Du er her: start » historie » peder_oxe_til_nielstrup

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Næste revision		Forrige revision
historie:peder_oxe_til_nielstrup [2009/01/10 11:19] – oprettet farallonhistorie:peder_oxe_til_nielstrup [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1
Linje 1: Linje 1:
 +{{ :historie:peder_oxe.jpg?x250|Peder Oxe}}
 +'''Peder Oxe''' ([[7. januar]] [[1520]] - [[24. oktober]] [[1575]]) var [[Danmark|dansk]] [[rigsråd]] og [[rigshofmester]].
  
 +Peder Oxe var søn af [[Johan Oxe til Nielstrup]] og [[Mette Gøye]], som var datter af landets magtfulde [[rigshofmester]] [[Mogens Gøye]]. Som 12-årig blev Peder Oxe sendt på en [[dannelsesrejse]] til udlandet. I de fem år rejsen varede ([[1532]]-[[1537]]) besøgte han [[Tyskland]], [[Schweiz]], [[Italien]] og [[Frankrig]]. Imens rasede [[Grevens Fejde]] i [[Danmark]], og da den sluttede, havde landet fået en ny konge og var blevet [[protestantisme|protestantisk]]. 
 +
 +Peder Oxes fader blev dræbt 24. december [[1534]] under forsvaret af sin gård [[Nielstrup (Våbensted Sogn)|Nielstrup]], og et par år senere døde også moderen. Så Peder Oxe stod nu efter hjemkomsten (i en alder af knap 18 år) med ansvaret for sine mindreårige søskende og familiens værdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabte ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens Gøye, og hans indflydelse voksede. Han færdedes ved [[Christian 3.]]s hof og blev [[lensmand]] over [[Lolland]]-[[Falster]]. I [[1552]] blev han optaget i rigsrådet. I [[1550]] erhvervede han herregården [[Favrsholm]] og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset [[Hillerødsholm]], [[Herluf Trolle]], som var gift med Mogens Gøyes datter, [[Birgitte Gøye|Birgitte]]. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var altså ikke særlig godt.
 +
 +I [[1556]] begyndte det at gå galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om værdien af de bondegårde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han trådte ud af Rigsrådet og opgav sine forleninger. Han blev indstævnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at føre sagen mod ham. Peder Oxe bad kongen om frit lejde, og da det blev afslået, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s død blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.
 +
 +Peder Oxe tog til [[Lothringen]] og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af [[Christian 2.]], som i [[1523]] måtte forlade Danmark og give afkald på kronen. Fra Lothringen forsøgte Peder Oxe at blive taget til nåde i Danmark, men [[Frederik 2.]] er ubøjelig.
 +
 +[[Den Nordiske Syvårskrig]] mod [[Sverige]] gik dårligt, og da Peder Oxe i [[1565]] igen søgte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere imødekommende. I [[1566]] fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik [[Vordingborg Slot]] som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske finanser på fode igen, herunder at gøre [[øresundstold]]en mere indbringende.
 +
 +Peder Oxe havde livet igennem været ungkarl, men [[14. september]] [[1567]], i sit 47. år, indgår han ægteskab med den rige [[Mette Rosenkrantz]] til [[Vallø]]. Passionen for rige jordejendomme havde de til fælles. Og ved sin død sikrede han sin enke, så hun på livstid kunne eje hans godser.    
 +
 +Allerede i sin tid som ungkarl havde han forberedt sit gravmæle i [[Bråby Kirke]] ved [[Haslev]]. Men hans enke [[Mette Rosenkrantz]] fandt dette alt for beskedent, og desuden var hun naturligvis slet ikke nævnt. Hun bestilte derfor et pragtfuldt gravmæle til opsætning i koret i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i [[København]]. Frederik 2. forbød imidlertid opsætningen af gravmælet, så det blev kun til en beskeden [[ligsten]] samt et [[epitafium]]. I dag eksisterer kun brudstykker af ligstenen, da Vor Frue Kirke er brændt flere gange siden. Gravmælet i Bråby findes endnu, men rigshofmester ligger altså ikke begravet her.

Sti:

Print/export