Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
Næste revision
Forrige revision
historie:koge_huskors [2007/04/15 16:08]
farallon
historie:koge_huskors [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +**Køge Huskors** er betegnelsen for en langvarig hekseproces i Køge i begyndelsen af 1600-tallet.
  
 +I [[jernbaner:​1612]] anklagede den velhavende købmand Hans Bartskær (Hans Kræmmer) Johanne Thomes i Bygårdsstræde i [[Køge]] for at have sendt djævelen ind i hans hus, der lå på hjørnet af Torvet og Nørregade i Køge.
 +
 +Inden sagen var omme, var mellem 15 og 20 kvinder dømt til bålet i denne [[hekseproces]],​ der kendes under navet Køge Huskors.
 +
 +Da sagen bringes for [[rådstueret]]ten,​ havde djævelen allerede huseret i købmandsgården i 4 år, som det kan læses i Anne Hans Bartskærs egen beretning, der blev udgivet af rektor ved [[Herlufsholm]],​ [[Hans Brunsmand]].
 +
 +Anne var i [[jernbaner:​1599]] blevet gift med Hans Bartskær. I [[jernbaner:​1608]],​ da hjemsøgelserne begyndte, boede de i købmandsgården ved Torvet sammen med deres 4 børn (2 sønner og 2 døtre) samt en plejesøn, Hans Bartskærs moder Anna, og desuden nævnes i Annes beretning ​ også 3 tjenestepiger,​ medens de karle og svende, der også må have hørt til husholdningen,​ ikke omtales nærmere.
 +
 +En nat, mens Anne og Hans lå i deres seng, hørte de lyde som en hønes klukken, men da de vendte [[sengehalm]]en,​ fandt de intet.
 +
 +//Det første vi fornumme det onde i vort hus, var en nat, som min salig husbonde Hans Barskiær oc jeg laa i vor seng, da kom der under voris hovet, som en høne, der klukker sine kyllinger tilsammen....Somme sagde, det skulle være en hugorm. Saa toge vi lange stenger oc kasted halmen op i sengen, men vi fornumme intet.//
 +
 +Senere så Anne i gården en skrækkelig skrubtudse på høje ben, og natten efter blev en af pigerne syg, og så blev plejesønnen bange for at sove på loftet, og straks da han var lagt til ro i kammeret, vækkede han Anne med frygtelige skrig og kramper. Gården blev hjemsøgt igen og igen, og djævelen blev set i mange skikkelser.
 +
 +I 1611 blev Johanne Thomes i Byesgård overfaldet med skældsord af Anne Hans Bartskærs. Johanne havde åbenbart tidligere været nævnt i forbindelse med [[trolddom]]. Johannes mand sagsøgte Hans Kræmmer, uden at der skete videre.
 +
 +Hjemsøgelserne fortsatte imidlertid, og nu lå den onde selv i form af en kornsæk på Hans Bartskærs ryg hver dag fra klokken 11 til klokken 2. Den 8-årige søn blev meget syg.
 +
 +I 1612 indklagede Hans Bartskær så Johanne Thomes for [[rådstueret]]ten for trolddom. Retsprotokollerne for perioden er gået tabt, så sagerne kendes kun delvis fra afskrifter.
 +
 +Den 8. juni startede rådstuerettens møder, og byens borgere fortalte én efter én om ulykker, der var indtruffet efter ordvekslinger med Johanne. En af de ting, der fremhævedes under adskillige retsmøder, var, at Johanne intet spiste, fra hun blev sat i fangehullet i maj, og til hun blev dømt den 24. august. Imidlertid var det dengang sædvane, at den anklagedes underhold i fængslet betaltes af anklageren. "Da æder hun intet af Hans Kræmmers mad, om hun end sad i et halvt hundrede år. Men dersom jeg eller hendes børn måtte give hende af vores egen mad, da skulle hun vel æde straks"​.
 +
 +Man fik indtryk af en stejl og stædig kvinde, der vanskeligt kunne knækkes af hekseprocessen. På det andet retsmøde var hun faldet på knæ for Hans Bartskær og havde bedt ham tilgive sig, men først på det sidste retsmøde indrømmede hun at have begået trolddom, og hun udpegede 4 kvinder som sine medskyldige. Der er ingen oplysninger om, hvordan hun forøvede trolddom eller omgikkes med djævlen, emner der ellers ofte beskrives detaljeret i forbindelse med hekseprocesser.
 +
 +Vidner har berskrevet Johanne som en rapkæfet og ilter kvinde, hvis temperament måske var hovedårsagen til, at hun blev dømt til bålet.
 +
 +Efter nogle få retsmøder gik en af de udpegede, Mette Banghors, til bekendelse og berettede, hvordan Johanne og hun havde manet djævelen op af Johannes brønd i form af en rotte. Hun blev efter yderligere forhør dømt til bålet.
 +
 +Johanne havde angiveligt lokket sin lamme tjenestepige til at tisse i kirkens døbefont med løfte om, at hun ville blive kureret. Hun blev for denne besudling af døbefonten dømt og brændt, allerede inden sagen mod Mette Banghors var afsluttet.
 +
 +Den fjerde heks, som Johanne havde udpeget, Woldborg Bødkers, var det lykkedes at flygte fra byen, men sagen mod hende fortsatte i 1613.
 +
 +Man kender også lidt til sagen mod Annike Kristoffersdatter,​ der udpegede 5 hekse, inden hun blev brændt. Man ved, at i hvert fald yderligere 7 kvinder blev brændt i perioden 1613 til 1615. To lykkedes det at undgå bålet, den ene døde i fængslet (angiveligt for egen hånd) efter 24 ugers forhør, og den anden druknede sig i en brønd, da hun hørte om anklagen.
 +
 +I 1911 opsattes en mindetavle for Køge huskors på hjørnet af Nørregade og Torvet 2: "Her huserede Kjøge Huskors 1608-1615"​.
 +
 +Ved fejringen af Køges købstadsjubilæum i 1988 opførte amatørskuespillere "​Satans store port" med udgangspunkt i historien om Køge Huskors. Stykket var skrevet, komponeret og instrueret af [[Michael Ramløse]] og [[Lars Nielsen]].
Print/export