Königsberg (tysk: „kongens bjerg“) blev grundlagt i 1255 af den Tyske Orden under deres erobring af Preussen, hvilket markerede begyndelsen på germaniseringen af området, der tidligere havde været beboet af preusserne, en baltisk stamme. Byen blev opkaldt efter kong Ottokar 2. af Bøhmen, der kom til området med de baltiske eller nordiske korsfarere.

Efter tabet af Marienburg til Polen, blev Königsberg fra 1457 hovedstad i den religiøse stat under den Tyske Orden, reduceret til hertugdømmet Preussen ved den anden traktat i Thorn i jernbaner1466. Ordenens territorier blev sekulariseret i 1525, og Preussen kom i 1618 i personalunion med Brandenburg under kurfyrsterne Hohenzollern, der i jernbaner1701 udråbte kurfystendømmet Brandenburg og hertugdømmet Preussen som kongeriget Preussen. Som en del af kongeriget Preussen var Preussen (siden 1772 kaldt Østpreussen) efter det Tysk-romerske riges fald i 1806 del af den tyske konføderation (Deutscher Bund) 1815-66 og af det tyske kejserrige fra 1871. thumb|250px|right|Byporten ''Kongens Port'' fra omkring 1850

Königsberg blev et center for kundskab, specielt matematik, og fostrede flere prominente personer som matematikerne Christian Goldbach og David Hilbert samt filosoffen Immanuel Kant. I 1736 anvendte matematikeren Leonhard Euler arrangementerne af broer og øer ved Königsberg som udgangspunkt for de syv königsbergske broer, et matematisk problem, der blev grundlaget for topologien.

Under 2. verdenskrig led byen under stor ødelæggelse fra britiske bombeangreb i 1944. Den historiske bymidte blev fuldstændig ødelagt, herunder domkirken, slottet, alle kirkene i den gamle bykerne, det gamle og det ny universitet og det gamle havnekvarter.

9. april 1945 overgav den militære ledelse af byen under ledelse af general Otto Lasch sig til de sovjetiske styrker, og byen blev overladt til Den Røde Hær. De fleste indbyggere var flygtet til Øst - og Vesttyskland, og de ca. 200.000, der blev tilbage blev deporteret af Sovjetunionen i 1945-49.

I 1946 omdøbtes byen til Kaliningrad efter Sovjetunionens formelle statsoverhoved, Mikhail Kalinin. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 er det blevet diskuteret at give byen dens gamle navn tilbage, lige som det skete i St. Petersburg (Leningrad) og Volgograd (Stalingrad), først og fremmest fordi Kaliningrad ikke længere er politisk stuerent på grund af stalinisternes forbrydelser. dato=Uge 50, 2008 Den russiske stavemåde af det oprindelige navn er Кёнигсберг ('Kjonigsberg').

Efter tres år med vanrøgt, hvor Kaliningrad fortrinsvis blev brugt som militær flådebase af Sovjetunionen, er byen i dag et blandet syn med en stor befolkningstilvækst pga. at mange flytter til Kaliningrad fra den øvrige del af Rusland og andre lande, der tidlige var en del af Sovjetunionen. Der er heriblandt mange rige russere. Det har medført et stort byggeboom i 2002-2008, men det er svært for den jævne lønmodtager at købe boliger. Der er ikke de samme muligheder som i Danmark for at optage lån til køb af bolig. Med hjælp fra tyske midler er en del kulturminder som Königsberger Dom blevet genopbygget.

Ved skæbnens ironi er eksklaven atter et stridens æble i stormagtspolitikken. I 1930'erne ville den tyske kansler have en landkorridor mellem Königsberg og resten af Tyskland, efter at Østpreussen var blevet adskilt fra resten af landet efter 1. verdenskrig. I dag er det Rusland, der kræver frie rejsemuligheder mellem Kaliningrad og Rusland gennem EU-landene Litauen og Polen, der er en del af Schengen-samarbejdet.

Kaliningrads klima er under indflydelse af Atlantiske luftstrømme. Januar er koldeste måned med - 2,3 grader Celsius, juli er varmeste måned med + 17,4 grader Celsius. Årsgennemsnit er + 7,3 grader Celsius ( Danmark 7-8 grader Celsius). Nedbøren er 654 mm. pr. år.

I Kaliningrad findes Immanuel Kant Museet, Museet for Historie og Kunst ( med en kendt Preussen samling) og et Ravmuseum. På et skib- „ Witjas“ - i floden findes et Oceanografisk Museum. Byen er hjemsted for Kaliningrad Filharmonikerne, Kaliningrad Kammerorkester, et kendt sangkor, et Dramateater og et Dukketeater ( Kaliningradski teatr kukol). Hvor byen før krigen var tæt bebygget, er der nu parker og brede alleer, så Kaliningrad virker meget grøn.Der er en Botanisk have og et Zoo. Domkirken er bevaret og istandsat ligesom de gamle byporte stadig står. Der findes en Luthersk kirke samt en nybygget Russisk ortodoks kirke - Kristi Frelserkirke. Fra bus- og togstationen er der forbindelse til Zelenogradsk og Svetlogorsk, der er badesteder med fine sandstrande.

Kaliningrad er hjemsted for Immanuel Kant Universitetet, Baltisk Institut for Økonomi og Finans samt et Fiskeriakademi.

Kaliningrad er del af en særlig russisk økonomisk zone, som har medført høj økonomisk vækst herunder investeringer fra mange tyske firmaer samt danske firmaer inden for landbrugssektoren. Derudover er vigtige erhvervsgrene i Kaliningrad fiskeriet, skibsværfter ( Jantar værftet),maskinindustri ( bl.a fjernsynsfremstilling) samt bilfabrikken Avtotor.

* [http://www.euronet.nl/~jlemmens/trakehnen.html J. Lemmens fotografier af Østpreussen og Königsberg] en_sprog * [http://www.ostpreussen-info.de Landsmannschaft Ostpreußen - Information om Østpreussen] de_sprog <!– *[http://www.ostpreussen-info.de/land/ob98011701a.htm Russisk general vil give Østpreussen tilbage til Tyskland] de_sprog –> * [http://kc.koenig.ru/aktkbg/ Borgerinitiativ i Königsberg for at give byen dens gamle navn tilbage] ru_sprog * [http://www.visitkaliningrad.com Turistguide til Kaliningrad] en_sprog hansestad