Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:ludvig_munk [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Ludvig Munk''',​ [[1537]]-[[1602]],​ til [[Nørlund slot|Nørlund]],​ hørte til slægten med 3 roser i våbenet. Faderen, der ogsaa hed [[Ludvig Munk (den ældre)|Ludvig Munk]], døde samme år, sønnen blev født, formodentlig forinden, i alt fald før sønnens dåb, siden denne blev opkaldt efter ham. Moderen hed [[Kirstine Lykke]].
  
 +24 år gammel tog han tjeneste som [[hofjunker]],​ men i [[1564]] var han om bord på den af [[Herluf Trolle]] anførte flåde. I december samme år fik han ordre til at skulle møde med heste  og harnisk ved hæren i [[Skåne]], men da foråret kom, måtte han atter til søs, dog kun for en kortere tid, thi i august 1565 ses han at have ført svenske fanger fra [[Dragsholm]] til [[Nyborg]], og siden var han ved hæren i Skåne og deltog under [[rendefane]]n i det berømte [[Svarteråslaget|Svarteråslag]],​ i hvilket han angives at være bleven fangen. Han blev dog snart udløst, og i [[1567]] ledsagede han som hofjunker de danske afsendinger til mødet i [[Stralsund]]. [[1568]] blev han [[hofmarskal]] og fik [[Pederstrup (Vesterborg Sogn)|Pederstrup]] på [[Lolland]] i [[pant]] af kongen for ydede forstrækninger til krigsfolkets betaling; dette pant blev atter indløst 1578. 1571 fik han [[Trondhjem]] med [[Hærjedalen]] og [[Jämtland|Jæmteland]] i [[len|forlening]] og fratrådte da sin stilling ved hove, og fra Trondhjem forflyttedes han 1577 til [[Akershus]] og blev altså [[statholder]] i [[Norge]]. Endvidere erholdt han [[Helgeland]] kvit og frit, men det blev 1582 ændret til et afgiftslen, som han mistede 1586. Alt forinden, 1583, var han fratrådt Akershus og statholdertjenesten. Han havde så i 1587 en kort tid [[Hedmark|Hedemarken]] og [[Østerdalen]] i forlening og fra 1588-89 [[Lister Len]], hvorefter han på ny erholdt sit første len, Trondhjem med Hærjedalen og Jæmteland. Medens han var lensmand her, blev han 1593 beordret til at tage del i en [[ambassade|sendefærd]] til [[Rusland]].
 +
 +Ludvig Munk havde oftere, f.eks. i 1578 og 1580, siddet [[retterting]] sammen med de i den anledning til Norge opsendte medlemmer af [[Rigsråd]]et,​ men ellers synes rigtignok håndhævelsen af lov og ret ikke at have ligget ham særlig på sinde, tvært imod! Alt fra hans første lensmandstid haves der klager over, at han besværede beboerne med usædvanlige pålæg, og værre blev det med årene, især da hans [[foged]]er i retning af udsugelser trolig fulgte i deres herres fodspor. Omsider blev klagerne så stærke, at kongen 1596 fratog ham hans len, og året efter måtte Ludvig Munk give møde i Trondhjem for en til bedømmelse af hans forhold nedsat kommission. Hans eftermand i lenet, [[Jacob Trolle]], førte anklagen imod ham. Kommissionen indankede imidlertid sagen for Kongen, der fradømte Ludvig Munk hans len og tilpligtede ham at erstatte den skade, han havde forårsaget ved sin slette lensstyrelse. Få år efter, 8. april 1602, døde han på [[Lundegård]]. Foruden denne gård ejede Ludvig Munk Nørlund, hvor han opførte den endnu bevarede, smukke hovedbygning. Sagnet bringer, dog med urette, denne bygnings opførelse i forbindelse med den 50-årige mands frieri til den l7-årige jomfru [[Ellen Marsvin]], hvem han ægtede [[29. juni]] [[1589]]. Hun fødte ham datteren [[Kirsten Munk|Kirsten]] og ægtede efter hans død [[Knud Eriksen Rud]] til [[Sandholt]].
Print/export