no way to compare when less than two revisions
Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
| Forrige revision |
| — | historie:mogens_goye [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 |
|---|
| | '''Mogens Eskilsen Gøye''' (eller ''Gjøe'') (efter [[1470]] - [[6. april]] [[1544]]) var [[Danmark|dansk]] [[adel]]smand og én af danmarkshistoriens største og rigeste godsejere. Han besad bl.a. [[Torbenfeld]], [[Gunderslevholm]] og [[Græse]] på [[Sjælland]], [[Løgismose]] på [[Fyn]], [[Tunbyholm]] i [[Skåne]], [[Krenkerup]] på [[Lolland]], [[Avnsbjerg]], [[Clausholm]], [[Skærvad]] og [[Kjeldkær]] i [[Jylland]] samt mængder af [[købstad]]sgods i de større byer. Hertil kom store [[len|forleninger]]. |
| | |
| | Han var ud af en magtfuld familie og søn af rigsmarsk [[Eskil Gøye]] og [[Mette Rosenkrantz]], datter af rigshofmester [[Erik Ottesen Rosenkrantz]]. Mogens Gøye var første gang gift med [[Mette Bydelsbak]] (død [[9. november]] [[1513]]), datter af [[Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak]] og [[Pernille Brok]]. Mette Bydelsbak var efter broderens død i [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]] i [[1500]] den sidste i sin slægt og dermed arving til Gunderslevholm, Torbenfeld, Græse, Løgismose, Clausholm, Skærvad og Keldkær. Ved hendes død udgjorde denne godsmasse ca. 709 [[fæstebonde|fæstegårde]]. |
| | |
| | Efter Mette Bydelsbaks død blev han gift med Margrethe Sture, datter af [[Claus Sture]] til Gammelgård i Slesvig. Hun døde barselseng i 1528. Med sin første hustru havde han 8 børn, deriblandt sønnerne Axel, Eskil og Albert samt døtrene [[Mette Mogensdatter Gøye|Mette]], Sophie, [[Elline Gøye|Elline]] og [[Birgitte Gøye|Birgitte]]; med den sidste hustru havde han 9 børn, deriblandt sønnerne Christoffer og Falk. |
| | |
| | Mogens Gøye tjente kongerne [[kong Hans|Hans]], [[Christian 2.]], [[Frederik 1.]] og [[Christian 3.]]. Under kong Hans blev han [[1501]] [[ridder]] og [[1503]] medlem af [[rigsråd]]et. I [[1514]] var han ved vielsen stedfortræder for Christian 2. i [[Bruxelles]], da denne ægtede Elisabeth, [[Tysk-romerske kejsere|kejserens]] sønnedatter. Han var i modsætning til sine standsfæller længe trofast over for Christian 2., men i [[1523]] sendte han ham et opsigelsesbrev, hvorefter Frederik 1. gjorde ham til [[rigshofmester]]. |
| | |
| | Mogens Gøye blev tidligt omvendt til [[Luther]]s lære og beskyttede lutheranerne, hvilket bragte ham i konflikt med det overvejende [[katolicisme|katolske]] rigsråd. |
| | |
| | Mogens Gøye var én af den senere Christian 3.s første tilhængere og ivrede for hans valg som konge, og han var en ledende skikkelse på [[Kongevalget i 1534|mødet i Rye]] i juli [[1534]], hvor det lykkedes ham at få den jyske adel til samlet at stå bag Christian 3.. Han fortsatte som rigshofmester under Christian 3., men hans indflydelse var svindende. |
| |
