Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:kobenhavns_befaestning [2010/01/12 22:33]
127.0.0.1 ekstern redigering
historie:kobenhavns_befaestning [2017/02/20 09:14] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
-**Københavns befæstning** bestod af militæranlæg hovedsageligt på landsiden. Befæstningen havde sin storhedstid fra midten af det [[19. århundrede]] til slutningen af [[1. verdenskrig]].+**Københavns befæstning** bestod af militæranlæg hovedsageligt på landsiden. Befæstningen havde sin storhedstid fra midten af det 19. århundrede til slutningen af [[1. verdenskrig]].
  
-Efter nederlaget i [[1864]] diskuterede man den fremtidige sikkerhedspolitik. Danmark var nu endegyldigt en lille stat og kunne derfor ikke vinde en krig mod en stormagt. Man håbede at man med et godt forsvar, kunne holde længe nok ud, til en venligtsindet nation kom med bistand. En del af dette forsvar skulle være{{ historie:​kobenhavnsbefaestning.jpg?​420x314|Vestvolden og forter med rødt, oversvømmelsesområder med blåt}} en befæstning af [[København]].+Efter nederlaget i [[jernbaner:1864]] diskuterede man den fremtidige sikkerhedspolitik. Danmark var nu endegyldigt en lille stat og kunne derfor ikke vinde en krig mod en stormagt. Man håbede at man med et godt forsvar, kunne holde længe nok ud, til en venligtsindet nation kom med bistand. En del af dette forsvar skulle være{{ historie:​kobenhavnsbefaestning.jpg?​420x314|Vestvolden og forter med rødt, oversvømmelsesområder med blåt}} en befæstning af [[København]].
  
-Diskussionen om befæstningen startes efter [[treårskrigen]] ([[1848]]-[[1850]]) og forstærkes efter nederlaget i [[1864]]. Regeringsleder under opførelsen var [[personer:​Jacob Brønnum Scavenius Estrup | Estrup]] som regerede via [[provisorium|provisorier]]. Dette var medvirkende årsag til [[Parlamentarisme]]ns indførelse i [[1901]]/ [[Systemskiftet]].+Diskussionen om befæstningen startes efter [[treårskrigen]] ([[jernbaner:1848]]-[[jernbaner:1850]]) og forstærkes efter nederlaget i [[jernbaner:1864]]. Regeringsleder under opførelsen var [[personer:​Jacob Brønnum Scavenius Estrup | Estrup]] som regerede via [[provisorium|provisorier]]. Dette var medvirkende årsag til [[Parlamentarisme]]ns indførelse i [[jernbaner:1901]]/ [[Systemskiftet]].
  
 Med den tekniske udvikling var befæstningen ikke tilstrækkelig til at sikre et forsvar, fordi  kanoner kunne række stadigt længere og derfor kunne en fjende ødelægge byen selvom de var uden for befæstningen. Med den tekniske udvikling var befæstningen ikke tilstrækkelig til at sikre et forsvar, fordi  kanoner kunne række stadigt længere og derfor kunne en fjende ødelægge byen selvom de var uden for befæstningen.
Print/export