'Middelgrundsfortet' er opført 1890-94 som en del af Københavns Befæstning, blandt andet med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Middelgrundsfortet var verdens største søfort. Arealet af øen, inklusiv bølgebrydere, er på ca. 70.000 m², og bygningerne udgør ca. 15.000 m². Den er dermed verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land. På fortet blev der placeret et HAWK raket batteri. Indtil 1984 var fortet militært område. I 2002 blev det solgt til en privat investor.

Fortet er bygget på 7 meter vand, der hvor Kongedybet og Hollænderdybet mødes i nord.

Der er adgang til Middelgrundsfortet med Fortets Færger, der afgår ved Isbjørnen på Langeliniekajen. Der skal forudbestilles.

kobenhavns_befaestning

Ekstern kilde/henvisning
Print/export