Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:kong_hans [2010/08/11 16:31]
farallon oprettet
historie:kong_hans [2010/08/11 16:34] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Hans'''​ ([[jernbaner:​2. februar]] [[jernbaner:​1455]] på [[Aalborghus Slot]] - [[jernbaner:​20. februar]] [[jernbaner:​1513]] på Aalborghus Slot) var en konge af [[Danmark]] fra [[jernbaner:​1481]] til [[jernbaner:​1513]],​ af [[Norge]] fra [[jernbaner:​1483]] til [[jernbaner:​1513]] og af [[Sverige]] fra [[jernbaner:​1497]] til [[jernbaner:​1501]].
  
 +Han var en søn af [[Christian 1.]] og [[Dorothea af Brandenburg]]. Allerede i [[1456]] blev han valgt som sin fars efterfølger i [[Danmark]] og i [[1458]] i [[Norge]] og [[Sverige]]. ​
 +
 +Hans blev den [[jernbaner:​6. september]] [[jernbaner:​1478]] gift med [[Dronning Christine|Christine af Sachsen]] (1461-1521). Parret fik seks børn sammen. Kong Hans fik muligvis endnu en søn, Jacob, der muligvis døde som missionær i Mexico i 1567.
 +Kong Hans havde en elskerinde, adelsdamen Edele Mikkelsdatter Jernskæg, der omkring 1498 blev hofdame for dronning Christine. Edele blev gift med Torben Bille til Abrahamstrup (Jægerspris) i 1501 eller 1502, og hun døde i 1512.
 +
 +Efter Christian 1.s død i [[jernbaner:​1481]] var der på trods af tidligere løfter uro om [[Kalmarunionen]]s fortsættelse. Norge søgte forbund med Sverige, men da svenskerne ikke svarede på Norges tilnærmelser,​ anerkendte nordmændene Hans som konge i 1483. Sture-partiet i Sverige ville imidlertid ikke "tage kongen ind", men kong Hans ventede blot tålmodigt, og seksten år efter faderens død opnåede han endelig at samle unionen på ny. 
 +Forholdet mellem den svenske rigsforstander [[Sten Sture]] og den svenske opposition blev efterhånden så dårligt, at [[Rigsråd]]et i 1497 afsatte Sture, og Hans besejrede ham i [[slaget ved Rotebro]] den [[jernbaner:​28. september]] 1497. Sten Sture underkastede sig kong Hans mod at få tilgivelse for sine gerninger. Den [[jernbaner:​26. november]] 1497 blev Hans på Mora ting kronet til konge af Sverige. ​
 +
 +Også forholdene i [[Slesvig (område)|Slesvig]] voldte kongen problemer. Hans mor, enkedronning Dorothea, ønskede at kong Hans' 16 år yngre bror [[Frederik 1.|Frederik]] - hendes yndlingssøn - skulle være enehertug. De [[holsten]]ske stormænd var af en anden mening og gennemtrumfede,​ at hertugdømmet blev delt mellem Hans og Frederik, og at Frederik fik lov til at vælge først. Han valgte den [[gottorp]]ske del, mens Hans fik den segebergske del. For ikke at bryde traktaten om at hertugdømmerne skulle forblive udelt sammen, hed det sig, at Hans og Frederik skulle regere dem i fællesskab. Da Dorothea og Frederik foreslog, at Norge og Danmark efter tysk arvefølgeskik deltes på samme måde som hertugdømmerne,​ stod Hans fast, og ved Danmarks tredje [[stændermøde]] i [[Kalundborg Slot|Kalundborg]] i [[1494]] blev det erklæret, at kongeriget var udeleligt.
 +
 +Frederik ragede imidlertid hurtigt uklar med bønderne i [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]],​ og han overtalte Hans til et fælles krigstogt mod de oprørske bønder i den gamle bonderepublik. Hertug Frederik og kong Hans angreb [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]] med en hær på 12-15.000 mand. Vintervejret slog om til tø og regn, og på de smalle og mudrede digeveje med dybe grøfter til siderne var den tunge rytterhær og de tyske lejesoldater uden chance. Kongen og hertugen reddede med nød og næppe livet, men  led et ydmygende og forsmædeligt nederlag.
 +I august 1501 benyttede [[Sten Sture]] situationen i Sverige til at genindtræde som [[rigsforstander]],​ og han opsagde sin troskabsed til kong Hans. Kongen rejste til Danmark for at hente forstærkninger og overlod forsvaret af [[Stockholm]] til dronning Christine, der med ca 1.000 mand måtte forsvare sig og slottet mod svenskernes stormløb. ​
 +I ni måneder ventede de indesluttede forgæves på kongens flådes ankomst, men skærgården frøs til, og Hans måtte ydermere afværge oprør i Norge og angreb sydfra fra Lübeck. ​
 +
 +I slutningen af april trængte svenskerne under ledelse af biskop [[Hemming Gad]] helt ind i slottets forgård, men blev slået tilbage i selve porten. Sitationen var imidlertid uholdbar - provianten var sluppet op, slottet hærgedes af sygdom og de døde stabledes i bunker i kældre og kamre.
 +
 +Mandag den [[jernbaner:​9. maj]] [[jernbaner:​1502]] klokken otte om morgenen overgav dronning Christine sig, og hun forlod slottet ledsaget af blot 70 overlevende,​ hvoraf kun en halv snes havde kræfter til at bære deres egne våben. ​
 +Ved skæbnens ironi kom undsætningen blot tre dage for sent: torsdagen i samme uge stod kong Hans Skærgården ind med sin flåde, og så at hans banner var strøget.
 +
 +Dronningen og de tilbageværende 70 mand havde fået løfte om, at de uhindret kunne vende hjem til Danmark, men de blev taget til fange af Sten Sture, og kong Hans vendte mørk og forbitret tilbage til Danmark med uforrettet sag. Først efter lange forhandlinger blev dronning Christine løsladt i oktober [[1503]]. Samme år døde Sten Sture og [[Svante Nilsson Sture]] overtog hans hverv. Der udbrød ​ oprør i Norge, men Hans' søn [[Christian 2.|Christian]] slog opstanden ned og blev indsat som vicekonge i Norge i [[jernbaner:​1506]]. Danmark indførte handelsblokade mod Sverige, som i [[jernbaner:​1509]] blev tvunget til forlig: det svenske rigsråd forpligtede sig til at betale 12.000 mark om året, indtil enten Hans eller Christian var blevet anerkendt som konge af Sverige.
 +
 +I [[jernbaner:​1510]] erklærede [[Lübeck]] Danmark krig, og Sverige fulgte hurtigt efter. Danmark fik snart overtaget i den søkrig, der fulgte. For at kunne bekæmpe [[Hanseforbundet]] havde Hans skabt en dansk [[søværnet|orlogsflåde]],​ som nu vandt sine første sejre. Da Christian i vinteren [[jernbaner:​1511]] rykkede ind i Sverige fra Norge, blev svenskerne tvunget til at slutte fred. Det skete den [[jernbaner:​23. april]] [[jernbaner:​1512]] i [[Malmø]], hvor Sverige anerkendte Hans som konge, og Lübeck skulle betale en erstatning på 30.000 gylden. ​
 +
 +I begyndelsen af 1513 var kong Hans på vej til Aalborg, da hans hest styrtede i vadestedet over [[Skjern Å]] mellem [[Skjern]] og [[Tarm (by)|Tarm]]. Han og hans følge fortsatte imidlertid til Aalborg, men kongen blev stadigt svagere, og den 20. februar 1513 døde han på Aalborghus Slot, hvor han blev født 58 år tidligere.
 +
 +Han blev begravet i [[Graabrødre Klosterkirke]] i [[Odense]] og blev efterfulgt på tronen af sønnen [[Christian 2.]].
 +
 +Ved åbningen af kong Hans' kiste i [[jernbaner:​1802]] blev der konstateret adskillige huller i kongens kranium, samt et brud i venstre tinding, hvilket førte til spekulationer om, at kongen blev myrdet. Noget sådant har aldrig forlydt, og det er blevet foreslået, at hullerne skyldes nagler, der blev slået i kisten.
 +== Børn ==
 +  * Hans (1479-80)
 +  * Ernst (1480-1500)
 +  * [[Christian 2.|Christian]] (1481-1559),​ konge [[1513]]-[[1423|23]],​ gift med [[Elizabeth af Habsburg]] (1501-26)
 +  * Jakob (1483-1500)
 +  * Elisabeth (1485-1555),​ gift i 1502 med [[Joachim 1. af Brandenburg]] (1484-1535)
 +  * Frans (15. juli 1497 - 1. april 1511), død af pest
 +
 +== Kilder/​henvisninger ==
 +  * Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
 +  * [[Lexopen]]
 +  * {{gravsted.dk navn|konghans}}
Print/export