||
+ | Talen gjorde stort indtryk på rigsstænderne. Men også kejseren holdt den følgende dag en tale. Den var ikke mindre storartet, og udgjorde den første bekendelse som han personligt afgav i offentligheden. <br /> | ||
+ | Her sagde han blandt andet: | ||
+ | < | ||
+ | "... det er sikkert at en enkelt broder tager fejl når han sætter sig op mod hele kristenhedens mening, for ellers må kristenheden have taget fejl i tusind år eller mere. ... Det ville være en skam for os og for dem, deres <!-- Dem, Deres ? --> lemmer på den ædle tyske nation, hvis der på grund af vor forsømmelse i vor tid skulle snige sig bare et skær af hæresi ind i menneskenes hjerter, til skade for den kristne religion. Efter at vi i går hørte Luthers tale, siger jeg Dem at jeg beklager at jeg så længe har tøvet med at tage forholdsregler mod ham. Han har sit frie lejde! Men herefter vil jeg betragte ham som en notorisk [[kætter]], | ||
+ | </ | ||
+ | |||
+ | == Et sidste forsøg på at overtale Luther til at afsværge == | ||
+ | I dagene som fulgte blev der gjort flere forsøg på at få Luther til at ombestemme sig og gå med på et kompromis. [[Ærkebiskop]] Richard von Greiffenklau af [[Trier]] førte private forhandlinger med Luther i Den tyske Ordens hus den [[24. april]]. Ifølge en rapport fra Aleandro til [[Rom]] tilbød han Luther at "... hvis det var sådan at han frygtede for drabstrusler fra sine tilhængere dersom han tilbagekaldte (sine standpunkter), | ||
+ | |||
+ | Derefter opsøgte også Johann Cochlaeus, som også havde deltaget i Greiffenklaus forsøg, Luther for at forsøge at få ham til at trække sine lærestandpunkter tilbage. | ||
+ | |||
+ | == Luther forlader Worms == | ||
+ | Derefter blev en række møder afholdt for at finde ud af hvad man skulle gøre. Men før rigsdagen nåede at fatte nogen beslutning, forlod Luther Worms ([[25. april|25.]] eller [[26. april]]). På hjemrejsen mod Wittenberg blev han undervejs " | ||
+ | |||
+ | Få dage efter blev " |