Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:oluf_2 [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Oluf 2.'''​ ('''​Oluf Håkonsen''',​ norsk '''​Olav IV Håkonsson''',​ [[1370]]-[[1387]]) var [[konge]] i [[Danmark]] fra [[1376]]-[[1387]] og i [[Norge]] fra [[1380]]-[[1387]]. ​
  
 +Oluf 2. var søn af [[Valdemar Atterdag]]s datter, [[Margrete 1.]], Da Valdemar Atterdag døde, havde han ingen overlevende sønner. Af seks børn var kun Margrete tilbage. Hun blev gift med [[Håkon 6.]] af [[Norge]] og fik sønnen Oluf. Valdemar havde lovet den [[Sverige|svenske]] konge, [[Albrecht af Mecklenburg]],​ at dennes søn, Albrecht IV, skulle overtage den danske trone efter Valdemars død. Men hverken befolkningen eller [[Rigsråd]]et med [[drost]]en [[Henning Podebusk]] i spidsen ønskede Albrecht IV som konge. [[Hanseforbundet|Hansestæderne]] var heller ikke begejstrede. Fyrstedømmerne [[Pommern]] og [[Sachsen-Lauenburg]] ønskede heller ikke en [[mecklenburg]]sk stormagt til nabo. Valget faldt i stedet på den blot 5-årige Oluf med hans mor, Margrete, som formynder. Oluf måtte underskrive en [[håndfæstning]] hvori han lovede at indkalde til [[danehof]] hvert år, samt at en del af de ejendomme, som Valdemar Atterdag havde konfiskeret,​ skulle tilbageleveres.
 +
 +I [[1376]] gik en mecklenburgsk hær i land ved [[København]],​ men drost Henning Podebusk klarede sagen ad forhandlingens vej. I [[1380]] døde kong Håkon VI af Norge, og Oluf overtog tronen. Margrete vendte nu blikket mod [[Skåne]], hvor flere borge – og især det indbringende [[Skånemarkedet|sildemarked]] – var på Hansestædernes hænder. Ved fredsslutningen ved [[Stralsund]] i [[1370]] under Valdermar Atterdag var det aftalt, at det indbringende sildemarked skulle være på udenlandske hænder indtil [[1385]]. Margrete lagde et stort diplomatisk pres på Hansestæderne for at få dem til at opgive Skåne. Og hun nøjedes ikke med diplomatiske midler, men stod også bag egentlige pirattogter mod Hansestædernes handelsskibe. Til sidst føjede Hansestæderne sig, og Skåne var igen på danske hænder. ​
 +
 +I [[Sverige]] var svenskerne yderst utilfredse med deres konge, Albrecht III af Mecklenburg. Margrete indledte forhandlinger med svenske stormænd, som var meget tilbøjelige til at lade Oluf bestige den svenske trone. Men før det lykkedes Oluf at forene de tre nordiske lande, døde han den [[3. august]] [[1387]], knap 17 år gammel. Han blev begravet i [[Sorø Klosterkirke]]. Han blev aldrig gift og efterlod sig ingen børn.
 +
 +{{Anetavle2|Oluf 2.|Håkon 6.|Margrete 1.|Magnus Eriksson af Sverige|Blanka af Namur|Valdemar 4. Atterdag|Helvig af Slesvig|Danmark,​ Oluf 2.}}
 +
 +{{Arvefølge|[[Kongerækken|Konge i Danmark]]<​br />​[[1376]]-[[1387]]|[[Valdemar 4. Atterdag]]<​br />​[[1340]]-[[1375]]|[[Margrete 1.]]<br />​[[1375]]-[[1412]]}}
 +{{arvefølge|[[Norges regenter|Konge i Norge]]<​br />​[[1380]]–[[1387]]|[[Håkon 6.]] [[1343]]–[[1380]]|[[Margrete 1.]]<br />​[[1388]]–[[1412]]}} ​
 +== Kilder og eksterne henvisninger ==
 +* [http://​www.aerenlund.dk Søren Sørensen]
 +* [http://​lexopen.fateback.com Lexopen]
Print/export