Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:nordboer [2016/10/01 20:01]
farallon [Sprog]
historie:nordboer [2016/10/01 20:02] (nuværende)
farallon [Etymologi]
Linje 1: Linje 1:
 +
 +**Nordboere** kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag som talte [[nordiske sprog]] og levede i [[Skandinavien]] og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8. og 11. århundrede. Siden midten af det 19. århundrede er udtrykket "​nordboerne",​ i bestemt form, især blevet forbundet med de [[norrøne bosættere på Grønland]],​ der blot var en lille del af Nordeuropas samlede befolkning af nordboere.
 +
 +Nordboerne etablerede stater og bosættelser på [[De Britiske Øer]], [[Island]], [[Færøerne]],​ og [[Grønland]],​ og i dele af det nuværende [[Finland]],​ [[Rusland]],​ [[Frankrig]],​ [[Belgien]],​ [[Ukraine]],​ [[Estland]],​ [[Letland]],​ [[Litauen]],​ [[Tyskland]],​ [[Polen]], [[Canada]] og [[Normanniske erobring af Syditalien|Syditalien]].(([[http://​www.smithsonianmag.com/​ist/?​next=/​history/​the-vikings-a-memorable-visit-to-america-98090935/​|first=Eugene |last=Linden|title=The Vikings: A Memorable Visit to America |work=Smithsonian Magazine|date=December 2004]])) (({{cite web|url=http://​news.nationalgeographic.com/​news/​2012/​10/​121019-viking-outpost-second-new-canada-science-sutherland/​|title=Evidence of Viking Outpost Found in Canada|first=Heather|last= Pringle|work=National Geographic News|date=October 19, 2012}}))
 +
 +====== Etymologi ======
 +
 +I [[den tidlige middelalder]] blev udtrykket //​[[vikinger]]//​ ofte brugt om angribende nordboere, særligt i forbindelse med nordboeres togter og klosterplyndringer på [[De Britiske Øer]]. I Frankrig blev det oldfrankiske ord ''​Nortmann''​ ("​nord-mand"​) latiniseret som ''​Normanni'',​ der herefter trådte ind i [[oldfransk]] som ''​Normands'',​ som igen gav navn til [[Normandiet]] da dette område blev bosat at nordboere i det 10. århundrede;​ folket der blev grundlagt af disse bosættere betegnes ''​[[normannere]]''​.((Michael Lerche Nielsen, Review of Rune Palm, ''​Vikingarnas språk, 750–1100'',​ ''​Historisk Tidskrift''​ 126.3 (2006) 584–86 ([[http://​www.historisktidskrift.se/​fulltext/​2006-3/​pdf/​HT_2006_3-577-605_kortrecensioner.pdf pdf pp. 10–11]]) {{sv icon}})) ((Louis John Paetow, ''​A Guide to the Study of Medieval History for Students, Teachers, and Libraries'',​ Berkeley: University of California, 1917, {{OCLC|185267056}},​ [https://​books.google.com/​books?​id=0SQMAAAAYAAJ&​pg=PA150&​dq=%22a+furore+normannorum+libera+nos%22&​hl=en&​sa=X&​ei=7BA0U77_MvDJsQTz-YLQAg&​ved=0CFQQ6AEwBw#​v=onepage&​q=%22a%20furore%20normannorum%20libera%20nos%22&​f=false p. 150], citing Léopold Delisle, ''​Littérature latine et histoire du moyen âge'',​ Paris: Leroux, 1890, {{OCLC|490034651}},​ p. 17.)) Nordboerne blev også kaldt ''​Ascomanni''​ ("​askmænd",​ muligvis med henvisning til vikingernes asketræsskibe) af tyskerne, ''​Lochlanach''​ ("​nordboere"​) af gallerne, og ''​Dene''​ ("​danskere"​) af angelsakserne.((''​Vikingetiden i Danmark''​. Frank Birkebæk. Sesam, 2003. Side 111.))
 +
 +Da den dansk-norske missionær [[Hans Egede]] opdagede resterne af nordboeres bosættelser på Grønland i 1720'​erne betegnede man i Danmark de folk der havde opført bosættelserne som islændinge eller nordmænd for at kunne skelne dem fra øens [[inuit]]ter. Først i midten af det 19. århundrede dukkede betegnelsen ''​nordbo''​ op på dansk. Skiftet væk fra betegnelserne "​islændinge"​ og "​nordmænd"​ om de grønlandske bosætteres etnicitet kan ses som et forsøg på at lægge afstand til [[Konflikten om Østgrønland|Norges eventuelle krav på øen]], der ligesom Island havde hørt under det norske kongedømme før Norge selv blev underlagt [[Kalmarunionen]].(([[Den Store Danske Encyklopædi|SDE]]:​ [[http://​denstoredanske.dk/​Geografi_og_historie/​Gr%C3%B8nland/​Det_norr%C3%B8ne_Gr%C3%B8nland/​nordboerne ''​nordboerne''​]]))
 +
 +====== Sprog ======
 +
 +Nordboerne var karakteriseret ved at de talte [[nordiske sprog]] som alle udsprang af [[urnordisk]]—et [[Germanske sprog|germansk sprog]] der formentlig var relativt ensartet over det nordiske område, og som kendes fra [[runeindskrifter]] tilbage til ca. år 200. Efter omkring år 500 begyndte sprogene der blev talt blandt de nordgermanske folk at dele sig i [[vestnordiske sprog]] ([[norrønt]]) i Norge og Island og [[østnordiske sprog]] (oldsvensk og [[olddansk]]) i Sverige og Danmark.(([[http://​eplads.norden.org/​nordenssprak/​kap2/​2a/​05.asp|Nordiske sprog i fortid og nutid''​]]. Arne Torp. [[Nordisk Ministerråd]],​ 2004.)) Fra danske og islandske lærdes skrifter umiddelbart efter [[vikingetiden]] kan man dog se at der stadig har været en opfattelse af sproget som fællesnordisk. Såkaldt ''​dansk tunge''​ (dvs. "dansk sprog"​) blev brugt som en slags standardsprog i Norden af især det norske hof og kirken i senmiddelalderen.(([[http://​eplads.norden.org/​nordenssprak/​kap3/​3c.asp|''​Den danske tunge''​]]. Kristján Árnason. [[Nordisk Råd]].)) Det er uvist hvor betegnelsen for dette sprog stammer fra, men den er sandsynligvis blevet til hos et nabofolk, der kan have forvekslet nordboere fra andre lande med danskere.((//​Dansk i tusind år//. [[Modersmål-Selskabet]],​ 1. nov. 2015. Side 59.))
 +
 +En tidlig saga om kong [[Olav Tryggvason]]s [[Kristen mission|kristne mission]] på [[Shetlandsøerne]],​ [[Orkneyøerne]],​ Færøerne, Island og Grønland beskriver de vanskeligheder det voldte at de fremmede [[missionær]]er var ubekendte eller uerfarne med talen i "dansk tunge"​. Antageligvis hentyder udtrykket til de sprog som taltes af befolkningen på øerne, og bevidner således om en bevidsthed om disses tætte slægtskab med sprogene der taltes i Skandinavien.((''​The Viking Diaspora''​. Judith Jesch. [[Routledge]],​ 2015. Side 75.)) I [[Yngre Edda]] og [[Heimskringla]] bruges udtrykket specifikt i en sammenligning af alle de nordiske lande hvori et fælles sprog taltes, og dette sprog skelnes samtidig fra de sprog som taltes i //Saxland// (svarende til den nordlige del af nutidens Tyskland) og England.)) Islandske lovtekster fra [[Den islandske fristat|fristatstiden]] foreskriver at hvis danskere, nordmænd eller svenskere dræbes på øen, så har alle den dræbtes slægtninge i de tre riger hvor islændingenes tungemål tales ret til at anlægge sag ved de islandske domstole; men for alle andre tungemål end "dansk tunge" gælder det at kun fædre, sønner og brødre som i forvejen er kendt på øen har ret til at anlægge sag.((''​Classica Et Mediaevalia'',​ vol. 2. [[William Norvin]]. [[Gyldendal]],​ 1939. Side 160.)) Endvidere udelukkes folk der ikke har "dansk tunge" som modersmål fra at tjene som dommer indtil de har opholdt sig i mere end tre år på øen.((''​The Viking Diaspora''​. Judith Jesch. [[Routledge]],​ 2015. Side 76.)) Denne fornemmelse af sprogligt fællesskab med danskere, svenskere og nordmænd—som ses i flere af lovens bestemmelser—vedblev på Island indtil i hvert fald slutningen af det 14. århundrede.))
 +
 +====== Kilder ======
  
Print/export