Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:paul_von_rennenkampf [2010/11/04 05:23]
farallon
historie:paul_von_rennenkampf [2010/11/04 05:27] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +{{ historie:​Paul-von-Rennenkampf-1.jpg?​x250|Paul von Rennenkampf}}
  
 +**Paul von Rennenkampf** (eller Pavel Karlowitsch Rennenkampf) (* [[jernbaner:​17. April]] [[jernbaner:​1854]];​ † [[jernbaner:​1918]]). [[Russisk]] [[general]].
 +
 +Familien Rennenkampf stammede formentlig oprindeligt fra egnen omkring [[Münster]] og [[Osnabrück]] i det nordvestlige [[Tyskland]]. Men omkring [[1600]] dukker navnet op i Riga, hvortil mange tyskere var udvandret. I slutningen af det [[19. århundrede]] var familien Rennenkampf en af de rigeste i hele [[Baltikum]]. Familien ejede 21 godser i [[Estland]],​ og var dermed landets femte største jordejer.
 +
 +Paul von Rennenkampf blev uddannet på kadetskolen i [[Helsingfors]] og trådte i [[1873]] ind i hæren. Fra [[1870]] til [[1882]] gik han på militærakademiet i [[Sankt Petersborg]]. Han klarede sig ualmindeligt godt og bestod afgangseksamen med det bedste resultat i sin årgang. Derfor kom han ind i generalstaben allerede samme år.
 +
 +Her fik han en serie specialopgaver,​ bl.a. en post som særlig [[stabsofficer]] i det 14. armekorps, senere i [[Kazan]] militærdistrikt og hos [[Don Kosakkerne]]. I [[1890]] blev han udnævnt til [[oberst]] og blev så stabschef i den 14. [[kavalleri]]division. I [[1895]] fik han kommandoen over det 36. [[Dragon]]regiment,​ hvor han blev indtil [[1899]]. Både foresatte og undergivne betragtede ham som en intelligent og aggressiv officer, på alle måder en glimrende kavaleri-officer.
 +
 +I året 1900 blev han udnævnt til generalmajor,​ fik kommandoen over en kavaleri-brigade og kæmpede mod [[Boxer opstanden]],​ hvor han erobrede [[Tsitsihar]] og [[Kirin]]. Han deltog også i den [[Russisk-Japanske krig]] i 1904-05. Her blev han kritiseret for sin indsats i det nordøstlige [[Korea]]. Efter slaget ved [[Mukden]] i [[1905]], hævdede general [[Alexander Samsonov]], at Rennenkampf havde undladt at komme ham til hjælp. Efter den russisk-japanske krig deltog han i [[Sibirien]] i nedkæmpelsen af revolutionen 1905. I [[1913]] blev han endelig udnævnt til kommandør for militærdistrikt [[Wilna]].
 +
 +Ved starten på [[1. verdenskrig]] fik Rennenkampf kommandoen over 1. arme, som sammen med 2. arme skulle invadere [[Østpreussen]]. Efter slaget ved [[Slaget ved Tannenberg (1914)|Tannenberg]],​ hvor 2. arme blev tilintetgjort og det efterfølgende slag ved de Masuriske Søer, hvor 1. arme blev drevet ud af [[Østpreussen]] blev Rennenkampf udsat for hård kritik. ​
 +
 +Da han også tabte slaget ved [[Łódź]] i november [[1914]] forlod han hæren. Rennenkampf trak sig tilbage til [[Taganrog]] af ved det Azovske Hav. Her blev han i [[jernbaner:​1918]] fanget af [[kommunist]]erne. De opfordrede ham til at kæmpe i [[borgerkrig]]en på deres side. Det afslog han, hvorefter han blev skudt.
 +
 +== Hvorfor stoppede Rennenkampf?​ ==
 +
 +[[Billede:​Paul-von-Rennenkampf-2.jpg|thumb|Paul von Rennenkampf med stab]]
 +
 +Efter slaget ved Gumbinnen blev Rennenkampf'​s 1. arme stående i den østlige ende af Østpreussen. Næsten 8 dage foretog han sig stort set ingenting, mens Samsonovs 2. arme blev nedkæmpet bare 100 km borte. Denne passivitet er en af de store gåder i krigshistorien. Rennenkampf selv nåede ikke, at give sin udlægning. Derfor har der været frit spil for spekulationer.
 +
 +Billedet til højre har bidraget til rygterne. Paul von Rennenkampf (nr. 2 f.v.) hygger sig med sin stab i værtshuset "​Dessauer Hof" i Insterburg. I det øjeblik, hvor billedet blev taget, var Samsonovs soldater ved at blive indkredset syd for Allenstein.
 +
 +Nogle, deriblandt [[Winston Churchill]],​ [[Erich Ludendorff]] og [[Max Hoffmann]], mente, at Rennenkampfs passivitet skyldtes hans had til [[Alexander Wassiljewitsch Samsonov|Alexander Samsonow]]. Marquis de Laguiche, som var fransk attache i det russiske hovedkvarter mente endda, at Rennenkampf var bestukket af tyskerne.
 +
 +På den anden side mente Hoffmann, der personligt kendte Rennenkampf fra [[Manchuriet]],​ at denne var en af de dygtigste russiske officerer, energisk og tapper. Billedet af en kryster eller forræder passer heller ikke med hans død. Han blev myrdet af kommunisterne,​ fordi han stædigt nægtede at kæmpe på deres side.
 +
 +Årsagen ligger derfor formentligt et andet sted. Hvis Rennenkampf skulle være fortsat mod vest efter Gumbinnen, skulle han være rykket frem mellem fæstningerne [[Lötzen]] og [[Königsberg]]. Rennenkampf har formentligt overvurderet deres styrke. I sin organisation havde han seks reservedivisioner til at belejre disse fæstninger. Men de var stadig under mobilisering i Rusland.
 +
 +Rennenkampf havde også set, at dele af I og XVII tyske korps trak sig ind i hhv. Königsberg og Lötzen efter slaget. Men han vidste ikke, om de var i fæstningerne eller var fortsat mod vest. Dertil kom, at guvernøren i Königsberg,​ generalløjtnant von Pappritz havde taget uniformer fra byens militærskoler og delt dem ud til sine dårligt udrustede landeværns-soldater og de mange frivillige, der havde meldt sig i krigens første dage. Derfor lignede de delvist eliteenheder.
 +
 +Samtidig så Rennenkampf næppe nogen grund til hastværk. Både han selv, [[Alexander Wassiljewitsch Samsonov|Alexander Samsonow]] og deres fælles chef [[Shilinski]] var overbeviste om, at tyskerne var slået ved Gumbinnen og nu var på flugt mod vest, hvor Samsonov var godt i gang med at afskære og fange dem. Alt var altså i bedste orden.
Print/export