Du er her: start » historie » koge

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
Sidste revisionBegge sider næste revision
historie:koge [2010/01/12 22:33] – ekstern redigering 127.0.0.1historie:koge [2011/10/03 13:40] – [Eksterne kilder/henvisinger] farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Køge** (tidligere også stavet //Kjøge//) er en by på [[Sjælland|Østsjælland]] med 34.476 indbyggere (pr. 2006).  
  
 +Flere store virksomheder har deres hovedsæder i Køge, blandt andre [[Junckers Industrier A/S]], [[Codan Gummi]] og [[CP Kelco]] - beliggende i stationsbyen [[Lille Skensved]] syv kilometer nordvest for Køge. Sidstnævnte er i folkemunde også kendt som "Pektinfabrikken".
 +
 +====== Køge bys historie ======
 +
 +I første halvdel af 1200-tallet er Køge ikke nævnt blandt [[Sjælland]]s købstæder, og den første sikre omtale af Køge som [[købstad]] er fra [[jernbaner:1288]], hvor købstadsrettigheder gives af [[Erik Menved]]. Mindst hundrede år ældre, men med samme navn, var en landsby, der lå længere inde i landet. Den kom med tiden til at hedde //Gammel Køge//, mens købstaden en periode hed Ny Køge. Landsbyen betalte i 1300-tallet|1300-årene stadig afgifter til bispen i [[Roskilde]] og havde en kirke, der lå ved den nuværende [[Gammel Køgegård]], og som endnu var i brug i 1400-tallet, hvor Køge og Gammel Køge var selvstændige [[sogn]]e.
 +
 +Med privilegierne fra 1288 påbød kongen, at Køge skulle leve efter samme ret som Roskilde, og han gav fire års skattefrihed til den, der ville bygge på Køges ubebyggede grunde. Allerede på dette tidspunkt var byen befæstet med vold og grav.
 +
 +Erik Menved gav senere Køge sammen med [[Stevns Herred|Stevns]] og [[Bjæverskov Herred|Bjæverskov]] Herreder samt [[Møn]] som pant til fyrst [[Wizlav af Rügen]], der havde pantet indtil [[jernbaner:1315]].
 +
 +[[Køge Kirke]] er fra 1400-tallet, men er ikke den første kirke på stedet. Der er fundet mange bygningsrester fra 1400-tallet, som viser, at forløbet af gaderne omkring Køge Torv, Brogade, Nørregade og Kirkestræde har været stort set uændret siden da.
 +
 +Omkring midten af 1400-tallet fik byen sit første [[rådhus]], der nævnes [[jernbaner:1461]]. Det blev omkring [[jernbaner:1550]] erstattet af det nuværende rådhus. Et gråbrødrekloster blev anlagt i [[jernbaner:1484]] på foranledning af [[Kong Hans]]. I [[jernbaner:1530]] bad køgeborgerne kongen om at sende en luthersk præst, og i [[jernbaner:1532]] overgik klosteret til [[hospital]].
 +
 +Da [[grev Christoffer af Oldenburg|grev Christoffer]] gik på land på Sjælland i [[jernbaner:1554]], etablerede han sit hovedkvarter i Køge, mens han forberedte sit angreb på [[København]]. Under fejden deltog byens borgere i plyndringerne af [[Vallø]], [[Højstrup]] og [[Valsøgård]]. Men i [[jernbaner:1535]] stod [[Johan Rantzau]] foran byen med sin hær, og borgerne fortrød støtten til greven og åbnede byens porte for [[Christian 3.]], der gjorde Køge til sit hovedkvarter, mens han ventede på Københavns overgivelse.
 +
 +Perioden 1550-1650 var en blomstringstid for Køge, hvor borgerne blev rigere under en stigende handel og  det givtige sildefiskeri i Øresund.
 +
 +I [[jernbaner:1612]] anklagede en velhavende handelsmand, Hans Bartskær, konen Johanne Thomes for at have sendt djævelen ind i hans hus. Det blev indledningen til en [[hekseproces]], kaldet [[Køge Huskors]], hvor mindst 15 kvinder som hekse blev dømt til bålet.
 +
 +Efter sin march over [[Storebælt]] rykkede [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl Gustav]] i [[jernbaner:1657]] over Sjælland. Under forhandlinger med [[Frederik 3.]] slog Karl Gustav sig ned med hovedkvarter i Køge, mens hovedparten af hæren lå i de omkringliggende landsbyer. Her blev han, indtil der i februar [[jernbaner:1658]] blev sluttet fred i Roskilde. Da Karl Gustav samme sommer angreb Danmark igen, fungerede Køge atter som  hovedkvarter, hvor det i [[jernbaner:1659]] blev besluttet at befæste byen. Arbejdskraft blev indkaldt fra store dele af Sjælland, og mange bygninger blev revet ned i denne forbindelse, bl.a. klosterkirken i Vestergade og en række gårde. Da svenskerne i [[jernbaner:1660]] trak sig tilbage, var Køge udpint økonomisk, og ca. 30 gårde var nedrevet, 26 gårde lå øde, og 90 boliger lå i ruiner. Befæstningen blev nedrevet i [[jernbaner:1661]]. Fra denne tid fandt man i 1978 en stor nedgravet møntskat ved hjørnet af Nørregade og Torvet.
 +
 +Vedligeholdelsen af Køges havn var blevet forsømt, og samtidig blev den ramt af stormskader, således at den i 1700-årene ikke som før kunne bidrage til byens økonomi. Mod slutningen af århundredet var der fremgang bl.a. ved markederne på Torvet; men krigene mod [[England]] i [[jernbaner:1801]] og 1807, statsbankerotten og tabet af [[Norge]] gav nye tilbageslag til økonomien. I [[jernbaner:1816]] ophørte Køge med at være garnisonsby.
 +
 +Landbrugseksportens vækst til især England i sidste halvdel af 1800-tallet bragte ny velstand til Køge, selv om der var tilbageslag undervejs. En række mindre industriforetagender blev etableret i Køge i århundredets sidste halvdel. I [[jernbaner:1842]] fik byen et jernstøberi, i [[jernbaner:1852]] en papirfabrik og samme år en tobaksfabrik.
 +
 +===== Jernbanen =====
 +
 +Den første jernbane kom til [[jernbaner:Køge station|Køge]] i [[jernbaner:1870]], hvor en jernbane fra Roskilde over Køge og [[Næstved]] førtes til [[Vordingborg]]. I [[jernbaner:1879]] kom en jernbane ([[jernbaner:Østsjællandske Jernbaneselskab]]) fra Køge til [[Hårlev]], hvor den deltes i to: en linje over [[Store Heddinge]] til [[Rødvig]] og én til [[Faxe]]. En bane fra Køge til [[Ringsted]] over [[Yderholm]] ([[jernbaner:Køge-Ringsted Banen]]) åbnede i [[jernbaner:1917]]; den blev nedlagt i [[jernbaner:1963]].
 +===== 
 +Køges vandforsyning =====
 +
 +I [[jernbaner:1892]] åbnedes byens første [[vandværk]] ved [[Blegdammen]] (hvor det ligger idag), og samtidig blev det første [[vandtårn]] ved [[Norske Løve]]
 +
 +====== Seværdigheder ======
 +
 +Køge er rig på gamle [[bindingsværk]]ssbygninger. 
 +
 +[[Danmark]]s ældste daterede [[bindingsværk]]shus (opført i [[jernbaner:1527]]) er således beliggende tæt ved [[Køge Kirke]] i Kirkestræde 20. Også i Kirkestræde (nr. 13) ligger Smedegården fra sidste halvdel af 1500-tallet.
 +
 +På Torvet, som er det største provinstorv i Danmark, ligger rådhuset fra midten af 1500-tallet med en [[klassicisme|klassicistisk]] facade fra [[jernbaner:1803]].
 +
 +I Vestergade ligger Richters Gård i nr. 16. Gården er opført i [[jernbaner:1644]]. I nr. 7 ligger Garvergården fra slutningen af 1600-tallet.
 +
 +Køge Museum ligger i en gammel købmandsgård fra første halvdel af 1600-tallet i Nørregade 4.
 +
 +I Brogade ligger flere huse i bindingsværk fra 1600-tallet, hvilket dog bedst fornemmes fra gårdsiden. Det længste er nr. 16, som har 18 fag. Brogade 1 er ''Køge Apotek'' fra [[1660-erne]], opført af byens første [[apotek]]er, Jørgen Berendsen. Den nuværende facade er fra [[jernbaner:1865]].
 +
 +Ved Brogades sydlige del er Køge Bro over [[Køge Å]]. Broen stammer fra [[jernbaner:1637]].
 +
 +Syd for byen på Strandvejen 101 ligger en model af Køge anno [[jernbaner:1865]], Kjøge Miniby, der er opført i størrelsesforholdet 1:10.
 +
 +====== Historiske befolkningstal ======
 +
 +Køge by:
 +  * [[jernbaner:1855]] - 2.659
 +  * [[jernbaner:1911]] - 4.400
 +  * [[jernbaner:1990]] - 31.237
 +  * [[jernbaner:2000]] - 32.996
 +  * [[jernbaner:2004]] - 33.564
 +
 +Køge Kommune:
 +  * [[jernbaner:1980]] - 34.511
 +  * [[jernbaner:1990]] - 36.821
 +  * [[jernbaner:2000]] - 38.820
 +  * [[jernbaner:2004]] - 39.686
 +
 +
 +====== Se også ======
 +
 +  * [[Køge Kommune]]
 +  * [[Køge Sogn]]
 +  * [[Køge Gymnasium]]
 +
 +====== Eksterne kilder/henvisinger ======
 +
 +  * [[http://www.koegeturist.dk|Køge Turistbureau]]
 +  * [[http://www.koegearkiv.dk|Køge Byhistoriske Arkiv]]
 +  * [[Danmarks Statistik]] - [[http://statistikbanken.dk|statistikbanken.dk]]
 +  * [[http://issuu.com/byhistorikeren/docs|Byhistorikeren]]

Sti:

Print/export