| Forrige revision |
| — | historie:margrete_1 [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 |
|---|
| | '''Margrete 1.''' ([[1353]] – [[28. oktober]] [[1412]]<ref>{{gravsted.dk navn|margrete1}}</ref>) var regent for [[Danmark]] ([[1375]]-1412), [[Norge]] ([[1388]]-1412) og [[Sverige]] ([[1389]]-1412). Hun er desuden kendt som grundlæggeren af [[Kalmarunionen]] og som Danmarks første kvindelige [[monark]], i hvert fald af gavn. |
| |
| | == Biografi == |
| | Margrete 1. var datter af [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]]. Som 10-årig blev hun gift med kong [[Håkon VI]] af Norge. Margrete har aldrig været dronning af Danmark, da en kvinde kun kunne være "fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder". Ihvertfald indtil sønnen, hendes mindreårige søn Oluf, kunne blive konge. Så mens Oluf var mindreårig, var hun hans formynder og regerede på hans vegne. Da Oluf døde i [[1387]], valgte [[Rigsråd]]et Margrete til regent, ivrigt tilskyndet af [[drost]] [[Henning Podebusk]]. Margrete tog nu sin søsters dattersøn, Bogislaw, til sig som sin fostersøn. Bogislaw, som var søn af [[Vartislav VII af Pommern]], fik da hans arveret til den norske krone blev anerkendt det nordiske navn Erik (senere Erik af Pommern). I 1388 blev Margrete valgt til regent i Norge. I [[Sverige]] var der nærmest borgerkrig mellem stormændene og kongen, [[Albrecht af Mecklenburg]]. Ved [[Dalaborgaftalen]] i [[1388]] blev Margrete valgt til regent over den del af Sverige som stormændene kontrollerede, og de lovede at hjælpe Margrete med at få resten af Sverige. [[Stockholm]], som var under kontrol af tyske købmænd, blev belejret. Mecklenburg kom nu til hjælp og begyndte at hærge de danske kyster. Men efter et forlig endte det med, at Margrete blev regent i Sverige. Da var hele Norden i hendes magt, herunder også [[Island]], [[Færøerne]] og [[Grønland]], som fulgte med Norge, og [[Finland]], som fulgte med Sverige. |
| | |
| | [[Billede:Dronningmargrete1ssekret.jpg|thumb|left|200px|Margretes [[sekret (segl)|sekret]], der blev brugt 1390-1393]] |
| | |
| | Margrete begyndte nu at styrke sin position. Hun overtog selv embederne som [[marsk (øverstbefalende)|marsk]] og drost og sørgede for, at Rigsrådets indflydelse mindskedes. Hun forbød stormændene at bygge deres egne borge, og byer måtte heller ikke længere befæstes. Meget af det gods, som stormændene har erhvervet under Valdemar Atterdags ophold i [[Tyskland]], bringes tilbage under kronen. I [[1396]] vedtog [[landsting (middelalderen)|landstingene]] den såkaldte "Dronning Margretes Fred", hvori borgerne lovede regeringen at overholde gældende love. Dette er modsat de såkaldte [[håndfæstning]]er, hvori kongen lovede borgerne at overholde gældende love. |
| | |
| | [[Billede:Roskilde Margrethe1 grave.jpg|thumb|300px|right|Margrete 1.s sarkofag i [[Roskilde Domkirke]]]] |
| | |
| | I [[1396]] fik Margrete hyldet Erik som konge af Danmark og Sverige. Der indkaldtes til unionsmøde i [[Kalmar]], og den [[17. juni]] [[1397]] blev Erik kronet til konge af Norden, af [[Kalmarunionen]]. Den [[13. juli]] [[1397]] satte 67 gejstlige og rigsrådet deres segl på kroningsbrevet, hvori de aflagde troskabsløfte til kongen. Margrete trådte tilbage som formynder i [[1401]], men det er dog stadig hende, der trækker i trådene, indtil hun dør. Margrete begynder at blande sig i [[Slesvig (område)|Slesvigs]] forhold. Hun opkøbte flere borge i Slesvig, og i [[1409]] fik Margrete [[Flensborg]] og [[Nyhus Slot]]. I [[1410]] erobrede Erik [[Als]] og [[Ærø]]. I [[1411]] tilbageerobrede de [[holsten]]ske grever Flensborg, men Margrete klarede igen sagen ved forhandlinger, og den [[24. oktober]] kunne Margrete og Erik marchere ind i Flensborg. Endnu engang var Slesvig tæt på genforening med Danmark. Margrete døde den [[28. oktober]] [[1412]] på sit skib i Flensborg Fjord. Hun blev begravet i [[Sorø]], men flyttes senere til [[Roskilde Domkirke]], hvor hun i dag ligger. |
| | |
| | Den [[6. december]] [[2006]] afslørede dronning [[Margrethe 2.]] en rytterstatue af sin forgænger Margrete 1. Rytterstatuen er oprindelig udført i skitseform af billedhuggeren [[Anne Marie Carl-Nielsen]], der udførte den første skitse omkring [[1897]]. Grundlaget for den nu realiserede statue er en senere udført gipsmodel, som [[Roskilde Museum]] gennem næsten 50 år har haft stående på sit magasin inden projektet med privat bistand fra bl.a. fabrikant [[Elsebeth Stryhn]] blev realiseret i 2006. Rytterstatuen der nu er støbt i bronze, knejser på Københavnsvej i [[Roskilde]] ud for [[Ro's Torv]]. |
| | |
| | {{Arvefølge|[[Kongerækken|Danmarks kongerække]]|[[Oluf 2.]]<br />[[1376]]-[[1387]]|[[Erik 7. af Pommern]]<br />[[1412]]-[[1439]]}} |
| | {{Arvefølge|[[Sveriges regenter]]|[[Albrekt af Mecklenburg]]<br />[[1363]]-[[1389]]|[[Erik 7. af Pommern]]<br />[[1396]]-[[1439]]}} |
| | |
| | == Anetavle == |
| | {{anetavle3|Margrete 1.|Valdemar Atterdag|Dronning Helvig|Christoffer 2.|Eufemia af Pommern|Erik 2. af Sønderjylland|Adelheid af Holsten|Erik Glipping|Agnes af Brandenburg|Bogislaw 4. af Pommern|Margareta af Rügen|Valdemar 4. af Sønderjylland|Elisabeth af Sachsen-Lauenburg|Henrik 1. af Holsten|Hedvig af Bronkhorst|Danmark, Margrete 1}} |
| | |
| | <div style="clear: both"></div> |
| | |
| | == Kilder/henvisninger == |
| | {{Reflist}} |
| | * Søren Sørensen (www.aerenlund.dk) |
| | * [[Lexopen]] |
| | {{Commons2|Category:Margaret_I_of_Denmark}} |
