Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
| Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision |
| historie:paul_von_hindenburg [2010/11/04 05:21] – farallon | historie:paul_von_hindenburg [2010/11/04 07:10] (nuværende) – farallon |
|---|
| | {{ PaulvonHindenburgsmall.jpg}} |
| | **Paul Ludvig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg, almindeligt kendt som Paul von Hindenburg ([[jernbaner:2. oktober]] [[jernbaner:1847]] - [[jernbaner:2. august]] [[jernbaner:1934]]) var tysk hærfører under [[1. verdenskrig]] og tysk rigspræsident fra [[jernbaner:1925]] til sin død i 1934. |
| |
| | Hindenburg havde en lang karriere i den [[Preussen|prøjsiske hær]] indtil han i [[jernbaner:1911]] trak sig tilbage. Han blev indkaldt til aktiv tjeneste ved udbruddet af [[1. verdenskrig]]. Først i en alder af 66 år blev han bredt kendt i Tyskland som sejrherren ved [[Slaget ved Tannenberg (1914)|Tannenberg]] i [[jernbaner:1914]]. Som chef for den tyske generalstab fra 1916 steg han og hans næstkommanderende [[Erich Ludendorff]] i den tyske offentligheds anseelse, indtil Hindenburg kom til at overstråle selveste [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejseren]]. |
| | |
| | Hindenburg trak sig atter tilbage i 1919, men vendte endnu engang tilbage til det offentlige liv, da han i 1925 blev valgt som [[Forbundspræsident (Tyskland)|Tysklands 2. præsident]]. |
| | |
| | Trods sine 84 år og et dårligt helbred, lod Hindenburg sig overtale til at søge [[tysk præsidentvalg, 1932|genvalg i 1932]], da han blev anset for den eneste kandidat, der kunne vinde over [[personer:Adolf Hitler]]. Hindenburg blev genvalgt i anden valgrunde, men kom til at spille en vigtig rolle i [[NSDAP|nazipartiets]] overtagelse af magten; han opløste parlamentet to gange i 1932 og endte med at udpege Hitler til [[Tyske kanslere|rigskansler]] i [[jernbaner:1933]]. I februar 1933 udstedte han på baggrund af et dekret på baggrund [[Rigsdagsbranden]], der satte en række borgelige rettigheder ud af kraft. I marts samme år underskrev han en lov, hvorved parlamentet gav Hitlers regering ret til at udstede love. Da Hindenburg døde året efter, erklærede Hitler præsidentembedet ledigt og udnævnte sig selv til statsoverhoved som "fører og rigskansler". |
| | |
| | Den berømte [[zeppeliner]] ''Hindenburg'', der blev ødelagt ved en brand, var navngivet til hans ære ligesom [[Hindenburgdæmningen]] mellem [[Sild]] (Sylt) og [[Nordfrisland|fastlandet]]. Byen [[Zabrze]] i Schlesien bar navnet Hindenburg fra 1915-1945. Den kejserlige marines sidste større skib, slagkrydseren SMS Hindenburg, var også opkaldt efter ham. |
