| Begge sider forrige revisionForrige revision | |
| historie:nordboer [2016/10/01 20:01] – [Sprog] farallon | historie:nordboer [2016/10/01 20:02] (nuværende) – [Etymologi] farallon |
|---|
| | |
| | **Nordboere** kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag som talte [[nordiske sprog]] og levede i [[Skandinavien]] og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8. og 11. århundrede. Siden midten af det 19. århundrede er udtrykket "nordboerne", i bestemt form, især blevet forbundet med de [[norrøne bosættere på Grønland]], der blot var en lille del af Nordeuropas samlede befolkning af nordboere. |
| | |
| | Nordboerne etablerede stater og bosættelser på [[De Britiske Øer]], [[Island]], [[Færøerne]], og [[Grønland]], og i dele af det nuværende [[Finland]], [[Rusland]], [[Frankrig]], [[Belgien]], [[Ukraine]], [[Estland]], [[Letland]], [[Litauen]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Canada]] og [[Normanniske erobring af Syditalien|Syditalien]].(([[http://www.smithsonianmag.com/ist/?next=/history/the-vikings-a-memorable-visit-to-america-98090935/|first=Eugene |last=Linden|title=The Vikings: A Memorable Visit to America |work=Smithsonian Magazine|date=December 2004]])) (({{cite web|url=http://news.nationalgeographic.com/news/2012/10/121019-viking-outpost-second-new-canada-science-sutherland/|title=Evidence of Viking Outpost Found in Canada|first=Heather|last= Pringle|work=National Geographic News|date=October 19, 2012}})) |
| | |
| | ====== Etymologi ====== |
| | |
| | I [[den tidlige middelalder]] blev udtrykket //[[vikinger]]// ofte brugt om angribende nordboere, særligt i forbindelse med nordboeres togter og klosterplyndringer på [[De Britiske Øer]]. I Frankrig blev det oldfrankiske ord ''Nortmann'' ("nord-mand") latiniseret som ''Normanni'', der herefter trådte ind i [[oldfransk]] som ''Normands'', som igen gav navn til [[Normandiet]] da dette område blev bosat at nordboere i det 10. århundrede; folket der blev grundlagt af disse bosættere betegnes ''[[normannere]]''.((Michael Lerche Nielsen, Review of Rune Palm, ''Vikingarnas språk, 750–1100'', ''Historisk Tidskrift'' 126.3 (2006) 584–86 ([[http://www.historisktidskrift.se/fulltext/2006-3/pdf/HT_2006_3-577-605_kortrecensioner.pdf pdf pp. 10–11]]) {{sv icon}})) ((Louis John Paetow, ''A Guide to the Study of Medieval History for Students, Teachers, and Libraries'', Berkeley: University of California, 1917, {{OCLC|185267056}}, [https://books.google.com/books?id=0SQMAAAAYAAJ&pg=PA150&dq=%22a+furore+normannorum+libera+nos%22&hl=en&sa=X&ei=7BA0U77_MvDJsQTz-YLQAg&ved=0CFQQ6AEwBw#v=onepage&q=%22a%20furore%20normannorum%20libera%20nos%22&f=false p. 150], citing Léopold Delisle, ''Littérature latine et histoire du moyen âge'', Paris: Leroux, 1890, {{OCLC|490034651}}, p. 17.)) Nordboerne blev også kaldt ''Ascomanni'' ("askmænd", muligvis med henvisning til vikingernes asketræsskibe) af tyskerne, ''Lochlanach'' ("nordboere") af gallerne, og ''Dene'' ("danskere") af angelsakserne.((''Vikingetiden i Danmark''. Frank Birkebæk. Sesam, 2003. Side 111.)) |
| | |
| | Da den dansk-norske missionær [[Hans Egede]] opdagede resterne af nordboeres bosættelser på Grønland i 1720'erne betegnede man i Danmark de folk der havde opført bosættelserne som islændinge eller nordmænd for at kunne skelne dem fra øens [[inuit]]ter. Først i midten af det 19. århundrede dukkede betegnelsen ''nordbo'' op på dansk. Skiftet væk fra betegnelserne "islændinge" og "nordmænd" om de grønlandske bosætteres etnicitet kan ses som et forsøg på at lægge afstand til [[Konflikten om Østgrønland|Norges eventuelle krav på øen]], der ligesom Island havde hørt under det norske kongedømme før Norge selv blev underlagt [[Kalmarunionen]].(([[Den Store Danske Encyklopædi|SDE]]: [[http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%B8nland/Det_norr%C3%B8ne_Gr%C3%B8nland/nordboerne ''nordboerne'']])) |
| | |
| | ====== Sprog ====== |
| | |
| | Nordboerne var karakteriseret ved at de talte [[nordiske sprog]] som alle udsprang af [[urnordisk]]—et [[Germanske sprog|germansk sprog]] der formentlig var relativt ensartet over det nordiske område, og som kendes fra [[runeindskrifter]] tilbage til ca. år 200. Efter omkring år 500 begyndte sprogene der blev talt blandt de nordgermanske folk at dele sig i [[vestnordiske sprog]] ([[norrønt]]) i Norge og Island og [[østnordiske sprog]] (oldsvensk og [[olddansk]]) i Sverige og Danmark.(([[http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap2/2a/05.asp|Nordiske sprog i fortid og nutid'']]. Arne Torp. [[Nordisk Ministerråd]], 2004.)) Fra danske og islandske lærdes skrifter umiddelbart efter [[vikingetiden]] kan man dog se at der stadig har været en opfattelse af sproget som fællesnordisk. Såkaldt ''dansk tunge'' (dvs. "dansk sprog") blev brugt som en slags standardsprog i Norden af især det norske hof og kirken i senmiddelalderen.(([[http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap3/3c.asp|''Den danske tunge'']]. Kristján Árnason. [[Nordisk Råd]].)) Det er uvist hvor betegnelsen for dette sprog stammer fra, men den er sandsynligvis blevet til hos et nabofolk, der kan have forvekslet nordboere fra andre lande med danskere.((//Dansk i tusind år//. [[Modersmål-Selskabet]], 1. nov. 2015. Side 59.)) |
| | |
| | En tidlig saga om kong [[Olav Tryggvason]]s [[Kristen mission|kristne mission]] på [[Shetlandsøerne]], [[Orkneyøerne]], Færøerne, Island og Grønland beskriver de vanskeligheder det voldte at de fremmede [[missionær]]er var ubekendte eller uerfarne med talen i "dansk tunge". Antageligvis hentyder udtrykket til de sprog som taltes af befolkningen på øerne, og bevidner således om en bevidsthed om disses tætte slægtskab med sprogene der taltes i Skandinavien.((''The Viking Diaspora''. Judith Jesch. [[Routledge]], 2015. Side 75.)) I [[Yngre Edda]] og [[Heimskringla]] bruges udtrykket specifikt i en sammenligning af alle de nordiske lande hvori et fælles sprog taltes, og dette sprog skelnes samtidig fra de sprog som taltes i //Saxland// (svarende til den nordlige del af nutidens Tyskland) og England.)) Islandske lovtekster fra [[Den islandske fristat|fristatstiden]] foreskriver at hvis danskere, nordmænd eller svenskere dræbes på øen, så har alle den dræbtes slægtninge i de tre riger hvor islændingenes tungemål tales ret til at anlægge sag ved de islandske domstole; men for alle andre tungemål end "dansk tunge" gælder det at kun fædre, sønner og brødre som i forvejen er kendt på øen har ret til at anlægge sag.((''Classica Et Mediaevalia'', vol. 2. [[William Norvin]]. [[Gyldendal]], 1939. Side 160.)) Endvidere udelukkes folk der ikke har "dansk tunge" som modersmål fra at tjene som dommer indtil de har opholdt sig i mere end tre år på øen.((''The Viking Diaspora''. Judith Jesch. [[Routledge]], 2015. Side 76.)) Denne fornemmelse af sprogligt fællesskab med danskere, svenskere og nordmænd—som ses i flere af lovens bestemmelser—vedblev på Island indtil i hvert fald slutningen af det 14. århundrede.)) |
| | |
| | ====== Kilder ====== |
| |
