no way to compare when less than two revisions

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.


Forrige revision
historie:predbjorn_clausen_podebusk [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1
Linje 1: Linje 1:
 +'''Predbjørn Podebusk''' (død [[11. december]] [[1541]]), til [[Nørre Vosborg]], [[Danmark|dansk]] [[rigsråd]].
 +
 +Han var søn af [[Claus Predbjørnsen Podebusk]] til [[Nørre Vosborg]] og [[Jytte Evertsdatter Moltke]] og er formentlig født omkring 1460. 
 +
 +Efter sin far arvede han Vosborg i [[Jylland]] og [[Kørup]] på [[Fyn]], og ved sit første ægteskab med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, datter af [[rigshofmester]] [[Erik Ottesen Rosenkrantz]], kom han i besiddelse af [[Bidstrup]] i Jylland samt forskellige pantelen. 
 +
 +Efter sin første hustrus død giftede han sig, omkring [[1512]], med en rig enke, [[Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne]], der som eneste datter af den rige rigsråd [[Mourits Nielsen Gyldenstjerne]] havde arvet [[Ågård (Kettrup Sogn)|Ågård]] i [[Vendsyssel]] med stort godstilliggende og [[Bregentved]] på [[Sjælland]], og som efter sin første mand, den ligeledes rige [[Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup]] i [[Skåne]], var kommet i besiddelse af [[Karsholm Slot|Karsholm]] i Skåne. Alle disse ejendomme kom Podebusk altså i besiddelse af og blev således en af de rigeste mænd i landet, måske heri alene overgået af [[Mogens Gøye]].
 +
 +Han havde mange tvister om ejedommene, både med egne og med de to hustrues slægtninge. Med udgangspunkt i [[Niels Bugge]]s gamle ejendom [[Nørre Vosborg]], som havde et betydeligt arkiv, søgte han at få fat i Niels Bugges mange ejendomme med henvisning til et slægtsskab mange led tilbage. Således søgte han 2 gange, i 1502 og i 1536, at komme i besiddelse af [[Hald Hovedgård]], som dronning [[Margrete 1.]] havde skødet til [[Viborg]] Bispestol, begge gange dog uden resultat.
 +
 +I [[1487]] optræder han som [[ridder]] i prins [[Christian 2.]]'s hyldingsbrev i [[Lund]], og i [[1494]] som lensmand på [[Skjoldenæs]], og nogle år senere (inden [[1499]]) blev han lensmand på [[Riberhus]], hvilket har var frem til [[1536]]. 
 +
 +Podebusk var en aktiv deltager i den jyske adels opstand mod Christian 2. i [[1522]] og [[1523]] og havde en tid oprørerne samlet hos sig på Riberhus, hvorpå han i marts 1523 deltog i [[Frederik 1.]]'s hylding på [[Viborg Ting]]. Han blev belønnet med forlening af [[Han Herred]] i Jylland på sin og sin hustrus levetid; heri fik han kort efter også pant, ligesom han tidligere efter sin svigerfar [[Erik Ottesen]] havde [[Rinds Herred]] og [[Øster Velling Birk]] (ved [[Bidstrup]]) i pant. I [[1529]] fik han tillige [[Lysgård Herred|Lysgård]] og [[Hids Herred]]er i pant på livstid. 
 +
 +Han var under Frederik 1. rigsråd. Under [[Grevens Fejde]] deltog Podebusk i møderne i Ry i juni og juli 1534, hvor de katolske rigsråder blev preset til at slutte sig til hertug Christian (senere [[Christian 3.]]), og deltog i dennes hylding i [[Horsens]] i august. Ligesom det under skåningernes oprør under [[Søren Norby]] i 1525 gik ud over hans skånske ejendomme, gik det under [[Skipper Clement]]s oprør ud over hans ejendomme i Vendsyssel. Desuden faldt hans datter Jyttes mand, rigsråd [[Niels Brock]] til [[Estrup]] m.m., mod bønderne ved [[slaget ved Svenstrup]].
 + 
 +Hans rolle var da udspillet. I marts [[1536]] måtte han afstå Riberhus til [[Johan Rantzau]] mod at få [[Tranekær]] på [[Langeland]] i stedet. De store pantesummer, han havde lånt kongen, måtte afskrives. Ved Christian 3.'s kroning i august [[1537]] bar han dog som ældste ridder [[rigsæble]]t, og sin stilling som rigsråd beholdt han til sin død i 1541.
 +
 +Med sine to hustruer havde han 6 børn, deriblandt [[Jørgen Predbjørnsen Podebusk]]; men kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død var blevet gift med den tidligere biskop i [[Odense]] [[Knud Gyldenstjerne]], overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til [[1545]].
  
Print/export