Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:norge [2010/01/12 22:33]
127.0.0.1 ekstern redigering
historie:norge [2013/01/26 21:17] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Kongeriget Norge** (fra oldnordisk: ''​Norðvegr''​ (Nordvejen) der er en isfri sejlrute langs Norges kyst) er et [[nordisk]] land, der ligger vest for [[Sverige]] på den skandinaviske halvø og nord for [[Danmark]] med [[Skagerrak]] imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med [[Nordatlanten]],​ hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og [[Finland]]. Øerne [[Svalbard]] og [[Jan Mayen]] er under norsk suverænitet. [[Bouvetøen]] i [[Sydatlanten]] er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på [[Dronning Maud Land]] på [[Antarktis]] og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i [[Barentshavet]] er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte [[Gråzone]].
 +
 +En indbygger i Norge kaldes (uanset køn) en nordmand, flertal nordmænd.
 +
 +== Historie ==
 +:''​Uddybende artikel: [[Norges historie]]''​
 +
 +De tidligste arkæologiske spor efter bosættelse i Norge går tilbage til 8000 år før vores tidsregning hvor [[helleristning]]er fortæller at de allerede da var gode til at bygge både. ​
 +
 +I vikingetiden fra 800-tallet var Norge delt i mange små områder, hvor vikingehøvdingene sloges om retten til jord og lederskab, og det fik mange norske vikinger til at sejle ud på havet for at finde nye landområder. Flere bosatte sig på Island med deres familie, trælle og husdyr, mens andre søgte mod Færøerne, Shetlands- og Orkneyøerne samt Grønland. Amerika blev opdaget af vikingen Leif den Lykkelige - søn af Erik den Røde - der kaldte landet for Vinland. Vikingerne var både eventyrlystne opdagelsesrejsende og fredelige handelsfolk,​ men også barbariske sørøvere, der blev rige på plyndringstogter. I Norge fortsatte stridighederne,​ og i 872 vandt vikingehøvdingen Harald Hårfager et slag i Hafrsfjord ved det nuværende Stavanger. Begivenheden gjorde Harald Hårfager til den første i den Norske kongerække,​ og han indførte ved lov, at konge magten skulle gå i arv inde for hans slægt.
 +
 +I praksis herskede Harald Hårfager kun over den vestlige del af Norge, og efter hans død blev der igen stridigheder mellem vikingehøvdingerne,​ og også danske konger forsøgte at erobrere Norge. Vikingerne troede på de nordiske guder. Odin var den øverste og ældste, og han bestemte over alle de andre guder. Både Odin og hans søn Thor var krigsguder, og de mange vikinger, der døde i kamp kom ifølge troen op til guderne i Valhalla. Det var vikingehøvdingen Olav 1. Tryggvason, der indførte kristendommen for at samle Norge til et fæles rige, og da 995 blev konge forsøgte han hårdhændet at udrydde den hedenske tro. F.eks. fortælles Olav 1. Tryggvason, da den mægtige vikingehøvding Raud den Rame ved det nuværende Bodø nægtede at lade sig omvende, bandt ham til en bjælke og med en gloende jernstang tvang en levende hugorm ned i halsen på ham. Raud den Rame led en pinefuld død, hvorefter ingen turde nægte at lade sig kristne.
 +
 +Det blev Olav den Hellige (Olav 2. Haraldsson),​ der fortsatte med at kristne det norske folk, men den 29. juli 1030 faldt han i Slaget ved Stiklestad, og hans lig blev bragt til Nidaros, som Trondheim tidligere hed. Her blev han begravet i en sandbanke, men snart kom der beretninger om mirakler ved hans grav, så kisten blev gravet op. Da man åbnede kisten, duftede der af roser, og Olav den Helliges lig var i god stand. Hår og negle var vokset og kinderne stadig røde, som om han lå og sov. Olav den Hellige blev kåret som helgen, og befolkningen lod sig frivilligt kristne og omvende fra en hedenske tro. I takt med kristendommens udbredelse blev der i middelalderen bygget omkring tusind trækirker, og i dag er der 28 tilbage. De kaldes stavkirker på grund af de bærende træstolper - stave. Ligesom de gamle vikingeborge er stavkirkerne bygget op omkring store bærende stolper uden brug af søm. Væggene er lavet af træstave og tagene udsmykket med frygtindgydende dragehoveder. I det hele taget vidner kirkerne om, at det var svært helt at slippe vikingetidens tro på de nordiske guder og lade kristendommen vinde indpas. Stavkirkerne ligger spredt over hele den sydlige halvdel af Norge. De fleste er åbne for turister, og mange af dem bruges stadig af den lokale menighed. Det gælder f.eks. stavkirken i Lom ved Jotunheimen Nationalpark. Den ældste stavkirke fra 1150 ligger i Urnes, den bedst bevarede i Borgund og den største i Heddal.
 +
 +Der har været vikinger i Norge ligesom i Danmark men selve navnet viking kommer fra [[Oslo fjorden]] som dengang blev kaldt Viken. Vikingernes plyndringstogter gav velstand til Norge. Det ses bl.a. på de velbevarede vikingeskibe fra [[Osebergskibet|Oseberg]] og Gokstad som man fandt i starten af dette århundrede. De er udstillet på [[Museumssøen Bygdøy]] ved Oslo. Den første konge over hele Norge var [[Harald Hårfager]] som regerede omkring år 900. i de følgende århundrede har Norge dog forholdsvis vaklende kongemagt. Først da Olav den hellige kommer til omkring år 1015 stabiliseres situationen. Norge har sin største udbredelse i år 1200 ”norgesvældet” indbefatter – foruden moderlandet også Island, Grønland, Færøerne og de engelske [[Orkney]]øer. Men da den sorte død (pesten) hærgede Europa i år 1350 fik det en brat afslutning. Af ukendte årsager bliver Norge særligt hårdt ramt. Det siges at mellem halvdelen og to tredjedele af Norges befolkning bukker under for den forfærdelige sygdom.
 +
 +Den norske kongerække uddøde i [[1387]], og landet gik ind i en unionsperiode med [[Danmark]]. Efter [[1450]] stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "​400-års natten",​ hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at [[Danmark-Norge]] mistede sin flåde under [[napoleonskrigene]] og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået [[bankerot]],​ blev kongen ved [[Freden i Kiel]] tvunget til at afstå Norge til kongen af [[Sverige]]. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med [[Eidsvoll-forfatningen]] den 17. maj 1814 og valget af statholderen,​ prins Christian Frederik (den senere kong [[Christian 8.|Christian VIII af Danmark]]), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen,​ og det norske [[Storting]] accepterede [[4. november]] en [[personalunion]] under fælles konge.
 +
 +Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i [[1905]], hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet [[Haakon VII]].
 +
 +Norge blev [[Angrebet på Norge under 2. verdenskrig|angrebet af Tyskland]] [[9. april]] [[1940]]. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra [[Det Forenede Kongerige|Storbritannien]]. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under [[Vidkun Quisling]], leder for det [[nazisme|nazistiske]] parti [[Nasjonal Samling]]. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten,​ Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af [[Den Røde Hær]] i [[1944]]-[[1945|45]]. Den tyske stridsmagt kapitulerede [[8. maj]] [[1945]]. Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under [[2. verdenskrig]] blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved [[NATO]]'​s dannelse i [[1949]] og var et af de grundlæggende medlemmer af [[FN]]. I [[1952]] var landet medstifter af [[Nordisk Råd]]. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i [[1972]] og i [[1994]]). Landet er dog medlem af [[EØS]].
 +
 +== Politik ==
 +:''​Uddybende artikel: [[Norges politik]]''​
 +[[Billede:​Stortinget,​ Norway.jpg|thumb|275px|Stortinget i Oslo{{byline|John Erling Blad}}]]
 +Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
 +
 +Det norske parlament har 169 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode ud fra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, [[Odelsting]] og [[Lagting]],​ som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
 +
 +Den specielle [[Rigsret]] varetager anklager for embedsforbrydelser;​ den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident),​ appelretten,​ by- og regionsretsinstanser,​ arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
 +
 +== Provinser ==
 +:''​Uddybende artikel: [[Norges fylker]]''​
 +[[Billede:​Map Norway political-geo.png|thumb|275px|right|Kort over Norge, der viser de 19 fylker og de nordlige besiddelser [[Svalbard]] og [[Jan Mayen]].]]
 +Norge er opdelt i 19 amter (''​fylker'',​ ental - ''​fylke''​) og 433 kommuner, tidligere 434.
 +
 +== Geografi ==
 +:''​Uddybende artikel: [[Norges geografi]]''​
 +
 +Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen,​ idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
 +
 +Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. [[Nordsøen]] i sydvest, [[Skagerrak]] i syd og Norskehavet mod vest og [[Barentshavet]] mod nordøst. Norges højeste punkt er [[Galdhøpiggen]] med 2.469 meter.
 +
 +Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af [[Golfstrømmen]]. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
 +
 +== Økonomi ==
 +:''​Uddybende artikel: [[Norges økonomi]]''​
 +
 +Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk [[velfærdssamfund]],​ med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - [[olie]], [[vandkraft]],​ [[fisk]], [[skovbrug]] og [[mineral]]er. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I [[1999]] udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. [[Saudi-Arabien]] og [[Rusland]] er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
 +
 +Norge står uden for [[EU]] efter en folkeafstemning i [[november]] [[1994]]. Landet er dog sammen med [[Island]] og [[Lichtenstein]] en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via [[EØS]].
 +
 +Den økonomiske vækst var i [[2000]] 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma [[Statoil]].
 +
 +Flere undersøgelser viser at nordmænd har den største livskvalitet i verden. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er placeret i regeringens [[oliefond (Norge)|oliefond]] og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1.716 milliarder norske kroner ([[pr.2006|nov 2006]]). (reel formue siges at være over 3.000 milliarder). Det er muligt at fund af [[thorium]],​ der bl.a. kan bruges i [[atomkraft]]værker vil blive vigtig for Norge i fremtiden, da landet har en af verdens største forekomster af dette.
 +
 +=== Energien i Norge ===
 +
 +I 1958 udsendte Norges geologer en melding om at der ikke var olie ud for Norges kyster men det var forkert for i 1969 fandt [[Philips]] nemlig olie i Norges undergrund ved ”Ekofisk” som ligger i den sydligste del af det norske havområde. Norge har siden hen fundet andre oliefelter. Pga. mange vandkraftværker bruger Norge kun en lille del af olien selv, fordi vandkraftværkerne producerer masser af energi. Norge er i dag den næststørste eksportør af olieprodukter efter Saudi Arabien.
 +Det norske samfund skovler nærmere 480 DKK ind i udenlandsk valuta ved salg af råolie, naturgas, kondensat og NGL<​ref>​Kilde:​ SSB - Priser, produksjon og etterspørsel,​ 2006 [http://​www.ssb.no/​ogintma/​main.html]</​ref>,​ det som ved stor ret er blevet kaldt ”Norges sorte guld”. i halvtredserne brugte nordmændene ikke mange kræfter på at lede efter olie i Nordsøen men nabolandene var mere ihærdige efter at lede efter olie i Nordsøen. Hollænderne fandt allerede i 1959 et stort gasfelt ved Groningen. Norge blev først rigtig interesseret i at lede efter olie da Englænderne i 60'​erne også opdagede olie midt ude i Nordsøen tæt på den norske territoriale sokkel. Starten var noget amatøragtig da man i 1967 indledte en prøveboring i det såkaldte Valhal-felt. Man ombyggede et hvalkogerskib men det var slet ikke beregnet til sådan en opgave. Desværre nåede man ikke ned til de lag hvor man normalt finder olien da man måtte opgive prøveboringen efter 7 måneder. Det viste sig senere at Valhal-feltet var rigt på olie så hvis hvalkogerskibet var bedre udrustet kunne det Norske olieeventyr have været begyndt flere år tidligere. Det amerikanske selskab Phillips besluttede at de ville prøve en sidste gang da man i 1969 var ved at opgive håbet efter alle de andre prøveboringerne ikke havde været resultat løse. Der var gevinst og oliefeltet blev kaldt Ekofisk som ligger tæt på den danske sokkel og det blev så det første ud af 25 felter som nu bliver udnyttet.
 +Selvom Norge har mange råstoffer i form af træ, fisk, landbrugsvarer og billig energi som elektricitet,​ olie- og naturgas, er det forholdsvis få, der er beskæftiget med disse erhverv. I dag arbejder de fleste med service i den offentlige sektor, f.eks. på skoler, sygehuse, børnehaver og plejehjem. Mange har også job inden for finanssektoren med handel, bankforretning og forsikringer.
 +
 +=== Landbrug ===
 +På grund af klimaet og jordforholdene er Norge ikke et udpræget landbrugs land. Kun tre procent af arealet (9.716,85 km²) er opdyrket, og sammenhængende landbrugsområder findes kun i syd- og Midtnorge og i Østnorge omkring Oslo og Gudbrandsdalen. Omkring Stavanger i Rogalang fylke findes Norges største og bedste samlede landbrugsområde,​ Jæren der også er kendt for sin interessante fuglefauna. Landmændene kombinerer som regel deres erhverv med fiskeri eller skovbrug eller tager et job i byen, og for at forhindre affolkningen fra land til by yder staten støtte til landbrugsdrift. Landmændene holder får, køer, grise og høns, så Norge er selvforsynende med animalske produkter som mælk, smør, ost, kød og æg, mens korn og grøntsager importeres. Og selvom den vestlige del af Norge er velegnet til frugt- og grøntproduktion,​ dyrkes der ikke nok til at forsyne hele landet. Kystklimaet bevirker, at bær og frugt modnes langsomt og af den grund sjældent angribes af utøj. Sprøjtemidler er derfor unødvendige,​ og brug af hormoner og andre vækstfremmere er desuden forbudt i Norge. Generelt er fisk, kød, frugt, grønt og mælkeprodukter af god kvalitet og meget velsmagene. Nordmændene er yderst miljøbevidste og gør en stor indsats for at beskytte naturen.
 +
 +=== Skovbrug ===
 +Sammenlignet med Sverige og Finland er Norge fattig på skove, for kun en tredjedel af landet er dækket af træer. Hovedparten er skovene ejes af landmænd, der har skovdrift som bierhverv, og resten drives af store selskaber. De første træindustrier opstod ved elvene, i det vand var en god transportvej og kunne bruges som drivkraft for save og andre maskiner. Gran, fyr og birk er i nævnte rækkefølge de vigtigste træer til skovdrift. Træet skæres op og bearbejdes til brædder, bjælker, spånplader og krydsfiner. I Norge er træ det mest brugte materiale til husbyggeri, og det bruges desuden til cellulose og papir.
 +
 +=== Fiskeri ===
 +[[Billede:​Sildefiske i Bodø.jpg|thumb|275px|Fiskeri har altid været et vigtigt erhverv i Norge]]
 +[[Fiskeri]] har i århundreder været rygraden i norsk erhvervsliv. Især har fangst af torsk og sej spillet en væsentlig rolle, og eksport af fisk er næst efter olie den største indtægtskilde. Kystfiskeri har højsæson mellem jul og påske, hvor store mængder af [[torsk]] kommer til Lofoten fra de arktiske områder for at gyde. Når fiskene er fanget, hænges de til tørrer på meter høje træstativer indtil juli måned. I dag produceret der dog ikke så meget [[tørfisk]] på denne måde, da moderne fryse- og køleteknik har afløst lufttørring som konserveringsmetode. Tidligere var havet fyldt med [[laks]], men sådan er det desværre ikke mere. Man har derfor måtte udvikle opdræt i havbassiner nær kysten eller inde i fjordene for at klare den store efterspørgsel på [[norsk laks]]. Fisk som [[sild]], [[makrel]], [[lodde]] og [[sardin]] er mere ustabile. Visse sæsoner optræder de i store mængder for måske helt at forsvinde det følgende år. Indtil 1968 drev man også [[hvalfangst]],​ hvilket i første omgang blev forbudt, da bestanden i løbet af hundrede år blev reduceret fra omkring 230.000 individer til ca. 14.000. i 1993 genoptog man atter den kommercielle hvalfangst trods [[den internationale hvalfangstkommission|IWC]]'​s fangstmoratorium fra 1982, dog ikke i samme omfang som før 1968. Alt fra hvalen kunne bruges: kødet blev spist, hvalolien (tran) brugt til belysning, og barderne blev f.eks. forarbejdet til koste-, paraply- og piskeskafter.
 +
 +=== Skibsfart ===
 +Norge er en af verdens største skibsfartsnationer med 1413 skibe på 1000 BRT eller derover ([[Grækenland]] er verdens største med 3099 skibe, kilde: [World Factbook], 13. dec. 2007).
 +
 +== Demografi ==
 +:''​Uddybende artikel: [[Norges demografi]]''​
 +[[Billede:​Norway-demography.png|thumb|275px|Norges indbyggertal 1961-2003]]
 +Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet [[bokmål]] og [[nynorsk]]. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og bokmål er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundrede har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form [[rigsmål]],​ der ligger en smule tættere på dansk end bokmål. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser,​ men forskellen mellem disse er ikke stor og grænserne er flydende. Majoriteten af den norske befolkningen skriver bogmål. Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske,​ samt dialekterne fra det indre Østland og trøndelagsområdet. Disse stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundrede forsøgte man bevidst at tilvejebringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960'​erne.
 +
 +Hovedparten af nordmændene (85%) tilhører den lutherske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige [[protestant]]iske kirkesamfund og romersk-[[katolik]]ker udgør cirka 4,5% af befolkningen.
 +
 +== Samerne ==
 +Den nordligste del af Finland, Sverige og Norge kaldes Nordkalotten. Samerne lever her og på Kola-halvøen i den nordvestlige del af Rusland. Samerne er det folk der har levet der i længst tid og de taler deres eget sprog som ikke ligner nogle andre sprog i norden. De blev drevet nordpå til den anden side af polarcirklen,​ da de øvrige folk indvandrede i landene. Samerne levede som nomader pga. de holdt rensdyr. Samerne fulgte efter deres dyr fra græsgang til græsgang. Om sommeren fandt rensdyrene føde på tundraen eller i højfjeldet og om vinteren opholdte de sig i skovene længere nede af fjeldet. Pga. det var samerne på vandring det meste af året sammen med deres dyr. Samerne tænkte ikke så meget på om de passerede en af nordkalottens grænser. For dyrene var grunden til at de kunne overleve, så hvis der var bedre græsgange et andet sted, end der hvor de var så fulgte de bare med. Der var næsten heller ikke andre end samere så det gjorde ikke så meget at de passerede en af grænserne. Samerne fik alt det de skulle bruge fra rensdyrene dvs. skind til tøj, kød til at spise og materialer til redskaber. Der findes ca. 1900 samere i Rusland, 5.700 i Finland, 17.000 i Sverige og 45.000 i Norge. Samerne lever på en lidt anden måde i dag end før i tiden. Nu er de ikke rensdyravlere men bofaste. Det betyder at deres børn kan gå i skole og de kan have fast job. I hvert af landene er der et lille antal samere der er nomader og passer rensdyr på samme måde som før i tiden. I Finland er der ca. 1.500 samere som har 200.000 rensdyr. I Sverige er der ca. 2.700 samere som har ca. 260.000 rensdyr. I Norge er der 2.500 samere som har 200.000 rensdyr. Men man ved ikke hvor mange der er i Rusland og heller ikke hvor mange rensdyr de har.
 +
 +== Kultur ==
 +:''​Uddybende artikel: [[Norges kultur]]''​
 +
 +Kendte nordmænd er [[Ludvig Holberg]], [[Henrik Ibsen]], [[Knut Hamsun]], [[Sigrid Undset]], opdagelsesrejsende [[Roald Amundsen]], søhelt [[Peter Wessel]] (Tordenskiold),​ den ekspressionistiske maler [[Edvard Munch]], komponisten [[Edvard Grieg]]. ​
 +
 +De norske helligdage er i hovedtræk fælles med de danske. Kirkeåret er både i Danmark og Norge en arv fra 1700-tallets fælles historie. ​
 +
 +
 +{| border="​1"​ align="​center"​ cellpadding="​2"​ cellspacing="​0"​
 +|+ <font size="​+1">'''​Helligdage'''</​font>​
 +|-----
 +! style="​background:#​efefef;"​ | Dato
 +! style="​background:#​efefef;"​ | Dansk navn
 +! style="​background:#​efefef;"​ | Norsk navn
 +! style="​background:#​efefef;"​ | Bemærkninger
 +|-----
 +| [[1. januar]] || [[Nytårsdag]] || ''​Nyttårsdag''​
 +| &nbsp;
 +|-----
 +| [[Marts]]/​[[April]] || [[Påske]] || ''​Påske''​
 +| De officielle helligdage består af ''​Skjærtorsdag''​ ([[Skærtorsdag]]),​ Langfredag ([[Langfredag]]),​ ''​Første påskedag''​ ([[Påskedag]]) og ''​Andre påskedag''​ ([[Påskemandag]]).
 +|-----
 +| [[1. maj]] || [[Arbejdernes kampdag]]
 +| ''​Arbeidernes dag''​
 +| Den internationale arbejderbevægelses dag.
 +|-----
 +| [[17. maj]]
 +| [[Grundlovsdag (Norge)|Grundlovsdag]]
 +| ''​Grunnlovsdag/​Nasjonaldag''​ || Fejring af grundloven fra 1814
 +|-----
 +| 40 dage efter påske || [[Kristi Himmelfartsdag]]
 +| ''​Kristi Himmelfartsdag''​ || Ligger på en torsdag
 +|-----
 +| 7 uger efter påske || [[Pinse]] || ''​Pinse''​
 +| ''​Første pinsedag''​ (Søndag) og ''​Andre pinsedag''​ (Mandag)
 +|-----
 +| [[25. december]], [[26. december]] || [[Jul]]
 +| ''​Jul''​
 +| Nordmændene fejrer jul som i Danmark, den 24. december
 +|}
 +
 +== Skolevæsen ==
 +De norske børn begynder i første klasse, de er seks år gamle, for i Norge findes der ikke børnehaveklasser. efter 1997-98 er der ti års undervisningspligt,​ og den tiårige grundskole er inddelt i to trin: Barneskolen fra 1. til 7. klasse og ungdomsskolen fra 8. til 10. klasse. efter grundskolen har 16-19-årige elever ret til to-tre års almen eller erhvervsrettet videregående uddannelse svarer til de danske gymnasiale uddannelser. Studenterne kan læse videre på et af universiteterne i bl.a. Oslo, Trondheim, Bergen, Stavanger eller Tromsø eller uddanne sig på en højskole til f.eks. arkitekt, dyrlæge, lærer, pædagog, ingeniør eller social- og sudhedsarbejder. En højskole i Norge er altså anderledes end en dansk højskole, hvor undervisningen ikke er kompetencegivende.
 +
 +== Planteliv ==
 +Trods det barske klima er Norge rig på vilde blomster. Overalt i landet ses smukke blomsterenge i en farverig blanding af f.eks. kæruld, smørblomster,​ klokkeblomster og svensk hønse bær. Mange steder vokser de vilde blomster helt op til folks huse, og jo længere mod nord man kommer, des færre rigtige haver ser man. Det skyldes naturligvis,​ at det nordlige Norge om vinteren er meget koldt, og mange prydplanter har svært ved at overleve. Desuden kan det være svært at anlægge rigtige bede på den hårde klippegrund. På fjeldene gror der bl.a. blåbær - og multebær, et lille orange bær, der ligner hindbær, men smager som stikkelsbær. Og det er også i fjeldene, man ser Norges nationalblomst,​ Bergfrue, Saxifraga cotyledon. I nationalparkerne vokser der mange planter, som er sjældne andre steder. F.eks. magop (på dansk, vår-kobjælde) og isranunkel, der lever beskyttet i bl.a. Jotunheimen. Og Kongsvoll fjeldhave ved Dovrefjell har en fin samling af planter, der har overlevet sidste istid i isfrie områder, f.eks. fjeldviolen. Disse blomster blev opdaget af den tysk-danske botaniker Georg C. Oeder (1728-91), som senere blev forfatter til værket Flora Danica. De almindeligste træer i Norge er nåletræer som rødgran og skovfyr samt birketræer. I de sydlige egne er der løvskove med bl.a. almindelig eg, spidsløn, ask og hassel. Bøgetræer ses også, men kun i de kystnære områder, f.eks. er der en lille bøgeskov i Larvik syd for Oslo. I Sydnorge ligger grænsen for, hvor der kan vokse træer i omkring 1.000 meters højde, men overgangen er glidende, og i Nordnorge nås grænsen allerede ved 200 meter på grund af det arktiske klima. Over trægrænsen findes der for det meste kun lyng, lav, mos og andre hårdføre planter.
 +
 +== Dyreliv ==
 +I de øde norske skovområder og fjelde findes fire arter af vilde rovdyr, som i dag er fredede: bjørn, los, ulv og jærv. For kun 150 år siden var der omkring 3.000 bjørne i Norge, men præmier til jægerne for hver bjørn, de skød, fik bestanden til at falde, og det resulterede i, at de brune bjørne blev næsten udryddet. I dag er der kun ca. 50 tilbage i landet. De brune bjørne færdes i åbne skovområder,​ hvor de lever alene, men i parringstiden midt på sommeren finder de sammen med en mage. Selvom bjørne er rovdyr, spiser de også bær, planter og insekter. Om vinteren går de i hi, hvor de også føder deres unger. Det sker i januar-februar,​ men bjørnene forlader først deres hule i maj. Selvom bjørne kan dræbe store dyr som får, elge og rener, vil de som regel tage flugten, hvis de får færten af et menneske. Inden for de sidste 20 år har man kun kendskab til syv tilfælde, hvor mennesker er blevet skadet af bjørne, og det sidste dødsfald skete i 1906. På Svalbard i det nordligste Norge er der isbjørne, og siden arten i 1973 blev fredet, er bestanden vokset til ca. 5.000. Ulven er sammen med ræven den art blandt de landlevende pattedyr (bortset fra mennesket), der har haft den største geografiske udbredelse i verden. I nyere tid har ulven dog været stærkt forfulgt af mennesket, og udbredelsen er i dag meget begrænset. Derfor er den nu det sjældneste af de store norske rovdyr. Ulve har et veludviklet flokinstinkt,​ og de lever, opfostrer deres unger og jager sammen i flokke. De er i stand til at nedlægge større dyr, f.eks. rener og elge, men tager også husdyr som lam og køer, og af den grund er ulvene upopulære blandt nogle norske landmænd. Problemet er dog ikke særlig stort, idet den norske bestand nu er helt i bund efter nedskydningen af to ulvefamilier i foråret 2001. Jærven, der er et af de største medlemmer af mårfamilien,​ har sin naturlige udbredelse omkring hele Nordkalotten. Gennem de sidste hundrede år er jærvens udbredelse faldet meget, og den betragtes alle steder som truet. I Norge lever jærven i de nordligste fylker og i højfjeldet i de sydligere egne. Den norske bestand består af 130-170 dyr med ca. 30 individer isoleret i den sydnorske bestand. Ud over disse sjældne dyr lever der en lang række rovdyr, planteædere og fugle i den norske vildmark. I det arktiske Nordnorge findes f.eks. den forholdsvis sjældne, lille hvide polarræv, der har tilpasset sig de kolde forhold. I den nordlige del og på Hardangervidda lever der også vildrener. De holder sammen i flokke, og med deres tykke pels kan de tåle kulde helt ned til minus 40 grader. Nordpå findes endvidere mange tamme rener, der af samerne holdes som husdyr. En anden hjort er elgen, der med en skulderhøjde på to meter og vægt på op til 750 kilo er det største vilde dyr i Europa. Om sommeren lever elgen alene, men fra september samles dyrene i flokke for at parre sig. Med en bestand på ca. 120.000 dyr er elgene ret almindelige i Norge, og på grund af det velsmagende kød er de et populært jagtbytte. Der er endvidere ca. 15.000 forskellige fuglearter i Norge, og langs kysten findes søfuglekolonier med ynglende måger, søpapegøjer,​ lomvier, alke og suler. Nogle steder kan man også opleve de imponerende havørne, der er majestætiske rovfugle med et vingefang på op til 2,5 meter. Ørnene bygger rede i høje træer og på klippehylder i fjeldet. Der findes mere end 800 ynglen de havørnepar i Norge. Parrene holder sammen hele livet, og ørnene kan blive op til 30 år gamle. Ud over de norske ørne overvintrer havørne fra Sverige, Finland og de baltiske lande langs den norske kyst. Laks og ørred yngler og stortrives i de norske elve, og lystfiskere fra hele Europa tager til Norge for at fiske. I havet er der mange torsk og sild foruden pattedyr som sæler og hvaler. Sidst, men ikke mindst, er det sandt, at Norge er myggenes land. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
  
Print/export