Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:paul_von_rennenkampf [2010/11/04 05:23]
farallon
historie:paul_von_rennenkampf [2010/11/04 05:27] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +{{ historie:Paul-von-Rennenkampf-1.jpg?x250|Paul von Rennenkampf}}
  
 +**Paul von Rennenkampf** (eller Pavel Karlowitsch Rennenkampf) (* [[jernbaner:17. April]] [[jernbaner:1854]]; † [[jernbaner:1918]]). [[Russisk]] [[general]].
 +
 +Familien Rennenkampf stammede formentlig oprindeligt fra egnen omkring [[Münster]] og [[Osnabrück]] i det nordvestlige [[Tyskland]]. Men omkring [[1600]] dukker navnet op i Riga, hvortil mange tyskere var udvandret. I slutningen af det [[19. århundrede]] var familien Rennenkampf en af de rigeste i hele [[Baltikum]]. Familien ejede 21 godser i [[Estland]], og var dermed landets femte største jordejer.
 +
 +Paul von Rennenkampf blev uddannet på kadetskolen i [[Helsingfors]] og trådte i [[1873]] ind i hæren. Fra [[1870]] til [[1882]] gik han på militærakademiet i [[Sankt Petersborg]]. Han klarede sig ualmindeligt godt og bestod afgangseksamen med det bedste resultat i sin årgang. Derfor kom han ind i generalstaben allerede samme år.
 +
 +Her fik han en serie specialopgaver, bl.a. en post som særlig [[stabsofficer]] i det 14. armekorps, senere i [[Kazan]] militærdistrikt og hos [[Don Kosakkerne]]. I [[1890]] blev han udnævnt til [[oberst]] og blev så stabschef i den 14. [[kavalleri]]division. I [[1895]] fik han kommandoen over det 36. [[Dragon]]regiment, hvor han blev indtil [[1899]]. Både foresatte og undergivne betragtede ham som en intelligent og aggressiv officer, på alle måder en glimrende kavaleri-officer.
 +
 +I året 1900 blev han udnævnt til generalmajor, fik kommandoen over en kavaleri-brigade og kæmpede mod [[Boxer opstanden]], hvor han erobrede [[Tsitsihar]] og [[Kirin]]. Han deltog også i den [[Russisk-Japanske krig]] i 1904-05. Her blev han kritiseret for sin indsats i det nordøstlige [[Korea]]. Efter slaget ved [[Mukden]] i [[1905]], hævdede general [[Alexander Samsonov]], at Rennenkampf havde undladt at komme ham til hjælp. Efter den russisk-japanske krig deltog han i [[Sibirien]] i nedkæmpelsen af revolutionen 1905. I [[1913]] blev han endelig udnævnt til kommandør for militærdistrikt [[Wilna]].
 +
 +Ved starten på [[1. verdenskrig]] fik Rennenkampf kommandoen over 1. arme, som sammen med 2. arme skulle invadere [[Østpreussen]]. Efter slaget ved [[Slaget ved Tannenberg (1914)|Tannenberg]], hvor 2. arme blev tilintetgjort og det efterfølgende slag ved de Masuriske Søer, hvor 1. arme blev drevet ud af [[Østpreussen]] blev Rennenkampf udsat for hård kritik. 
 +
 +Da han også tabte slaget ved [[Łódź]] i november [[1914]] forlod han hæren. Rennenkampf trak sig tilbage til [[Taganrog]] af ved det Azovske Hav. Her blev han i [[jernbaner:1918]] fanget af [[kommunist]]erne. De opfordrede ham til at kæmpe i [[borgerkrig]]en på deres side. Det afslog han, hvorefter han blev skudt.
 +
 +== Hvorfor stoppede Rennenkampf? ==
 +
 +[[Billede:Paul-von-Rennenkampf-2.jpg|thumb|Paul von Rennenkampf med stab]]
 +
 +Efter slaget ved Gumbinnen blev Rennenkampf's 1. arme stående i den østlige ende af Østpreussen. Næsten 8 dage foretog han sig stort set ingenting, mens Samsonovs 2. arme blev nedkæmpet bare 100 km borte. Denne passivitet er en af de store gåder i krigshistorien. Rennenkampf selv nåede ikke, at give sin udlægning. Derfor har der været frit spil for spekulationer.
 +
 +Billedet til højre har bidraget til rygterne. Paul von Rennenkampf (nr. 2 f.v.) hygger sig med sin stab i værtshuset "Dessauer Hof" i Insterburg. I det øjeblik, hvor billedet blev taget, var Samsonovs soldater ved at blive indkredset syd for Allenstein.
 +
 +Nogle, deriblandt [[Winston Churchill]], [[Erich Ludendorff]] og [[Max Hoffmann]], mente, at Rennenkampfs passivitet skyldtes hans had til [[Alexander Wassiljewitsch Samsonov|Alexander Samsonow]]. Marquis de Laguiche, som var fransk attache i det russiske hovedkvarter mente endda, at Rennenkampf var bestukket af tyskerne.
 +
 +På den anden side mente Hoffmann, der personligt kendte Rennenkampf fra [[Manchuriet]], at denne var en af de dygtigste russiske officerer, energisk og tapper. Billedet af en kryster eller forræder passer heller ikke med hans død. Han blev myrdet af kommunisterne, fordi han stædigt nægtede at kæmpe på deres side.
 +
 +Årsagen ligger derfor formentligt et andet sted. Hvis Rennenkampf skulle være fortsat mod vest efter Gumbinnen, skulle han være rykket frem mellem fæstningerne [[Lötzen]] og [[Königsberg]]. Rennenkampf har formentligt overvurderet deres styrke. I sin organisation havde han seks reservedivisioner til at belejre disse fæstninger. Men de var stadig under mobilisering i Rusland.
 +
 +Rennenkampf havde også set, at dele af I og XVII tyske korps trak sig ind i hhv. Königsberg og Lötzen efter slaget. Men han vidste ikke, om de var i fæstningerne eller var fortsat mod vest. Dertil kom, at guvernøren i Königsberg, generalløjtnant von Pappritz havde taget uniformer fra byens militærskoler og delt dem ud til sine dårligt udrustede landeværns-soldater og de mange frivillige, der havde meldt sig i krigens første dage. Derfor lignede de delvist eliteenheder.
 +
 +Samtidig så Rennenkampf næppe nogen grund til hastværk. Både han selv, [[Alexander Wassiljewitsch Samsonov|Alexander Samsonow]] og deres fælles chef [[Shilinski]] var overbeviste om, at tyskerne var slået ved Gumbinnen og nu var på flugt mod vest, hvor Samsonov var godt i gang med at afskære og fange dem. Alt var altså i bedste orden.
Print/export